Udgivet i

13 – Berta lærer “Vuf” og “Schh”

Det er lettere at lære Berta at være stille, når hun er rolig og fokuseret. Derfor var vores første skridt i ”Schhh”-træningen at lære hende at sige ”Vuf” på kommando og på denne måde give mig mulighed for at indlære ”Schhh” på min forespørgsel – og ikke på tidspunkter, hvor hun har bestemt sig for at gø. Derudover er det at lære ”Schhh” meget lettere, fordi Berta ikke gør ukontrollabelt – gøen var jo min idé!

Sådan træner vi

Skal du selv træne dette, kan det være en idé at fortælle dine naboer, at du træner. Vi bor ikke i umiddelbart nærhed af naboer, så det er noget nemmere at træne her. Jeg vil gerne have, at Berta altid fortæller, når der er nogen ved døren, og derfor har jeg brugt følgende fremgangsmåde: Ligesom da jeg arbejdede med ”Berta hopper op” har jeg søgt hjælp blandt venner til at træne schhh ved at udstationere en ”medskyldig” uden for vores hoveddør. Herefter siger jeg ”Vuf”, som også er signalet til personen udenfor om at trykke på dørklokken (eller banke på). Berta får overstrømmende ros, når hun gør (ved hjælp af stikordet = dørklokken el. banken). Efter et par gode ”Vuf”, siger jeg ”Schhh” og vifter en ekstra, ekstra lækker guf foran Bertas næse. Berta stopper med at gø, så snart hun snuser til guffen, fordi det simpelthen ikke er muligt at snuse og gø samtidigt. Jeg roser Berta, når hun begynder at blive stille, og giver hende guffen.

Vi har gentaget denne rutine omkring 12 gange, og Berta er begyndt at forstå sammenhængen. Hvis du prøver samme øvelse med din hund, vil du måske opleve, at den gør, lige efter du har sagt vuf, men før dørklokken eller banken på har lydt. Det betyder, at din hund har lært at gø på kommando, nemlig ordet ”Vuf”.

Gentagelse på gentagelse

Ved gentagelse efter gentagelse af ”Vuf” og ”Schhh”, øger vi tiden efter, jeg har sagt ”Schhh” til jeg giver Berta guffen – først to sekunder, så tre, så fire, otte osv. Ved skiftevis at give instruktionerne ”Vuf” og ”Schhh” bliver Berta rost og belønnet for at gø på min forespørgsel og for at være stille på min anmodning.

Husk den lave stemme

Husk altid at tale blidt og lavt, når du instruerer din hund om at være stille, og forstærk din hunds stilhed ved at hviske-rose. Jo mere blidt og lavt du taler, jo mere vil din hund anstrenge sig for at være opmærksom og lytte (og derfor ikke gø). Råber du, kører du bare din hund op i voldsom gøen igen.

Berta lærer, hvornår hun skal gø

Vi har inviteret 10-12 personer til eftermiddagskaffe for at hjælpe med at lære Berta, hvornår hun skal/ikke skal gø. Igen kan det være en god idé at ”advare” naboerne. Gæsterne (nogle med hunde) er instrueret i at gå forbi huset 1-3 gange, før de ringer eller banker på. Når den første passerer vores hus, tager det al min opmærksomhed at få Berta til at forholde sig i ro. Men efterfølgende bliver det nemmere, når den samme person går forbi anden gang og igen lettere ved tredje forsøg. Til sidst har Berta vænnet sig til det og vil ikke længere skænke denne person opmærksomhed. Jeg roser igen Berta overstrømmende og giver hende guffer for stille årvågenhed. Herefter gentages forstærkningen (guffen) for stille årvågenhed adskillige gange ved de efterfølgende personer, der passerer forbi. Når gæsten begynder at gå op ad havegangen, lægger jeg al min energi og kraft i at få Berta til at sige ”Vuf!

En trænet nabolagsvagthund

”Vuf! Vuf!” og Berta får ros, når hun gør. Så anmoder jeg hende – ”Schhh” – om at være stille og sætte sig ved hoveddøren, mens jeg byder gæsten velkommen. Hvis Berta overdrevent gør og hopper og springer, venter jeg simpelthen, til hun sætter sig og er stille – og så roser jeg og giver guf. Gæsten går nu igen og kommer tilbage 1-4 gange. Berta begynder at modtage gæsten siddende og stille. Denne procedure bliver lettere ved hver ny gæst. Berta lærer hurtigt at kigge roligt på forbipasserende og give lyd, når de træder ind på min ejendom, men at sætte sig og være stille, når de inviteres indenfor – en trænet nabolagsvagthund, som selv ikke-hundeejer naboer vil byde velkommen på den gade, hvor de bor.