Kig også ind fra forsiden under ”Adfærdsguider” som er en hjælp til selvhjælp til jer

Tilmelding/priser/hvornår: Hjemmesidens forside under menuen ”Kurser & Træning” finder du kursusplaner, prisoversigt og online tilmelding (skal udfyldes fsa. 1., 2. og 3. Klasse)

HUNDEDAGHAVEN - NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK - DIT ANSVAR – DIT VALG
HUNDEDAGHAVEN ER PT. LUKKET

Hundedaghavens dagbog - Hvad laver din vovse  i Hundedaghaven? Her kan du følge de enkelte hunde i deres hverdag i Hundedaghaven i tekst og billeder: Læs mere her.

Når vi har en god relation til vores hund, har vi fundamentet til at forebygge alle mulige problemer, der måtte opstå, bl.a. alene hjemme problemer på baggrund af angst eller kedsomhed som desværre ofte fører til aflivning eller omplacering.

Det handler ikke om, hvorvidt din hund ikke kan være alene hjemme, men om at din hund har brug for stimulering i al almindelighed!

Et vigtigt element i denne forebyggelse er, at hunden er velstimuleret, dvs. korrekt stimuleret. Det nytter jo ikke, at den er sprængfyldt med overskudsenergi, når vi går fra den, for hunde er meget kreative, og så skal den nok selv finde på noget at tage sig til. Og det er ikke sikkert, at vi vil bryde os om, at hunden leger indretningsarkitekt og ommøblerer, mens vi er væk, eller måske synes, at spisebordet skal laves om til sofabord, og derfor forsøger at afkorte benene med mere eller mindre heldigt resultat!!
Med hensyn til stimulering arbejder vi inden for fire områder:

1.    Stimulering af hjerne.
2     Stimulering af næse.
3.    Stimulering af muskler.
4.    Stimulering af berøring.

Hundedaghaven er ligesom, når du helt naturligt sørger for at aflevere dine børn i andre menneskers omsorgsfulde hænder, når du skal på arbejdet. Det er ikke så meget anderledes for hunde. I naturen ville de ikke blive forladt, medmindre de selv vælger det.

I naturen er hunde aktive mange timer om dagen. F.eks. går de meget (og løber, når de jager), de opsporer byttedyr og deres hjerner bliver udfordret, når de hele tiden skal løse problemer i forbindelse med at skaffe mad, forsvare territorium eller opfostre nye kuld hvalpe, soignere sig, gnubbe sig op ad hinanden, kort sagt sørge for flokkens overlevelse. Gennem alle disse aktiviteter stimuleres ovenstående fire punkter ganske naturligt.

Vi har nu valgt at vores hund skal leve sammen med os, og da vores miljø ikke på alle punkter er et naturligt miljø for hunden, er det vores ansvar at sørge for, at hundens behov i forbindelse med ovenstående opfyldes. Det kan være svært oveni en arbejdsdag og måske børn.
Kun på denne måde kan vi undgå en masse problemadfærd og samtidig give vor hund mulighed for at føle den bliver forstået som hund. En hund er en hund og kan kun reagere som en hund.

For at stimulere hundens hjerne skal vi give den opgaver, den skal løse SELV! Hunden bliver meget træt, hvis den har koncentreret sig meget i selv kort tid. Derfor er hjernearbejde meget velegnet til at gøre hunden træt.

Næsen, som nok er hundens vigtigste sanseorgan, skal også have stimulering. Dette kan gøres ved fodersøg indenfor og udenfor. Man kan lave havespor til hunden, eller lave et rigtigt spor, som hunden skal følge, og som selvfølgelig ender med belønning til slut. Hunden bruger naturligvis også sin næse, når vi går tur med den, men det er som regel ikke nok.

Muskler er det tredje område, og hundens fysik skal naturligvis også være i orden, for at den kan være i harmoni med sig selv. Her skal vi nok gøre os klart, at vi ikke behøver at gå/løbe i 2-3 timer med hunden hver dag, for at den kan få brugt sin energi! Hunden opbygger nemlig bare en fantastisk kondition, og vi kan ikke følge med alligevel!! På den anden side skal den altså også ud og bruge sig selv fysisk i forskellige miljøer.
Derfor: Hver dag en gåtur af ca. 1-2 timers varighed – kombineret med 2-3 små lufteture (i haven, hvis man har en sådan). Det er vigtigt her at kende sin egen hunds behov, da behovet for motion kan variere meget fra race til race og fra individ til individ.
Gå gerne forskellige ture, så hunden oplever nye dufte i nye miljøer. Indlæg også balanceøvelser, kravle over og under naturlige forhindringer. Rigtig mange hunde vil også have glæde af agility.

Hvert år aflives der alene i Danmark 30-50 hunde dagligt, dvs. 11-15.000 pr. år pga. adfærdsproblemer. 2/3 af disse er hanhunde og 2/3 af disse hanhunde er bare 1 år. Tænk over at teenagerbørn ikke aflives!

Hunden har også brug for at få fysisk omsorg fx i form af let massage og soignering dagligt for at opveje det naturen vil give den i en flok.

Sidst, men absolut ikke mindst er det vigtigt at sørge for, at vores hund hele livet igennem møder artsfæller. Dette giver hunden mulighed for at bevare sit hundesprog og for i det hele taget at agere på hundsk og FÅ LOV TIL AT VÆRE HUND, og det er jo i høj grad det, alle vore bestræbelser går ud på.

Derfor vil vi i UTIKA gerne hjælpe med at få din og din hunds hverdag til at fungere optimalt og derfor tilbyder vi nu med glæde ”Hundedaghaven”. Hundedaghaven er ligesom, når du helt naturligt sørger for at aflevere dine børn i andre menneskers omsorgsfulde hænder, når du skal på arbejdet. Det er ikke så meget anderledes for hunde. I naturen ville de ikke blive forladt, medmindre de selv vælger det. Husk at det ikke handler om, hvorvidt din hund ikke kan være alene hjemme, men om at din hund har brug for stimulering i al almindelighed!

Havens indretning:
Ca. 1500m2 indhegnet aktiverende udendørsarealer med adgang til stort indendørslokale, der naturligvis er indrettet som et almindelig hjem, der ligeså godt kunne være din stue.

Havens aktiviteter:
•    Stimulering i form af fodersøg, finde gemte kødben mv. til hjernens stimulering
•    Almindeligt spor på marken og/eller havespor til glæde for næsen
•    En tur på agility redskaber: fysisk velvære og egenkontrol, der giver selvsikkerhed
•    En gang let massage, soignering og nussen
•    Garanteret samvær med artsfæller

Pris og hvordan:
•    Se prisoversigt fra forsiden under ”Kurser & Træning”.
•    Du afleverer mellem 07.00-08.15. Du kan hente efter 15.00 og senest kl. 17.00.
•    Der kan i særlige tilfælde aftales tidligere indlevering og senere afhentning.
•    Det er ikke for alle. Alle skal kunne omgås på en venlig måde – så lad os snakke om det. Det skal ikke være sådan at din hund ønsker at den var et andet sted.
•    Økonomisk bindende plads senest dagen før kl. 20.00.  

Hvem sørger kærligt for din hund:
Uddannet hundeadfærdsspecialist, vil tage sig kærligt af din vovse og sørge for at du får en træt, tilfreds og dupper, dupper glad hund hjem.