|
Der kan være situationer, hvor man ikke kan starte klasseundervisning eller ikke ønsker det!
Hvis du har en hund, der ikke kan være alene hjemme og som måske ødelægger det halve eller hele hus, er urenlig, bange for fyrværkeri eller andre lyde, er aggressiv eller angst for flere ting, steder, andre hunde eller mennesker, kan det komme på tale at der bliver brug for en konsultation. Her kommer vi i jeres hjem, hvor vi sammen finder årsagen og redegør i teori og praksis den fremtidige bedste løsning af problemet. Besøget i hjemmet tager ca. 2 1/2 timer.
Finder vi således sammen ud af, at konsultation er det rette for dig og din hund, skal du foruden selve konsultationsprisen regne med opfølgning på mellem 1 og 5 timer, alt efter problemets art og varighed".
Nogle gange er årsagen under- eller overstimulering, manglende socialisering, misforståelser eller lignende, der hurtigt vil rette sig i takt med en dybere forståelse og så kan klasseundervisning med den efterfølgende teoriundervisning eller enetimer være det rette. Er der derimod tale om angst, aggression og fobier, kan problemet kun løses ved hjemmekonsultation. Det er derfor nødvendigt først og fremmest at finde ud af hvorfor og det er dette vi er behjælpelig med. En ting er sikker: det løser sig ikke af sig selv, men bliver ofte kun værre.
Man kan også bare ønske at få enetimer, idet man ikke har tid/lyst til klasseundervisning og i disse situationer, kan vi også skræddersy et tilbud til dig og din hund som ikke bliver dyrere end almindelig klasseundervisning.
Det bedste du kan gøre, er at kontakte os, forelægge os jeres problemstilling og lade os råde jer.
Hundens sammenstød med vort samfund er ofte grobund for mange ubehagelige overraskelser og der er ingen tvivl: ”det er bedre at forebygge end at helbrede” – se også under ”hvalpetest”, men det er sjældent for sent!
|