Hvalpetest før hundetræning og hvalpetræning til forebyggelse af adfærdsbehandling.
 
Den meget vigtige rådgivning før valg af race og hvalp til forebyggelse af såkaldte ”problemhunde”, der kræver tidskrævende adfærdsbehandling – en hund er ikke bare en hund!

Når du ønsker at dele dit liv med en hvalp, vil det mest optimale først og fremmest være at finde den race, der vil være egnet til den individuelle familie. Der er meget stor forskel på racer og på de individuelle hvalpe imellem og familier. Allerede her går det desværre alt for ofte galt, idet grundlaget for valg af hund ofte er på grund af hundens udseende eller fordi man kender en, der har en osv.
Derfor råder vi med en professionel hundetræneruddannelse både hvalpekøbere og opdrættere til at gøre brug af en hvalpetest. Med denne hvalpetest, kan man finde ud af, hvilken hvalp der vil passe til hvilken familie og det er meget vigtig, for ikke at ”skabe” for mange problemhunde, der kræver adfærdsbehandling eller bliver omplaceret eller aflivet forinden. Det sker tit ved, at en ”forkert” hvalp, placeres hos en ”forkert” familie. Dette kan du forebygge med testen.

Når man skal teste et kuld hvalpe, er det vigtigt at huske på at, i ethvert kuld er der forskelle på de enkelte individer (ligesom hos voksne). Derfor er der i gennemsnit altid en meget underlegen hvalp, og en meget overlegen hvalp. Resten af kuldet kan så placeres derimellem. Når man går op ad kuldet til hverdag (som opdrætter) kan det være svært at se, hvem der er hvad. Det skyldes at hvalpene er i deres vante omgivelser, og hos deres vante mennesker/dyr. Testen gennemføres, når hvalpene er 7 uger gamle i ukendte omgivelser og altid på en for hvalpen behagelig måde.

Vi opdeler i 3 kategorier:
  • Den første gruppe er indenfor de selvsikre, gående fra ekstrem selvsikker (A-hund) og en selvsikker, men samarbejdsvillig hund (B-hund).
  • Den anden gruppe er indenfor den mindre selvsikre, gående fra den mindre selvsikre, men samarbejdsvillige (C-hund) til den mindre selvsikre, men uden samarbejdsvillighed (D-hund)
  • Den tredie gruppe er indenfor den usikre, gående fra den usikre, men flokafhængig (E-hund) til den ekstrem usikre der gemmer sig i et hjørne (F-hund)

Herunder er et eksempel på det UTIKA har valgt at kalde for en B-hund:

B-hund = selvsikker, men samarbejdsvillig.
En hvalp der er selvsikker, men samarbejdsvillig er ikke særlig egnet til førstegangs hundeejere, da den kræver mere arbejde. Denne hvalp er f.eks. egnet til politihund, redningshund, servicehund (f.eks. kunne tage med ud til et plejehjem (kontaktglad overfor ”alle”), større opgaver i og udenfor hjemmet (samle op, handle ind, tømme/putte i....), førerhund, jagthund og lignende. Denne hvalp har meget større tilknytning end en A hund, dvs. bakker op omkring sine omgivelser, uden dermed at være afhængig af dem, der er i omgivelserne.

Hvis denne hund placeres hos førstegangshundeejere som ikke har den fornødne tid til hundetræning og hvalpetræning og samvær og ikke har sat sig ind i hundens adfærd, kan man hurtigt få samme problemer som ved en A-hund, dvs. den gider dig ikke bare og er familien ikke indstillet herpå, vil bidmarkeringer, knurren mv. hurtigt være måde vi fungerer sammen på.
Hvis den derimod får ”et job”, vil den blive en dejlig velafbalanceret hund.
Hvis den placeres hos mere erfarne, eller personer der er villige til at yde en stor indsats, vil den til gengæld blive en fantastisk samarbejdspartner.

I forhold til en A-hund, er det denne type hund man kan nå længst med uden konstant at skulle statuere sig selv som et eller andet af mennesket opfundet forhold, dvs. der er plads til en smutter og uden at skulle knokle ekstremt for at kunne bevare samarbejdskontakten.

Der udarbejdes skriftligt, fyldestgørende materiale for hver enkel hvalp med træningsråd mv.