Udgivet i

26 – Afsked med Berta’s blog

Berta er nu unghund – næsten voksen, og ”Bertas Blog – fra hvalp til unghund” har dermed nået sin ende ?
Hvor gik det hurtigt, Berta er nu næsten voksen, har haft hendes første løbetid, fået opbygget et kæmpe ego, set menneskets verden og blevet integreret hertil: alene hjemme, renlighed, aktivering, socialisering, bilen, hundeskove – puha… Der har været mange ting, men hvor har det været spændende og festligt.

Foder

I dette afsluttende indlæg vil jeg tage fat i et lidt kontroversielt emne – nemlig hvordan vi fodrer vores hunde. Det er lidt en religion for mange, og for andre er det blot et spørgsmål om pris. Jeg tror ikke, der et produkt eller en fodermetode, som er rigtig for alle hunde – hunde er forskellige ligesom mennesker, men…

Basale behov opfyldt

Berta er utrolig flot i pels og viser en helt eventyrlig livsglæde – jeg tror, dette skyldes, at alle hendes basale behov er opfyldt – og dette inkludere et naturligt artsspecifikt foder. Tænk hvad hunde ville spise i naturen…

Alle hunde – uanset race – gennemgår nogle faser i deres opvækst som gør, at fodersammensætningen skal tilpasses. Disse deles op således:

0 – 6 måneder: Hvalpestadiet
6 – 12 måneder: Ung hund
Over 12 måneder: Voksen

Ligesom med mennesker er den første tid af Bertas (og alle andre hundes) liv utrolig vigtig i forhold til den sundhed og velvære, hunden vil opleve som voksen. Derfor er det vigtigt, at man som ejer af en hundehvalp sætter sig ind i hvalpens anatomiske behov og giver hvalpen en ernæring, som tilgodeser disse behov.
En hund bør udvinde størstedelen af sin energi fra proteiner. Hundens anatomi gør, at den udnytter proteiner fra animalske kilder op til 6 gange bedre en proteiner fra vegetabilske kilder – derfor er proteiner ikke bare proteiner for en hund. Dermed er det vigtigt, at du vælger et foder, hvor kilden i produktet er fra animalske kilder.

Fakta:

  • En hund har 42 tænder
  • En hund har få smagsløg og smager stort set ikke på føden
  • En hund har kun få fordøjelsesenzymer i spyttet
  • Mavesækken er en muskel og kan blive meget stor
  • En hund føler kun mæthed, når mavesækken udspilles
  • Mavens syreindhold er højt og gearet til fordøjelse af ben og bekæmpelse af indtagne dårlige bakterier
  • I tom tilstand rummer hundens mavesæk kun få hundrede milliliter, mens den hos en middelstor hund kan udvides til at rumme 7-8 liter, hvilket er 3 gange så meget som hos mennesket. Dette svarer til at hunden kan spise 4-5 % af dens egen kropsvægt i et måltid
  • Ved at få lov til at bruge sine tænder til at flå, rive, gnave, bevarer hunden et stærkt og sundt tandkød og derved forebygges at uhensigtsmæssige bakterier trænger gennem tandkødet og over i blodbanen og tænderne er bedre end det bedste Hollywood smil
  • Tyndtarmen er kort og umuliggør effektiv fordøjelse af kulhydrater (typisk kornprodukter)
  • Tarmfloraens densitet er mindre end hos mennesket

Alle hundeejere bør selv kunne afgøre, hvad der føles rigtigt i deres hjerte og derfor har du et frit valg, uagtet hvad alle andre har af meninger. Berta er ernæret alene på BARF, og så længe dette ikke bliver en religion, mener jeg, at det er den bedste måde at ernære en hund – spørg dig selv, hvad ville Berta vælge?

Afslutning

Jeg takker for alle kommentarer, der har været til blokken, og håber denne blog har været til hjælp for nye hvalpeejere, som har skullet starte helt fra ny, eller starte ”på ny” – man kan jo altid lære nyt ?
Jeg håber, jeg får mulighed for en ny blog på senere tidspunkt med et andet emne. Min store hundeinteresse udfolder sig omkring hyrdehunde, anatomi/ernæring, agility og hundesprog – måske mulige emner for fremtidige blogs…

Tak for denne gang.
Jan Bo

Udgivet i

25 – Berta’s første løbetid

Fornægtelse er et dilemma for mig for tiden. Hvalp contra voksen hund! Hvor er det svært, at Berta nu er blevet en næsten en voksen hund. Hvor blev tiden af?

Berta er nu på vej ind i sin første løbetid, og vi bemærker, at hendes ”lunte” er langt kortere, end vi er vant til. Samtidig har hun også et enormt ”puttebehov”.

Berta bliver 9 måneder i denne måned, og jeg forventer, at hun er højløbsk inden for de næste 14 dage, baseret på hendes adfærd som beskrevet ovenfor.

Senere skal Berta have hvalpe

Det er min hensigt, at Berta skal have hvalpe – men selvfølgelig ikke denne gang. Jeg vil gerne, at Berta er mindst to løbetider gammel, inden hun bliver mor (helst tre eller fire). Hun er stadig ikke helt ”voksen” mentalt! Jeg ved, at når hun har været igennem hendes ”sager” et par gange, er hun mentalt bedre forberedt til hvalpe – jo mere moderen er i balance, både hormonelt og adfærdsmæssig, jo bedre kan hun præge sine hvalpe.

Udgivet i

24 – Berta & Madforsvar

Mange hunde udviser madforsvar – og jeg tror mange desværre har lært det grundet menneskers påvirkning. Mange steder kan man læse, at man skal kunne tage madskålen fra hunden. Hvis man tænker på, hvordan hunde lever sammen naturligt, er dette så fjernt, som man kan komme fra naturlig adfærd. En velfungerende hund, der ikke er sultet, vil aldrig ”stjæle” mad fra en anden hund; den vil i stedet holde sig uden for den spisende hunds ”ejerzone”, og først når den spisende hund forlader maden gå til dette.
Jeg har trænet Berta til at acceptere menneskers tilgang til hendes mad ved først og fremmest at læse hendes signaler. Hun sender sit første signal om, at jeg er kommet for tæt på hendes mad ved at stoppe med at spise og skæve til mig. Vælger jeg at ignorere dette, vil en velfungerende hund knurre, og respekteres dette heller ikke, vil hunden forstærke signalet ved at vise tænder ”Se hvad jeg har”, og ignoreres dette signal også, kan det resultere i luftsnappen eller yderste konsekvens markering eller bid.

Nyttigt at kunne

Frem for at ignorere alle de signaler, hunde sender, har jeg trænet Berta ved at give hende mere mad, hver gang jeg kommer i nærheden af hendes mad, således hun ved, at mennesker ikke stjæler hendes mad, men kun giver mere – og derfor har hun stor tillid til mennesker omkring hendes mad. Mine drenge har ligeledes praktiseret dette, således det ikke kun er mig, hun har tillid til. Skulle hun så pludselig begynde at spise noget som f.eks. er giftigt, ved jeg, at jeg kan tage det fra hende uden hun udviser madforsvar – og skulle det være nødvendigt, vil jeg selvfølgelig bytte med en pølse eller lignende, der er ved hånden.

Udgivet i

23 – Berta lærer soignering

Berta har ikke en pels, som kræver megen soignering, men hun skal selvfølgelig som alle andre hunde have klippet negle, checket ører, fjernet flåter/tæger, tørres når hun er våd osv.

Lige fra den dag, Berta flyttede ind her, har hun fået klippet negle mindst 1-2 gange om ugen, tjekket ører og er blevet børstet. Berta får kun klippet en negl af gangen – og ikke mere end måske 1mm af gangen. Hermed sikrer jeg, at hun er vant til, at jeg klipper hendes negle og forbinder dette med noget behageligt.
Inden jeg klipper hendes negle, starter vi med en øvelse, hvor jeg stryger Berta blidt på brystet og ryggen med meget rolige bevægelser, samtidig med at jeg med rolig stemme siger ”rolig”. Ved at gøre dette lærer Berta signalet for ”rolig” samtidig med, at det får hende til at slappe af. Når jeg har strøget hende i 1-2 minutter, begynder jeg at føre strygene ud på poter og ører, imens jeg kigger hende i ørene og holder let på hendes poter. Begynder hun at trække dem til sig, slipper jeg selvfølgelig med det samme. Herefter tager jeg hendes negleklipper frem og klipper en lille del af en af hendes negle, imens jeg roser hende for at være afslappet med dette – således kommer vi alle negle igennem i løbet af en måneds tid.

Pas på blodbanerne

Pas på med ikke at klippe for meget af neglene, idet blodbanerne flytter med, som neglene vokser. Har hunden meget lange negle, så klip dem over flere gange – kun 1-2 mm pr. gang. Ulvekløerne, som mange hunde har, er dog en undtagelse – her vokser blodbanerne ikke med ud på samme måde, så her kan godt klippes længere tilbage.

Vælger man at gøre det selv på denne måde, får man en hund, som elsker menneskehænder, og det bliver meget lettere at komme til dyrlæge.

Udgivet i

22 – Berta på sommerferie

Så er sommerferien overstået for de fleste, og det er blevet hverdag igen for mennesker og hunde – det gælder også for os, desværre. Vi havde en kort sommerferie på to uger, hvor den ene var i hjemmet og den anden på campingplads i Nordjylland.
Vi havde lejet en hytte på en campingplads og skulle selvfølgelig have næsten alle med – to voksne, to drenge og fem vovser – kattene Speedy og Mr. Ubee Ubee blev passet i hjemmet.

Sådan deler man 10m2

Hytten viste sig at være noget mindre end forventet, 10m2 for at være helt præcis. Det gav nogle udfordringer – specielt når vi skulle sove, idet alle hunde er vant til at måtte sove sammen med os, enten på gulvet ved sengen eller i sengen. Det lykkedes dog forbavsende godt med en indhegning, som vi opsatte omkring hytten, således at hundene kunne bevæge sig frit ud og ind. Vi var heldige med vejret, så døren kunne stå åben både dag og nat. Berta valgte selv gulvet ved siden af sengen og var så venlig at sørge for morgenvækning kl. 06.00 hver dag – så fik vi også mere ud af dagen ?

Kæmpe oplevelse – også for hundene!

Vi var ved stranden hver dag i ca. to timer, så hundene kunne blive stimuleret, og Berta er nu blevet rigtig god til at svømme. Derudover har hun været med til træf med amerikanerbiler. Da vi hurtigt blev lidt af et samtaleemne på campingpladsen: ”Er det rigtigt, at I har fem hunde med?” – havde vi en del besøg af både voksne og børn. Det var en kæmpe oplevelse for både hunde og mennesker – og det er absolut ikke sidste gang, vi drager på campingferie. Dog skal det næste gang være i en større hytte!

Har I campingplaner?

Er der nogen, som har planer om en campingtur med hund eller hunde, deler jeg gerne ud af vores erfaringer – og husk lige at medbringe et havehegn som let opstilles.

Udgivet i

21 – Berta – Speedy blev påkørt

I dag har været en sorgens dag i vores lille hjem. Bertas meget gode ven katten Speedy er blevet påkørt
Speedy er ellers en meget trafiksikker kat og har de sidste 5 år gået rundt uden at komme til skade.

Berta og Speedy har været fast sovekammerater de sidste 3 måneder og det er meget svært for Berta at forstå hvorfor Speedy ikke længere er så aktiv som kan plejer – de har mange gange sovet i ”ske” og det ønsker Speedy ikke lige nu.

Speedy overlevede heldigvis og røntgenbilleder viste at der ikke var noget brækket, men Speedy har et sår på det ene bagben som krævede 2 sting og den ene hjørnetand var flækket.

Speedy er heldigvis en stor og stærk dreng som nok skal komme sig over dette, og jeg er sikker på at det bare er et spørgsmål om tid før han gerne vil sove ”i ske” med Berta igen.

Vi håber på Speedy hurtigt bliver frisk igen

Udgivet i

20 – Berta på bytur

I forbindelse med de hundetræningsklasser, jeg afholder, har Berta været med på bytur i Arden, Skørping, Hobro, Randers m.m.. Berta var med på tur sammen med en anden ”hundefører”, idet jeg gerne vil, at Berta ikke kun syntes, det er sjovt at træne med mig. Berta var afsted men en person, som selv har to hunde og disse har gennemgået både 1. og 2. klasse hos mig, så det er en person, jeg har stor tillid til.

Berta havde en fantastisk aften og var umådelig træt, da hun blev returneret til mig. Hun havde fået stillet mange udfordringer så som

  • Blev fanget i en lygtepæl – og skulle helt selv finde ud af at vikle sig fri
  • Skulle “dytte” til skraldespande, lygtepæle, bagerbutik, blomsterhandler, autoværksted, kulturstation, jernbanestation og meget mere.
  • Øve møder i rundkørsel, fodgængerovergang, tunnel under jernbane, elevator og tog som larmede og racede forbi
  • Berta var også med til by-agility, hvor hun gik balance på en skulptur, trapper, cykelnedkørsel og flere forhindringer
  • Derudover øvede Berta “rolig” øvelse, hvor hun sad og liggede på et grønt område mens hun iagtog biler, motorcykler, hunde og mennesker gå forbi

– Alt sammen øvelser som styrker Bertas egenkontrol.

Egenkontrol

Berta har store rammer for selvbestemmelse – jeg fortæller hende sjældent, hvad hun skal gøre. En hund, som hele tiden er kontrolleret af mennesker (sit, dæk), udvikler ikke selvstændighed. Jeg belønner Berta, når hun vælger at sætte eller dække – hvis det er det, jeg gerne vil. Så tror hun, at det er hende, som træner mig – ”jeg gør bare sådan her, så får jeg hvad jeg gerne vil have”
Man kan gøre mange ting for at forstærke hundens egenkontrol. Hjemme hos os er der følgende regler i familien:
1. Peg ikke godbidderne ud
2. Træn med klikker for at opbygge selvstændighed
3. Løft ikke hunden op i tide og utide
4. Lær hunden selv at vikle sig ud af line, lygtepæle, træer m.m.
5. Lad hunden være med til at bestemme, hvor gåturene går hen
6. Soignering skal indlæres positivt – lad det ikke blive en straf/overgreb

Jeg vil fortælle om soignering i fremtidige indlæg

Udgivet i

19 – Berta og hundeskoven

Berta elsker at komme i hundeskov og bruge sin næse og sine muskler. I hundeskove er der oftest god plads til hundene og rig mulighed for at møde andre hunde.

Jeg mener, det burde være alle hundes ret at møde andre hunde flere gange om ugen. Det er en vigtig del af socialiseringen at lære at begå sig med andre hunde af forskellige racer, størrelser og udseende – og hele livet igennem er det en vigtig del af hundens liv at være sammen med artsfæller.

At begå sig i en hundeskov er ikke altid let. Der er mange hundeejere, der ikke tør lufte deres hunde sådanne steder, fordi de møder såkaldte ”bidske” hunde, og de er bange for, at deres hund skal komme til skade. Som hundeejer har jeg sat mig ind i hundens natur og adfærd, og har på baggrund af dette lavet følgende ”gode råd” som en vejledning til hundeejere i hundeskove.

1) Har du ikke mulighed for at lufte hunden sammen med andre hunde (uden liner), minimum tre gange om ugen, så tænk dig om. Hunden kan let blive overgearet, lige som nogle børn på en juleaften.

2) Hunde bør ikke mødes i liner – det hindrer hundene i at udføre deres hilseritualer og kan tvinge dem ud i konflikter. I en hundeskov bør hundene være løse, og man lufter derfor ikke en hund et sådan sted med line. Der er masse af arealer uden for, hvor man ikke må gå løs med sin hund.

3) Er din hund ikke socialiseret aktivt, massivt og positivt på hunde (og mennesker), bør du ikke gå i hundeskov, før du og din hund med professionel hjælp har afhjulpet dette, da du ellers sætter dig selv, andre mennesker og hunde i fare.

4) Gå aldrig samme sted hver dag, men skift mellem stederne, sådan at din hund ikke får ”ejerfornemmelser” over stedet.

5) Stå ikke stille i en flok (mennesker som hunde), men hold jer i bevægelse.

6) Respekter andre hunde og ejere når de skal ind/ud af lågen, og lad ikke bare din hund løbe derhen. Der er stor risiko for uoverensstemmelser (fordi den ene hund har line på), så find en anden udgang, kald på din hund, eller vent 100-200 meter væk.

7) Der findes ikke hunde, der ønsker at slås – de tvinges ofte hertil pga. manglende menneskelig forståelse og manglende socialisering.

8) Der findes ikke hunde, der ikke af al kraft forsøger at forstå os, så derfor lær ”hundsk”, det er sjovt og nemt og dejligt at kunne kommunikere sammen. Det forebygger misforståelser omkring ”slagsmål” m.v. Dit ansvar som hundeejer er at kunne forstå, aflæse, og reagere på ”hundsk”, og ikke på vores eget menneskesprog.

9) Løbske tæver har intet at gøre i en hundeskov – ikke blot fordi der er risiko for hvalpe, men fordi det skaber længerevarende frustrationer for de andre hunde samt for den pågældende tæve.

10) Lad være med at kaste med pinde, bolde eller andet, hvis der er andre hunde tilstede, og lad heller ikke dine børn gøre dette – hunden ser på pinde anderledes, end vi mennesker gør.

11) Lad være med at give godbidder, hvis der er andre hunde tilstede

12) Lad ikke bare dine børn gå hen til fremmede hunde.

Udgivet i

18 – Berta og hvalpestadiet

Berta er nu gået ind i hendes 2. hvalpestadie, som er fra hvalpens 4. til 7 levemåned. Dette svarer til et 4-7 årigt barn. Hendes lyst og interesse for samarbejde er øget, og hendes medfødte adfærdsmønstre/muligheder udvikles. Hendes jagtadfærd er vokset, og hun har lyst til ”udflugter” – hun er nu ved at udvikle sin bevidsthed i forhold til de omgivelser, hun er i. Dette betyder, at hun nu er mere usikker og mistænkelig over for nye ting, men også over for kendte ting. Pludselig er det skraldestativ, som hun har passeret utallige gange, farligt, og det, at jeg eller drengene taber en gaffel på gulvet, kan få hende til at fare sammen. Det er helt almindeligt for alderen, og vi støtter hende ved aldrig at ”ynke” hende, men i stedet lade hende opleve det ukendte og erfare, at det ikke er farligt. Vi tvinger eller lokker hende ikke frem til ting, hun er usikker over for, men lader hende selv finde tryghed ved at sætte os ved tingen og lade hende komme derhen af sig selv. Dermed er vi også med til at skabe en relation til Berta, som er baseret på tillid til os.

For at støtte Berta søger vi ud i nye miljøer og omgivelser, så hun får et afslappet forhold til disse forandringer. Som eksempel har vi været ved forskellige strande, ude og bade, i nye hundeskove, på flere besøg hos venner og familie, er startet på agilitytræning, været rundt i Aalborg og Hobro by, til skovens dag i Rold Skov med hundredevis af mennesker og maskiner osv.
Samtidig med at Berta er mere usikker over for fremmede ting, er hun også begyndt at ”teste grænser” hjemme. Hun laver ”byttefangst” (hendes mad) og forsvarer dette. Hun stjæler fra andre hunde og vil gerne ”kamplege” med disse. Jeg og drengene deltager aldrig i disse ”kamplege”, idet dette blot er med til at lære hende at være en ”voldsom” hund. Når hun bliver voldsom, ignorerer vi hende – og når hun falder til ro, roser vi. Berta er nu ved at være en ”rigtig hund” – ikke blot en hvalp.

Hvor gik det bare hurtigt

Udgivet i

17 – Berta med halsbånd og seler

Hjemme hos mig har Berta ikke halsbånd eller sele på – hverken ude og inde. Specielt her i sommertiden kan det blive meget varmt og fugtigt under halsbåndet, hvilket kan føre til ubehag, svamp, hotspots m.m.

Når vi er ude at gå tur med line på, bruger vi sele, og Berta har sit halsbånd på, hvor hundetegnet er syet ind i halsbåndet. Hermed undgår vi, at Berta skal have ”kirkeklokker” ringende i ørene konstant fra hundetegnet. Desuden sikrer selen, at vi undgår ryk i halsbåndet. Det er videnskabeligt bevist, at sådanne ryk kan forårsage alvorlige rygproblemer. Selen skal selvfølgelig (ligesom) halsbåndet passe til hunden, hvorfor Berta er med i butikken for at købe disse, så vi kan afprøve og tilpasse dem til hende.

Jeg har købt en kvalitetssele, som kan justeres til Bertas hurtigt voksende hvalpekrop. Jeg har ligeledes købt et halsbånd til hende, som er 3 cm bredt – hermed fordeles trykket over flere halshvirvler.

Selen lægger et tryk på brystbenet eller over skuldrene afhængig af typen og er dermed med til at fjerne trykket på hundens strubehovedet, så den trækker mindre. Hunde er modtræksdyr, så hvis den føler smerte ved f.eks. tryk på strubehovedet, vil den pr. instinkt trække imod dette – og dermed trække mere.

Når Berta bliver et år, får hun ligesom Aslan en håndsyet sele af læder, der er lavet specielt til hendes krop. Dermed sikrer jeg, at det er mest behageligt for hende at have dette udstyr på, som jo ikke er naturligt for hunde.