Hundebøger & Kattebøger

Hundebøger & Kattebøger

HUNDE GALAKSEN af Marianne Thornberg


alt

Indenfor hundebøger er HUNDE GALAKSEN vovsernes nødråb til menneskeheden på flere niveauer. Den sætter mange tanker i gang på en humoristisk, men dybt seriøs måde. Og får derved mange mennesker til både at forstå og kunne leve sammen med en anden art. Det er bare en bog om, hvordan du i hverdagen lever sammen med en hund og så kan du altid gå til lydighed i klubben som en hobby, hvis hunden kan lide det.

En lærerig hundebog om hundeadfærd og adfærdsproblemer, der er skrevet på en fængslende måde, så man ikke kan slippe den, før man har læst den til ende. Bogen er krydret med humoristiske kommentarer og giver indsigt og forståelse til at forstå sin hund i næsten alle situationer.

HUNDE GALAKSEN er fuld af respekt, accept, forståelse og kærlighed til ”hunde”, hvilket lyser ud af hver linje. En bog som alle hundeejere eller kommende hundeejere bør have i deres hjem.

Nogle af bogens emner er:

  • De syv essentielle basale behov (tryghed, venskaber, socialiseringsvejleder, dagens surprice, mental stimulering af næse, hjerne, muskler, kærlighed og relation samt rigtig mad)
  • Vær en åben bog; Undervis din hund i dansk og hunden dig i hundsk.
  • Hvad ”fortæller” hunden dig, ved sit kropssprog, ansigtsmimik og lyde?
  • Guld, sølv og bronze løftestænger og lottemetoden?
  • Årsager, forebyggelse og løsningsmodeller ved hoppe op, kommer ikke, trækker i snoren, gøer, bider sig fast i dig?
  • En hund er en hund og opfører sig som en hund, fordi den er hund?
  • Årsager, forebyggelse og løsningsmodeller ved adfærdsproblemer som f.eks. urenlighed, alene hjemme, aggression, destruktion, depression, manglende socialisering, sky og angste hunde ….
  • Hvad er rigtig mad til hunde?

Mennesket siger ofte ”Jeg holder så meget af hunde og hunden er min bedste ven”. Hvordan taler du med din bedste menneskeven? Hvordan forventer du at blive talt med fra din bedste menneskeven? Taler du med eller til? Og sådan er der mange spørgsmål i bogen som hundene stiller, sammenligner, drager paralleller til og svarer på.

HUNDE GALAKSEN er en ny revideret udgave af "Vi er hunde og vi opfører os som hunde, fordi vi er hunde" og "Vi er hunde og ønsker mad som hunde, fordi vi er hunde" plus et stort tillæg om årsager, forebyggelse og løsninger af de klassiske adfærdsproblemer sat op potetrin for potetrin som en hjælp til selvhjælp og overskuelige skemaer samt indlæring af alle de basale nødvendige samarbejdende ting i hverdagen – alt sammen for at kunne forebygge, afhjælpe og ikke mindst skabe bedre velfærd.

Kr. 250,- + forsendelse
Du kan anskaffe dig bogen på www.saxo.com, www.bod.dk eller www.utika.dk

KATTE GALAKSEN af Marianne Thornberg
alt
Indenfor kattebøger er KATTE GALAKSEN den første dybdegående adfærdsbog på dansk, der på en meget forståelig måde gennemgår hvad en kats normale adfærd er, hvorfor og hvornår det kan gå galt, hvordan man forebygger ”adfærdsproblemer” og hundredvis af gode tips som en hjælp til selvhjælp, hvis først problemerne er opstået.

En lærerig bog om katteadfærd og adfærdsproblemer, der er skrevet på en fængslende måde, så man ikke kan slippe den, før man har læst den til ende. Bogen er krydret med humoristiske kommentarer og giver indsigt og forståelse til at forstå sin kat i næsten alle situationer.

KATTE GALAKSEN er fuld af respekt, accept, forståelse og kærlighed til ”katte” , hvilket lyser ud af hver linje. En bog som alle katteejere eller kommende katteejere bør have i deres hjem

Nogle af bogens emner er:

  • Sammenføring af individer (mennesker som dyr) på bedste måde for alle parter.
  • Hvad ”fortæller” katten dig, når ørerne, øjnene, halen, kroppen, lydene gør sådan eller sådan ? – hvordan kan I kommunikere og forstå hinanden i stedet for at ”misforstå” hinanden ?
  • Kattens drifter – altså alt det der gør at en kat gør det som den gør.
  • Aktivering og stimulering – daglig opfyldelse af kattens behov – gennem leg, indlæring af øvelser og udfordringer – for at forebygge adfærdsproblemer, herunder hvordan får man en velopdragen kat.
  • Årsager, forebyggelse og løsningsmodeller ved adfærdsproblemer som f.eks. urenlighed, aggression, destruktion, depression, manglende socialisering, sky og angste katte ….
  • Hvad er rigtig mad til katte?

Bogens tilblivelse er sket under mottoet: ”Det er trods alt bedre at forebygge end at helbrede og alt for mange er af den overbevisning at katten kan klare alt selv, fordi den er sin egen – det gælder bare ikke for katten indenfor husets 4 vægge”.

KATTE GALAKSEN er en ny revideret udgave af "Vi er katte og vi ønsker mad som katte, fordi vi er katte" og "Kattens adfærd og problemadfærd".

Kr. 250,- + forsendelse
Du kan anskaffe dig bogen på www.saxo.com, www.bod.dk eller www.utika.dk

På talefod med hunden
alt
På talefod med hunden
- de dæmpende signaler
af Turid Rugaas

Hundens dæmpende signaler er et utroligt fascinerende tema af flere årsager:

1. Hunde bruger disse signaler hele tiden – det er kort sagt hundens livsforsikring
2. De fleste hundeejere lægger sjældent mærke til disse signaler – eller misforstår, hvad hunden prøver at fortælle
3. Hundeejere kan lære at bruge dæmpende signaler selv for bedre at kunne kommunikere med deres hunde.

I denne bog kan du læse om de forskellige dæmpende signaler. Du kan lære at observere og «aflæse» din hund bedre. Du kan lære at forstå, hvad hunden prøver at fortælle dig. Du kan lære at bruge dæmpende signaler selv, så din hund bedre kan forstå dig Du kommer kort sagt – «På talefod med hunden».

Kr. 198,00 + forsendelse. Du kan få den her i UTIKA.
Klikkertræning for din hund
alt
af Cecilie Køste & Morten Egtvedt

Igennem de senere år har klikkertræning revolutioneret hundetræningen i USA, og nu begynder interessen at tage om sig i Norden og resten af Europa. Men hvad er klikkertræning egentlig? Det får du svarene på i denne bog! Her lærer du de grundlæggende teoretiske principper i klikkertræning, og ikke mindst hvordan du træner efter disse principper i praksis.

I den praktiske del af bogen lægges der mest vægt på træning af færdigheder til familiehunde. Bogen tager fat på hvalpebideri, miljøtræning og socialtræning, indkald, kontakttræning, selvkontrol, gå pænt i snor, hilse pænt og andre grundlæggende færdigheder som sit, dæk og bliv. Der er også fyldige afsnit om træning med target, baglænskædning og apportering. Bogen er skrevet til alle hundeejere, som ikke er bange for at lære noget nyt!

Der er efterhånden mange, som træner med klikker, men forfatterne lægger vægt på, at klikkertræning er meget mere end bare at bruge en klikker. Det vigtigste er, at man baserer træningen på positiv forstærkning (belønning), og at hunden selv deltager aktivt i læringsprocessen ved, at den tager initiativ på egen hånd. Det stiller større krav til træneren i starten med hensyn til tålmodighed og evne til at planlægge træningen i små trin tilpasset hunden. Men resultatet bliver så meget bedre til slut.

Bogen indeholder meget, som du ikke finder i andre hundebøger. Klikkertræning er på mange måder en helt ny måde at tænke hundetræning på, og når du får bedre kendskab til disse principper, åbner der sig en helt ny verden. God hundetræning er ikke længere noget magisk, som er forbeholdt få med specielle evner. Alle, som kender til de vigtigste læringslove, kan træne effektivt med deres egen hund.

Forfatterne er blandt de første, som begyndte med klikkertræning i Norden, og har længe holdt kurser i klikkertræning for både brugs- og lydighedshunde, familiehunde og for andre instruktører. De har stor erfaring med træning af redningshunde, militære tjenestehunde og som deltagere i brugs- og lydighedskonkurrencer.

Kr. 298,00 + forsendelse. Du kan få den her i UTIKA

C

Find os på Facebook

Konkurrence

Tilmeld dig vort nyhedsbrev nedenfor og du deltager automatisk i den månedlige lodtrækning om 5 kg naturlig mad til en værdi af kr. 225,00

Den heldige vinder for marts måned er:

Anni Nielsen

Se billeder her: Se månedsvinder her:

Tilmelding til UTIKA Nyhedsbrev

Skriv dit navn samt e-mail adresse og klik på knappen nedenfor for at blive tilmeldt UTIKA's nyhedsbrev.

UTIKA nu også på Twitter

Se vinderne her

Get the Flash Player to see the slideshow.