Nyhedsbrev Juli 2011
Endnu et kvart år er gået og meget er sket siden sidst – nedenfor er et lille udpluk
- De nye første og anden klasser er oppe og køre – dem er vi meget stolte af
– De første 35 kursister har allerede været igennem disse – se billederne fra eksamen her: http://www.utika.dk/galleri/afslutning-1-klasse-juni-2011
- Til august starter vores første Barn&Hund klasse – skal dit barn og hund være med?
- Ligeledes starter der endnu to nye hold første klasser til august. Vi håber på ligeså stor tilslutning som til de første 2 hold
- De nye anden klasser som ligeledes starter til august vil være individuelt tilpasset til kursisten med mulighed for både at træne almene øvelser, spor-øvelser, cirkus-øvelser, agility m.m. Derudover er det på 10-turs kort, så du mister aldrig en undervisningsgang. Jeg håber at se rigtig mange tilmeldinger – til dette syntes vi selv – fantastiske initiativ
- Alle der har været i første klasse kan deltage og tidligere kursister på de gamle anden klasser.
- Hundemøderne fortsætter som altid. Vi have en uheldig episode hvor en hund kom til skade og vi har derfor vurderet vores sikkerheds foranstaltninger. Heldigvis sker dette uhyre sjældent, og vi har valgt ikke at udelukke hunde grundet en uheldig episode. UTIKA’s værdier skal forblive vores højborg og på dette vil vi ikke gå på kompromis. De som kender UTIKA ved hvad vi står for!
- Vores BARF produkter er uovertruffen det produkt på markedet som har flest varianter og så er alt løsfrossent – det kan vi heldigvis se på salget, hvorfor vi har fået yderligere 2 frysere og nu over 80 varianter at vælge imellem.
- Tykke Berta er flyttet ind og har fået sin helt egen Blog på www.hunden.dk/Blog Det er rigtig sjovt at skrive om og følge hendes udvikling.
- UTIKA har overtaget ansvaret for organisationen af www.omplaceringshund.dk der er en gruppe af adfærdsbehandlere som frivilligt hjælper med at omplacere hunde der ikke kan blive hos deres ejer grundet omstændigheder som sygdom, skilsmisse m.m. Vi mangler plejefamilier så er du villig til at støtte dette initiativ hører vi meget gerne fra dig ![]()
- Vi arbejder stadig videre på at finde en mulighed for at tilbyde hundesvømning men har endnu ikke fundet en løsning som finansielt eller logistisk har været mulig. Men det fortæller vi mere om i næste nyhedsbrev.
- Vi arbejder ligeledes på at tilføje et hyrdehund-kursus til de mange ejere af hyrdehunde som findes i Himmerland.
UTIKA har fået en facebook side, hvor vi vil starte med at udbyde nye konkurrencer startende efter sommerferien – det skal nok blive sjovt.
Til sidst vil jeg blot minde om at UTIKA holder ferielukket i uge 29 og 30 samt ønske jer alle en rigtig god sommerferie med håb om at se jer alle efter ferien
Go’ sommer
Henrik, Trine og Jan

