Kategori: Berta’s Blog

At forberede Berta til uundgåelige perioder af at være alene – og specielt lære hende, hvordan hun kan bruge tiden, når hun efterlades alene hjemme – er en meget presserende menneskelig overvejelser for mig som hvalpeejer.
Enhver hund kræver en eller anden form for fornøjelig beskæftigelsesterapi. Foderfyldte tyggelegetøjsting og rå kødben er den letteste og sjoveste løsning.

Favoritrummet

Hunde er typisk mest aktive i tusmørke og ved skumringstid, og derfor et det nemt at lære dem, hvordan de kan slappe af gennem dagen. Gennem al Bertas tid i mit hjem har hun fået lov at være i alle rum med foderfyldt tyggelegetøj og/eller kødben, og hun har selv valgt stuen som hendes favoritrum. Så det er også her, hun er, når hun er alene hjemme. Hvis jeg bare lukkede Berta ind i et rum, hvor hun kun er, når hun er alene, ville dette øge utrygheden ved at blive forladt.
Jeg forbereder Berta på, at jeg forlader hende ved at træne som beskrevet i indlægget ”Alene hjemme”. Husk, at en hund som ikke er usikker ved at være alene og er uafhængig og trænet, altid kan have adgang til hele hjemmet og haven.

Hjernegymnastik

Skal jeg af sted om morgenen, sørger jeg for, at Berta får brugt næse og hjerne inden ved at lave, hvad jeg kalder et for et havespor, hvor jeg måske har puttet en håndfuld tør-foder/rå-foder i 1½ l vand. Det opblødte/våde tør-foder/rå-foder tager jeg fra og putter ind i et marvben og i fryseren til lidt beskæftigelse på et andet tidspunkt. Så tager jeg en håndfuld frisk tør-foder/rå-foder med ud i haven. Vandet spreder jeg over et stort areal, og foderstykkerne spreder jeg ligeså. Så muntrer Berta sig med det og bliver dejlig træt. Og endelig skal hun bruge hjernen ved, at jeg f.eks. gemmer flere af foderstykkerne, som hun skal finde.

Da Berta blev 10 uger gammel, fik hun sin anden hvalpevaccination (og senere får hun sin 1-års booster). I dag er der mange forskellige holdninger til vaccinationer, men generelt anbefaler ”LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet” – tidligere kendt som ”Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole”, at hunde altid får de to hvalpe vaccinationer og 1-års boosteren – så det får Berta.
Jeg vil dog være noget tilbageholdende og forsigtig med yderligere vaccinationer herefter. Vi mennesker vaccineres jo heller ikke hvert år, og iflg. ”LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet”, er der ulemper ved at overvaccinere. Unødvendig stimulation af immunsystemet giver ikke øget sygdomsresistens, hvorfor hundeejeren betaler for noget, som ikke har effekt – og som måske kan være forbundet med unødvendigt øget risiko for bivirkninger, hvoraf den mest kendte er anafylaktisk chok. Andre, mere sjældne, men også alvorlige akutte eller kroniske immun-medierede syndromer kan trigges ved vaccination.

Årligt helbredstjek

Berta og jeg vil i stedet gå til et årligt helbredscheck ved vores dyrlæge, hvor vi via en test analyserer Bertas faktiske behov, idet mange vaccinationer har vist sig at være effektive i mindst tre år, sikkert længere. En sådan test koster ikke mere end en vaccination, og så beskytter vi Berta imod immun-medierede sygdomme.

Min tilgang til vaccinationer er:

• find en dyrlæge som sætter sig ind i de nye vaccinationsprincipper.
• hvalpevaccinationer og “et-års” vaccination skal gives
• undgå unødvendige vaccinationer – vaccinationsplan skal afstemmes efter den enkelte hunds behov i den givne situation (alder, helbredsstatus, race, livsstil, miljø), smittepres/risiko og vaccinetype. Dette kan gøres sammen med dyrlægen ved det årlige helbredtjek
• ikke alle vacciner skal gives med samme hyppighed. Nogle vacciner har vist sig at være sikre og effektive at give hvert 3. år eller med længere interval. Få lavet en test, så ved du, om din hund behøver vaccinen

Berta er ligesom alle andre hunde (og mennesker) et meget socialt individ, hvorfor det ikke vil være naturligt for hende at blive efterladt alene hjemme. Så det bruger vi meget tid på at træne lige nu. Som jeg fortalte om i indlægget omkring renlighed, har hunde først fuld blærekontrol ved 5-7 måneders alderen, så derfor – og fordi al tilvænning skal foregå i små doser – træner vi kun ”alene hjemme” i meget korte perioder til at starte med.
Jeg går aldrig fra Berta, hvis jeg kan se, at hun er utryg ved det, og jeg indøver altid ”alene hjemme”, når Berta er stimuleret og har fået udfyldt alle hendes basale behov (se indlæg om ”Socialisering”, ”Bertas 3 kasser” og ”Aktivering af Berta”).

Udvider med et par min. dagligt

I løbet af dagen har jeg mange muligheder for at træne ”alene hjemme”. Vi træner det, når jeg smutter ud med skraldeposen, på toilettet, henter post, gå til et andet rum osv., – og jeg gør det naturligvis, når Berta ligger og slapper af, måske med et dejligt kødben.

Jeg siger hverken farvel, kæler med Berta eller på anden måde sørger for at opmærksomheden rettes mod mig. Jeg lukker bare døren bag mig. Når jeg har været væk i 20-30 sekunder kommer, jeg ligeså upåvirket ind og siger stille og roligt ”Hej” eller ”Dav”, og igen overfalder jeg ikke Berta med højt tonefald, kæl og klap. I løbet af de første par dage, vi trænede dette, kunne vi komme op på, at Berta kan hvile i sig selv og med sig selv i et par minutter. Herefter udvidede vi tiden med et par minutter hver dag, indtil jeg kunne gå hjemmefra i ca. 20 minutter uden problemer.

‘Herefter kan man ofte udvide med 5-10 minutter ad gangen. Når du på denne måde sørger for at tilpasse indlæringen til hvalpens formåen, er det ikke utænkeligt, at du kan nå op på en samlet fraværstid uden problemer på 2½ – 3 timer inden din minimum 14 dage lange ferie i forbindelse med hvalpens ankomst i dit hjem er slut, og din normale hverdag starter igen. Du skal blot sørge for, at hvalpen har et sted at tisse.

Næste indlæg omhandler hvorledes Berta beskæftiges når hun er alene hjemme, således hun ikke bruger tiden på at ommøblere mit hjem og gnave i min sofa

Det er lettere at lære Berta at være stille, når hun er rolig og fokuseret. Derfor var vores første skridt i ”Schhh”-træningen at lære hende at sige ”Vuf” på kommando og på denne måde give mig mulighed for at indlære ”Schhh” på min forespørgsel – og ikke på tidspunkter, hvor hun har bestemt sig for at gø. Derudover er det at lære ”Schhh” meget lettere, fordi Berta ikke gør ukontrollabelt – gøen var jo min idé!

Sådan træner vi

Skal du selv træne dette, kan det være en idé at fortælle dine naboer, at du træner. Vi bor ikke i umiddelbart nærhed af naboer, så det er noget nemmere at træne her. Jeg vil gerne have, at Berta altid fortæller, når der er nogen ved døren, og derfor har jeg brugt følgende fremgangsmåde: Ligesom da jeg arbejdede med ”Berta hopper op” har jeg søgt hjælp blandt venner til at træne schhh ved at udstationere en ”medskyldig” uden for vores hoveddør. Herefter siger jeg ”Vuf”, som også er signalet til personen udenfor om at trykke på dørklokken (eller banke på). Berta får overstrømmende ros, når hun gør (ved hjælp af stikordet = dørklokken el. banken). Efter et par gode ”Vuf”, siger jeg ”Schhh” og vifter en ekstra, ekstra lækker guf foran Bertas næse. Berta stopper med at gø, så snart hun snuser til guffen, fordi det simpelthen ikke er muligt at snuse og gø samtidigt. Jeg roser Berta, når hun begynder at blive stille, og giver hende guffen.

Vi har gentaget denne rutine omkring 12 gange, og Berta er begyndt at forstå sammenhængen. Hvis du prøver samme øvelse med din hund, vil du måske opleve, at den gør, lige efter du har sagt vuf, men før dørklokken eller banken på har lydt. Det betyder, at din hund har lært at gø på kommando, nemlig ordet ”Vuf”.

Gentagelse på gentagelse

Ved gentagelse efter gentagelse af ”Vuf” og ”Schhh”, øger vi tiden efter, jeg har sagt ”Schhh” til jeg giver Berta guffen – først to sekunder, så tre, så fire, otte osv. Ved skiftevis at give instruktionerne ”Vuf” og ”Schhh” bliver Berta rost og belønnet for at gø på min forespørgsel og for at være stille på min anmodning.

Husk den lave stemme

Husk altid at tale blidt og lavt, når du instruerer din hund om at være stille, og forstærk din hunds stilhed ved at hviske-rose. Jo mere blidt og lavt du taler, jo mere vil din hund anstrenge sig for at være opmærksom og lytte (og derfor ikke gø). Råber du, kører du bare din hund op i voldsom gøen igen.

Berta lærer, hvornår hun skal gø

Vi har inviteret 10-12 personer til eftermiddagskaffe for at hjælpe med at lære Berta, hvornår hun skal/ikke skal gø. Igen kan det være en god idé at ”advare” naboerne. Gæsterne (nogle med hunde) er instrueret i at gå forbi huset 1-3 gange, før de ringer eller banker på. Når den første passerer vores hus, tager det al min opmærksomhed at få Berta til at forholde sig i ro. Men efterfølgende bliver det nemmere, når den samme person går forbi anden gang og igen lettere ved tredje forsøg. Til sidst har Berta vænnet sig til det og vil ikke længere skænke denne person opmærksomhed. Jeg roser igen Berta overstrømmende og giver hende guffer for stille årvågenhed. Herefter gentages forstærkningen (guffen) for stille årvågenhed adskillige gange ved de efterfølgende personer, der passerer forbi. Når gæsten begynder at gå op ad havegangen, lægger jeg al min energi og kraft i at få Berta til at sige ”Vuf!

En trænet nabolagsvagthund

”Vuf! Vuf!” og Berta får ros, når hun gør. Så anmoder jeg hende – ”Schhh” – om at være stille og sætte sig ved hoveddøren, mens jeg byder gæsten velkommen. Hvis Berta overdrevent gør og hopper og springer, venter jeg simpelthen, til hun sætter sig og er stille – og så roser jeg og giver guf. Gæsten går nu igen og kommer tilbage 1-4 gange. Berta begynder at modtage gæsten siddende og stille. Denne procedure bliver lettere ved hver ny gæst. Berta lærer hurtigt at kigge roligt på forbipasserende og give lyd, når de træder ind på min ejendom, men at sætte sig og være stille, når de inviteres indenfor – en trænet nabolagsvagthund, som selv ikke-hundeejer naboer vil byde velkommen på den gade, hvor de bor.

Når vi er på gåtur, forsøger vi samtidig at understøtte relationsopbyggelse og vedligeholdelse af vores relation ved f.eks. at lave balanceøvelser på træstammer eller andet, vi møder på vores vej.

Samtidig kobler vi også små lydighedsøvelser ind på den almindelige gåtur:

• Sit/stop ved kantsten.
• Hilseøvelse (på ting)
• Indkald flere gange når Berta er fri (uden at tage hende i snor)
• Berta lærer at gå bagved når et hjørne skal rundes.
• Værsgo/nej øvelsen.
• Gemme sig når hunden er optaget af at snuse.
• Sæt os og blot være til – uden at gøre noget. Gør at Berta lærer at kunne slappe af ude!

Man kan selv variere efter lyst/behov, men det gør gåturen mere spændende for begge. Jeg har egentlig ikke behov for at skulle tage Berta med i snor, da der er rigtig mange steder omkring mig, hvor Berta kan være ”fri” – men jeg øver det alligevel, således at Berta ved, hvad det er at gå med line, så det ikke bliver et problem, når der bliver behov for dette

Urenlighed er et stedbestemt problem. Din hundehvalp har haft mulighed for at tømme sig på de forkerte steder. Urenlighed bliver hurtigt en dårlig vane, fordi hunden udvikler en stærk præference for sted, underlag og duft for dens improviserede indendørs toiletområde.
For at gøre Berta stueren, har jeg brug for to ting: Først og fremmest forebyggelse af uheld og dernæst at lære hende, hvor jeg ønsker, at hun skal gøre sig ren, så hun selv søger det.

Hvalpe er som børn

Hvalpe er som menneskebørn. De kan ikke fysiologisk styre blæretømningen, idet nerverne til kontrollen heraf ikke er fuldt udviklede før omkring 5-7 måneders alderen (race- og kønsbestemt). Børn har ble på til 2-3 års alderen, men det har hundehvalpe ikke. Anatomisk er det dog nøjagtig den samme proces, der skal gennemleves.

”Toiletsted”

Her i starten går jeg uden for med Berta, hver gang hun har sovet eller spist, samt min hver anden time. Jeg siger til hende ”Lad os gå ud og tisse og pølle” – og skynder mig ud i haven, hvor jeg gerne vil have, at hun tisser og pøller. Her står jeg stille med Berta og småsludrer lidt med hende. De fleste hvalpe vil tisse inden for to min – hver anden gang du går til ”toiletstedet”, hvis du gør det med samme frekvens, og ”toiletstedet” er et sted, hvor hvalpen er tryg – f.eks. din have. Hvis Berta ikke tømmer sig inden for tre minutter, går jeg en lille tur rundt i haven og laver lidt sjovt med hende, hvorefter vi prøver igen. Tømmer hun sig ikke nu, går vi inden for igen og gentager efter frekvensen beskrevet ovenfor. Når Berta tømmer sig, roser jeg hende (ikke overdreven ros) og giver hende en godbid, når hun er færdig.

Skælder ikke ud

Så snart Berta har indset, at der er indkomst (lækker guf + gåtur) ved udgifter (tisse og pølle), ønsker hun at gøre sig ren i dette område. At være urenlig i hjemmet har simpelthen ikke de samme frynsegoder, men jeg skælder aldrig ud eller det der er værre, når der sker uheld i hjemmet. Sker det – og det gør det for os alle – så går vi udenfor, uden at jeg fysisk stopper hende midt i en tømning. Helt på samme måde som før, siger bare ”Kom lad os gå ud og tisse/pølle” og skynder mig ud. Er hun ikke helt færdig, roser jeg hende på samme måde som før – og ellers følger vi bare fremgangsmåden fra tidligere og går ind igen. Så gør jeg rent efter hende, mens jeg husker mig selv på, at denne gang var det mig, der fejlede og kom for sent i forhold til at tage hende ud i haven.

Berta er i den grad blevet en aktiv hund, og det er jeg egentlig meget glad for. Dog ved jeg godt, at hvis jeg ikke træner ”rolig” og ”ikke hoppe op”, kan det blive en pestilens, når hun bliver større. Hoppe op er for mange et stort problem, som skal trænes fra første dag.

Jeg lærer Berta, at man skal sitte, når man hilser på mennesker – da det jo ikke er muligt at hoppe op og sitte på samme tid. Jeg har trænet dette med Berta sammen med venner, som jeg har instrueret i, at de kun skal komme på besøg for at hjælpe med at træne Berta. Jeg giver så gæsten en masse godbidder, som Berta gerne vil have, og når gæsten kommer ind, giver han/hun først Berta en godbid, når hun sætter sig – indtil da ignorerer gæsten Berta og vender siden til hende.

Når Berta har fået sin godbid, går gæsten igen og kommer tilbage kort tid efter, hvorefter vi gentager seancen, således at Berta igen først får en godbid, når hun sitter. Det varer ikke længe, inden Berta har forstået, at hun først får godbidden, når hun sætter sig. Når vi har haft succes med den første gæst tre gange i træk, stopper vi og gentager det hele med en ny gæst. Når dette så virker med 10 forskellige gæster, starter vi det hele forfra, men hvor vi mødes i haven i stedet. Når dette så virker, starter vi forfra, hvor Berta møder gæsterne på en gå-tur i stedet o.s.v. med nye steder.

Nu er det endeligt blevet varmt i Danmark, og det nyder Berta samt resten af familiens individer. Berta kører meget i bil, da vi ofte er ude og besøge forskellige steder for at give hende positive oplevelser på så mange fremmede steder som muligt.

Da Berta var 11 uger, var vi i Ulfborg en hel dag for at lære de grundlæggende færdigheder omkring hyrdning af får, og jeg overvejer kraftigt at få nogle løbeænder at træne/vedligeholde dette på.

I sidste uge var vi i Hobro Minizoo, som ligeledes var en fantastisk oplevelse med mange nye indtryk for Berta.

Bilen når hurtigt 85 grader

Når Berta er så meget i bilen, som hun er, har vi indrettet det således, at jeg har nogle reflekterende sølv-brandtæpper, jeg kan lægge for ruderne. De hjælper med at reflektere solen. Ligeledes søger vi altid at holde, hvor der er skygge med hensynstagen til, at solen bevæger sig. Jeg forsøger generelt at undgå, at Berta efterlades i bilen fra kl. 10-18, hvor solen er kraftigst. Hvis der er sol og 20 grader uden for, bliver der hurtigt op til 85 grader i en bil, der ikke står i skygge eller er afskærmet med brandtæpper

Jeg er ved at få indrettet et specielt gitter til bilens bagende, således at jeg kan aflåse bilen, samtidigt med at bagklappen står åben – det hjælper selvfølgelig også meget. Jeg har været nødt til at få dette lavet specielt ved min mekaniker, idet det ikke er lykkedes mig at finde et kommercielt produkt, som udfylder de behov, jeg har. Ligeledes har jeg en skvulpesikker skål i bilen og altid 6-8 liter vand, så der er rigeligt med frisk vand. Jeg har også håndklæder i bilen, som jeg kan gøre våde og bruge til at afkøle Berta med, inden hun bliver overophedet. Hvis man vil, kan man ligeledes tage en bunke fryseelementer og dække med et tæppe (så hunden ikke fryser fast) og lægge i bunden af bilen – så har hunden et køligt sted at lægge sig

Bertas legetøj er delt op i tre kasser, og hun får kun en af kasserne hver dag. Så bliver det spændende hver dag med ”nye” ting. De, som har børn, ved også, at legetøj har det med at blive interessant igen, hvis det gemmes væk et stykke tid.

Gode ting til problemløsning samt stimulering af sanserne inkluderer bl.a. Leo, Mike, Kong, Buster Bone, aktiveringskugle, sodavandsflaske, æggebakke men det kan være mange andre ting – kun fantasien sætter grænsen.

Alt hvad der er i kasserne er selvfølgelig testet, imens jeg er til stede.

Ud over alt legetøjet lægger jeg ligeledes nogle godbidder, måske nogle fyldte marvben og måske et tæppe, i kasserne. Så skal Berta finde ud af at flytte tæppet og tage alt legetøjet op, for at hun kan komme til godbidderne – det kan der gå rigtig langt tid med. Mens hun er i gang med dette, får jeg så tid til at skrive disse indlæg, vaske tøj og andre gøremål. Når jeg er færdig og træt, er Berta det samme. Så har vi tid til en roligøvelse, som jeg beskriver senere.

Berta har mildest talt meget energi, og den energi vil hun udleve. Jeg ser det som min rolle at være den, som kanaliserer denne energi imod opgaver, som udfylder hendes behov. Eksempelvis foretrækker jeg, at Berta gnaver i kødben frem for bord- og stoleben. Derfor har jeg stor opmærksomhed på, at Bertas aktiveringsbehov mættes hver dag, ellers kan hun godt minde lidt om en damphund ?. I kommende indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvorledes Berta får stillet sine essentielle behov og dermed gøre det meget lettere for mig at være sammen med Berta både hjemme og ude.

De 5 G’er – som er naturlige for hunden, men som kan blive til enorme gener for ejeren, hvis de kanaliseres ud på en for mennesket uhensigtsmæssig måde:

1. Gnave
2. Grave
3. Galopere
4. Guffe
5. Gø

Husk at hvis hunden er understimuleret, ophobes der overskudsenergi, som på et eller andet tidspunkt kommer til udtryk – som oftest på en for ejeren problematisk måde. Hunden bliver frustreret/stresset, og ender som det, vi kalder for en problemhund.

Foder

Berta skal arbejde for al sin mad. Dette betyder, at Berta IKKE får sin mad i en madskål men derimod gennem aktivitetsleg.

• Som en god aktivitetsleg for Berta putter jeg hendes mad i f.eks.
• ½ l plast sodavandsflasker (skal selvfølgelig overvåges)
• Kong bidelegetøj
• Leo aktiveringslegetøj
• Marvben
• Små papæsker
• Pap ruller fra køkkenruller eller toiletpapir
• Æggebakker
• Kartoner, dog ikke mælkekartoner, og lignende

Her er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvilke ting der kan bruges. Jeg skifter mellem tingene, så Berta ikke bliver træt af at få de samme ting at arbejde med. Berta arbejder selv med at få maden ud, selv om det kan tage lang tid. Jeg passer selvfølgelig på, at det ikke er så besværligt, at Berta bliver træt af det.

Derudover arbejder Berta for føden på andre måder, f.eks.

• Strø maden ud i haven
• Gemme maden i haven
• Gemme maden i huset og gerne f.eks. i tyggelegetøjet.
• Søge mad på gåture