Babyer og børn (under 12-14 år) bør aldrig lades alene med en hvalp eller hund. At lære at respektere, forstå, drage omsorg for og træne sammen med en hund, kan give et barns selvværd en dramatisk saltvandsindsprøjtning og dig selv fred i sindet og stolthed. Men disse fordele kommer ikke på magisk vis. Børn og forældre må desværre komme til den erkendelse at tegneserie hunde er fantasi og at Lassie var 7 forskellige og højt trænede hunde. Lassie var skuespiller (som sagt 7 skuespillere). I vores hjem må både hunde og børn lære, hvordan de ”spiller sammen”.
Alle hunde har brug for at lære, hvordan de skal være sammen med børn og alle børn skal lære, hvordan de skal være sammen med en hund.
En hund er ikke et stykke legetøj og du kan ikke tage batterierne ud efter behov – så husk, leg ikke med bolde og pinde og etabler ikke brydekampe på gulvet, dvs. ingen vilde lege. De fleste hunde styrter gerne efter noget der bevæger sig (fordi det er en hund og det gør hunde) kommer tilbage og det kan fortsætte i et væk og kaster sig hellere end gerne ind i en brydekamp.
Pludselig er der tale om en fiksering, som er en adfærdsmæssig anormalitet og pludselig springer en hund bare op og tager fat i hvad som helst, der bevæger sig, inkl. et barns arm. Lad din hund gøre dette med andre hunde – det har den brug for, men ikke sammen med mennesker. Vi ønsker jo ikke at være sammen på den måde vel? En hund gør hvad du lærer den og børn kopierer dig som voksen og det er altid dig som voksen, der har ansvaret.
Hunden har brug for et sted, der er hundens og her er den fredet i klasse A og dette sted bruger du også, når du ikke kan overvåge børnene og hunden. Stedet er indlært med tryghed og ikke et sted, hvor hunden puttes hen, fordi den er besværlig; ”Du kan også sætte børnene i kravlegård!”
Hvordan lærer du hund og barn at fungere sammen?
For at forbedre børns selvtillid og selvværd er det vitalt at deres samvær med en hund er succesrig. Succes afhænger udelukkende af voksen planlægning, deltagelse og af korrigering. Først og fremmest må du som voksen lære noget om hunde og dernæst må du lære din hund gode manerer og sørge for at hunden er socialiseret. Dernæst må du lære barnet, hvordan man kan være sammen med en hund. Den bedste måde er naturligvis at bruge hundens foder til at guide hunden til at gøre forskellige ting, som fx komme, sætte sig, lægge sig, rulle rundt, bakke, sidde på numsen og falde død om, vinke osv. Hunden får foder (løn og ikke kun de første måneder af livet) og har derfor lyst til at deltage, vil forbinde børn med noget rart, sjovt og børnene har succes.
Giv børnene nogle lækre stykker foder udover det almindelige foder og hjælp dem med hvordan man guider en hund. Lær også børn, hvordan man kæler for en hund over hele kroppen og tjekker ører, poter.., dvs. med flad og rolig hånd. Ingen dunk oven i hovedet, ingen tagen fat – forestil dig selv på en massagebriks! Nogle børn har brug for at du ”styrer” deres hånd eller arm i starten. Hvalpen vil hurtigt lære at træning med børn er mere end morsomt. Det bedste råd er naturligvis at I sammen kommer til hundetræning et sted, hvor hele familien er velkommen som fx hos UTIKA
Har du ikke børn, bør du alligevel socialisere din hund til børn. Inviter børn til dit hjem og opsøg steder med mange børn som fx skoler, børnehaver og legepladser og hvalpe er så nysgerrige og ligetil de første 3 måneder af deres liv.
Lær hvordan både du selv og dine børns samvær med en hund bør være før I får en hvalp eller hund i hjemmet. Vær fx med i en hundeskole, hvor man altid er glad for børns og voksnes deltagelse uanset om man har hund eller ej, som vi fx gør i UTIKA, idet socialisering af hvalpe med ukendte mennesker er af stor vigtighed. Så får du også mulighed for at se, hvilke problemer du vil kunne forvente, når det ikke er gået så godt fra start, men som du sagtens kan forebygge.
Når du vælger en hvalp eller hund, bør du sikre dig at alle familiemedlemmer og specielt børn, kan lide hunden, at I føler jer sikre i hundens selskab og at hunden er glad for jeres selskab.
Giv ikke hunden foder af en madskål – det går for hurtigt og hvad skal vi så lave? Brug det i stedet for til at putte i ting til at tygge på og resten bruges til at håndfodre (læs træne og socialisere) med.
Et barn skal ALDRIG gå hen til en hund, de ikke kender og hvor der ingen voksen er til stede! Kommer en fremmed hund hen og ser glad ud: logrer med halen, ja lidt ligesom ”Stevie Wonder” adfærd, så lær dit barn at stå stille, tal blidt og hav den ene hånd i lommen, mens de giver hunden en guf med den anden flade hånd. Hvis en hund ikke tager guf fra din hånd, bør du aldrig lade dit barn (eller dig selv) alene med denne hund.
Børn føler sig som verdensmestre, når de kan få hunden til at gøre noget, når de siger noget eller giver en håndsignal. Hunde bliver ekstatiske, fordi de opdager at det at sætte sig på numsen er hemmeligheden til at få en lækker guf. Du som voksen føler dig fri og en smule stolt af at dit barn har disse evner, så derfor; vent ikke på problemerne, der lurer lige om hjørnet, men gør et godt forarbejde og find de rigtige steder både fsa. at finde den rigtige hund for jer, men også det rigtige sted at træne, hvor der er fokus på familien i deres hverdag.
Ny baby
Alle hunde har brug for at lære at kunne nyde tilstedeværelsen af en baby. Løsningen er klassisk betingning. Som udgangspunkt integrerer du din hund i alle babyens rutiner.
Når du giver babyen mad, sætter du dig behageligt og håndfodrer din hund samtidigt. Når du tager babyen op hver gang der er gråd, kalder du på din hund og giver foder samtidigt med at du nusser baby. Du vil faktisk observere at din baby hurtigere bliver rolig, når du er lidt ukoncentreret, fordi du på samme tid også giver vovse lidt opmærksomhed.
Når du skifter ble på baby, giver du din hund fx tørrede leverstykker fra din hånd. Hæng fx en pose eller sæt en krukke med lækre guffer på puslebordet, så du altid har dem i nærheden. Inden du får set dig om, vil din hund have fået en stærk positiv association til at babyen har brug for at få mad, blive skiftet, trøst mv. og så forebygger du at hunden hopper og springer rundt og hurtigt kan virke irriterende på jer. Ingen baby tager skade af at en hund snuser og måske giver baby et lille slik!
Du vil måske opleve at din hund adopterer dens egen baby erindrings rolle? med stor entusiasme. Din hund vil måske straks hjælpe dig og gøre dig opmærksom på når din baby græder eller har brug for at blive skiftet. Ja, du har såmænd trænet en ”beskidt ble detektiv hund”.