Forfatter: JanBo

Udgivet i af

6 – Berta lærer at køre bil

Da jeg hentede Berta, var hun en smule utryg i bilen – og det er selvfølgelig også en enorm omvæltning pludselig at skulle forlade alle sine trygge omgivelser. Eftersom Berta altså var en smule utryg ved bilen, var det den første ting, jeg begyndte at træne med hende. Jeg startede ikke bilen, men satte mig blot ind i bilen sammen med Berta en 4-5 gange om dagen. Jeg lod Aslan komme med, idet han er rigtig glad for bilen.

Med mig i bilen havde jeg noget af deres mad, som jeg delte rundhåndet ud af i bilen. Berta fik lov at gå rundt og snuse og vænne sig til bilen. Da hun havde vænnet til bare at være i bilen – hvilket gik stærkt, da hvalpe og måske Berta specielt ? er meget nysgerrige – startede jeg bilen uden at køre. Samtidig fortsatte jeg med at dele ud af foder.

Da Berta havde vænnet sig til, at motoren er i gang, kørte jeg lige så stille et lille stykke. I løbet af få dage havde jeg trappet det op, så vi kunne køre en lille tur. Jeg passede meget på ikke at gå for hurtig frem, men tog det stille og roligt. Jeg pressede ikke Berta til at sidde et bestemt sted i bilen, for målet med denne træning er udelukkende at lære hende at være tryg i bilen.

I dag elsker Berta bilen – hun sætter selv forpoterne op på kofangeren, når jeg åbner bagsmækken, hvorefter jeg lempeligt hjælper hende det sidste stykke op. Inden jeg løfter hendes bagben, tæller jeg til 3. 1-2-3 løft siger jeg – så ved hun ,hvornår jorden forsvinder under hende

Udgivet i af

5 – Berta og hvalpebidning

En meget væsentlig ting, som Berta er ved at lære, er bidehæmning. Berta har lært dette af hendes kuldsøskende, mens de voksede op sammen. Og helt frem til hendes kønsmodning vil andre hunde lære hende om bidehæmning. Da jeg jo hentede Berta, da hun var otte uger, og hun dermed mistede kontakten til sine kuldsøskende, er jeg derfor nødt til være medvirkende til at lære Berta bidehæmninger – dette ved at lade hende møde andre hunde hver dag.

Hvad er bidehæmning?

Bidehæmning betyder helt simpelt ”så hårdt/ blidt kan jeg bide for IKKE at skade”. Hunde er fra naturens side udstyret med et sprog, og de vil gøre alt, de kan, for ikke at skade andre. Måden Berta og alle andre hvalpe lærer dette på er simpel: To hvalpe leger – den ene tager fat i den anden, som piber, når den kan mærke det – hvilket får den første hvalp til at slippe øjeblikkeligt. Desto ældre hvalpene bliver, desto mindre kan de tage fat, før end den anden piber. Jeg gør det samme. Når Berta tager fat (i vores finger, øre, næse, fod etc.) siger jeg (og mine drenge og gæster i hjemmet) ”av” eller laver et lille stille hyl som en hvalp ville gøre. Så snart Berta slipper, roser vi og kæler videre uden at hænderne flagrer rundt. Her handler det om, at Berta lærer, at vores hud er som det fineste porcelæn – den mindste berøring kan få det til at gå i stykker. Dette gøres trinvist, så vi trin for trin reagerer tidligere og tidligere, når Berta tager fat.

Udgivet i af

4 – Berta’s socialisering

Efter at Berta er kommet hjem fra opdrætteren, har vi fortsat det socialiserings-arbejde, som begyndte ved Kennel Ask og Eg. Berta får klippet en negl 1 mm hver dag og får godbid for det – på denne måde har vi startet træning/prægning omkring håndtering (klippe negle, pels-pleje..).
Berta kaldes i daglig tale “Tykke Berta”, og det er ikke fordi hun er tyk, men fordi man ikke kan sige “Tykke Berta” uden at lyde glad. Og så er der jo også den historiske betydning – “Tykke Berta” er kanon. Jeg mener ikke, at man skal bruge hundens navn til andet end at få dens opmærksomhed. Navnet betyder ikke ”kom” eller ”nej” eller nogen anden form for kommando – det er blot hendes navn, og hun skal opfatte det som noget positivt, når man siger hendes navn.

Socialiseringsskema

Selv om jeg til daglig rådgiver om hundeadfærd, har jeg også behov for at skemalægge Bertas dag, så jeg sikrer mig, at jeg også får socialiseret min egen hund på alle de ting, som jeg gerne vil have, hun skal være tryg ved.
Jeg deler det op i grupper, og så sikrer jeg mig, at Berta møder noget nyt, og med nyt mener jeg helt nye ting/individer hver dag. Bertas socialiseringskema kan se se på billedet nederst.
Vi har ikke været i Zoologisk have endnu, men det er højt på ønskelisten, og det gælder jeg mig meget til at fortælle om. Til gengæld har vi en af Danmarks bedste hundeskove – Den Jyske Skovhave få minutter herfra. Så det er ikke fremmede hunde, der mangler.

Udgivet i af

3 – Da Berta kom hjem

– og mødte husets øvrige beboere

Min berner sennen-han, Aslan, på snart 2 år var den første, som mødtes med Berta, da hun kom hjem fra Kennel Ask og Eg. Aslan møder hunde hver dag, og ofte mange fremmede hunde, så jeg kender ham rigtig godt i forhold til møde med fremmede hvalpe – så her forventede jeg ikke de store udfordringer – og fik det heller ikke. Generelt vil jeg altid anbefale, at man lader den nye hvalp mødes med den hjemmeboende hund på ”neutral” grund, inden de sammen følges hjem i haven, hvor den hjemmeboende hund måske vil have territorielt forsvar. Freddy Worm Christensen har skrevet en bog som hedder ” Hundes og ulves adfærd”. Denne beskriver på glimrende vis hundes forsvarszoner.

Da Berta og Aslan mødes i min have udviklede dette sig hurtig til leg. De fandt en af mine drenges bolde og hurtigt var en mundbolds-kamp i gang. Jeg leger ikke selv ”kaste med bold” sammen med mine hunde, men hvis de gerne vil dette sammen, ser jeg ikke noget forkert heri.

Hej katte!

Efter at have leget i haven en times tid, var de begge trætte, og vi gik nd i huset, hvor begge mine katte var. Berta var i snor, så at jeg kunne forhindre hende i at ”jage” kattene. Det var ligeledes med overlæg, at jeg havde sikret Berta var godt og grundigt træt og stimuleret af Aslan inden dette første møde med kattene. Det er vigtigt her også at nævne, at begge mine katte er vant til hunde og omgang med disse, og de har det generelt godt med hunde, som ikke gør eller jager dem. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet med alle katte, så har man en kat, der ikke er socialiseret på hunde, skal det første møde forgå på lang afstand, hvor både kat og hvalp belønnes for et være rolig ved synet af hinanden, hvorefter afstanden meget langsomt formindskes – og først når kat og hvalp er fortrolig sammen, laves et møde i samme rum. Indtil da bør kattene have et ”helleområde” i huset.

Normalt, når en hvalp møder en kat første gang, vil dens naturlige nysgerrighed få den til at søge hen til katten og så snuse til denne. Hvis katten så beslutter sig til at vende om for at gå, følger hvalpen oftest med bagefter for at lege. Dette får måske katten til at føle sig forfulgt, hvilket skal undgås, således at alle de første møder mellem kat og hund er positive for begge.

Da vi kom ind i huset, satte jeg mig ned på hug sammen med Berta og talte beroligende til hende, samtidig med at jeg belønnede hende med nogle ekstra gode godbidder for at være rolig, imens hun kikkede på kattene, som vandrede rundt i huset. Samtidig så Berta på Aslan, som hilste roligt og forsigtigt på kattene – dette lærer Berta også rigtig meget af – så har man i forvejen en hund, som er god sammen med katte, bliver det meget lettere. Allerede efter kort tid søgte Speedy tættere til Berta og kom hen for at snuse til hende. Igen belønnede jeg Berta for at være rolig, og da Speedy gik væk, uden at Berta fulgte efter, gav jeg hende ”jackpotten” – den lækreste og største belønning.

Berta har nu boet hos mig i to uger, og hende og Speedy er blevet meget gode venner og sover ofte sammen lige ved siden af hinanden. Mr. Ubee Ubee er lidt mere reserveret overfor Berta, men jeg er sikker på, at med de fremskridt, vi allerede har opnået, vil det ikke vare længe, før Berta også ligesom Aslan – er ok at bo sammen med i Mr. Ubee Ubee’s øjne.

Udgivet i af

Aggression eller misforståelse

Af: Trine Brix – UTIKA Hunde Adfærdsspecialist

Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn!

Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne høre folk sige, eller man kan læse om rundt omkring.

Men hvorfor? Hvorfor sker disse episoder? Er det fordi hunden lige pludselig for en hjerneblødning og bestemmer sig for at alt skal dø eller ligger der noget bag det hele?

  • Hvad får hunden til at bide?
  • Er det hunden det er galt med eller har vi del i skylden?
  • Hvordan kommunikerer vi med hinanden?
  • Hvordan er vores forhold til hunden?
  • Er vi klar over at det er et rovdyr, vi har taget ind i vores stuer?
  • Er det aggression eller i virkeligheden bare misforståelser mellem menneske og hund?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der får folk til at købe hund uden at sætte sig ind i hvad det er, de i virkeligheden køber.

Om vi mennesker vil indse det eller ej kan vi nu engang ikke lave om på at en hund er et rovdyr, og at vi har taget det ind i vores stuer/hjem og gjort det til vores ansvar.

Udover at det er et rovdyr, er det altså også et individ. Det vil sige vi mennesker har købt os selv et andet individ, et levende væsen som kan mærke smerte, angst, aggression og glæde ligesom os selv, og dette individ har vi nu købt for penge og ejer det altså. Det er meningen for de fleste at dette individ skal gøre os glade, være der for os når vi er nede, hjælpe os, hygge med os, arbejde sammen med os og for nogen sågar redde en. Hvad gør vi så for dem når vi forventer så meget?

Kunne det tænkes at sådan et rovdyr havde nogle behov og kunne det tænkes at eftersom det er et rovdyr og ikke et menneske at det så heller ikke kommunikerer på sammen måde?

Kunne det tænkes at når vi siger min hund har bidt, overfaldes osv. at det i virkeligheden er frustration og opbrugt tålmodighed, over at vi bare ikke forstår hvad de siger og ikke har lært deres sprog?

Jeg vil gerne snakke lidt om hundenes måde at kommunikere indbyrdes på, og så kan vi jo se lidt på, om de virkelig er aggressive eller om det hele bare er en stor misforståelse hund/menneske imellem.

Hundens kommunikations system:

Jeg vil våge mig så langt at sige at hundenes måde at kommunikere på ikke ligger langt fra vores, de har bare et andet sprog, ligesom vi snakker dansk og i Kina snakker de kinesisk og hvor mange af os forstår hvad de siger? Heller ikke mig, men det betyder jo ikke at jeg ikke ville kunne lære det og det betyder heller ikke at jeg aldrig ville lære det. Hvis jeg var nødt til at flytte til Kina, jamen så ville jeg jo lære deres sprog, så jeg havde en mulighed for at kommunikere, så der ikke blev konflikter. Vi bliver lært engelsk og tysk i vores skole og hvorfor? Er det muligt det er fordi vi kan forstå og gøres os forståelig i andre lande, svaret her er vi vist enige om. Men hvad så med vores hunde, de gør sig evige forsøg om at finde ud af og lære hvad det er vi gerne vil have dem til og forstå hvad vi siger, når vi siger dæk og alle disse sjove ord. De prøver år efter år at vise os hvor tålmodige og forstående de er over for os mennesker, men hvad med os? Hvorfor lære vi ikke deres sprog til gengæld for at vi kan kommunikere bedre og er det ikke fair at vi også lærer for deres skyld?

Hvis vi starter med at kigge lidt på, hvordan en hund kommunikerer indbyrdes, så ligger deres sprog faktisk ikke langt fra vores. Som sagt tidligere, er der virkelig ikke den helt store forskel, udover at de selvfølgelig snakker hundsk og vi snakker dansk.

Hvis vi tager ulve, som ligger tættes på vores kære rovdyrs venner, som vi har hjemme i stuerne, så består de af en mor, far, onkler og tanter og så selvfølgelig børn ligesom os selv. Nu snakker vi selvfølgelig ikke ulve i fangenskab, da det blot kan være valgte ulve, som vi fra menneskers side har taget og tvunget sammen på et indhegnet areal, til fordel for offentlig underholdnings skyld.

Men ulve i den frie natur har selv valgt hinanden, fordi de havde lyst og kan fungere, ligesom vi vælger ham eller hende vi nu bliver gift med.

Denne ulve familie kommunikerer ikke ved at råbe og skrige og hive i hinanden, som vi måske tror eller har set på tv, desuden skal man heller ikke altid tro på det er sådan, bare fordi det er det eneste de har filmet. Det er en mindre diskussion, der er blevet filmet eller måske en hel fremmed ulv, der er kommet ind, hvor den ikke skulle, og så er der en mand der siger at han har studeret ulve og sådan er det. De glemmer bare lige at vise, hvordan de kommunikerer i virkeligheden og resten af tiden.

Hvad ville vi sige om disse to hvalpe? De leger ikke? Så er der mange der nu ville sige jo, men det er også hvalpe og de skal jo, og ja de skal lære og derfor leger de ikke som vi leger, men de kommunikerer faktisk, de øver sig i deres sprog og øver at lære at forstå hinandens grænser samt hvordan man skal gøre i forskellige situationer, når de bliver større og når jeg siger situationer mener jeg ikke, hvordan de skal slå hinanden ihjel, men hvordan de skal undgå diskussioner eller hvordan de skal forholde sig og gøre hvis de kommer op at diskutere. Lidt ligesom vi alle sammen har skændtes med vores mor, far, søskende eller venner, vi finder jo altid ud af det – i hvert fald i største delen af tilfældene og det gør vores hunde også, hvis vi gav dem lov.

I vor menneskeverden diskuterer vi, vi skændes og en sjælden gang lemlæster og/eller slår vi hinanden ihjel. Alle tre handlinger er aggression, men de første to er ritualiserede med henblik på at forebygge den tredje. Sådan er det også med hunde. Disse to dejlige hvalpe er i gang med deres læring af sprog og kommunikation, den hvalp der ligger nederst viste først at okay nu er jeg lillemen nu kommer jeg med en lille tand, kan du se den brormand, du træder på mig, det er ikke okay.

Det skal forstås at der også kan være knurren og andre lyde på, fordi det er det hele der bliver trænet til når de bliver større og skal kommunikere på voksen vis. Det er ligesom vores børn, som lærer flere og flere ord jo ældre de bliver og flere og flere ansigtsudtryk og kropsholdninger, for tro det eller ej, vi har også et kropssprog, men vi ligger bare ikke mærke til vi gør det, eller tænker over når vi læser det, men vi ved udmærket godt at vis mor står med armene over kors og kigger lidt ned på os, med et lidt bestemt blik i øjnene, så er den gal og så gider vi ikke rigtig komme super glade hen til mor vel? Så er det på en lidt mere stille og snigende måde.

Det samme gør vores hunde faktisk, selvfølgelig ikke lige med benene over kors, men de viser måske lige lidt tænder til den anden eller kigger på den, og så kommer de også lidt listende/snigende hen.

Sådan er det dog ikke for hvalpe og vores små børn, hvor vores lunte er længere; altså de har en form for immunitet, som kaldes hvalpe immunitet; de må lidt mere før man bliver sur som hundemor eller bare voksen hund. Men nu kan vi tage det næste billede her og snakke lidt om det.

Nu har jeg fundet den værste diskussion jeg kunne mellem to ulve og læg nu mærke til den, der bare ligger stille og blander sig helt udenom – for det må de sku klare selv. Tja gid vi mennesker ville gøre sådan, når det var vores hunde der lige diskuterede i stedet for at blandes os, råbe og skrige og trække dem væk og egentlig gøre det meget meget værre end det skulle have været. Ikke mindst fordi vi ødelægger en del af deres sprog og kommunikation for hver gang, men vi skader dem også ved at ødelægge en del af dem, en del af det der gør de er hunde og rovdyr.

Disse to tossede ulve vi ser på, er sikkert oppe at skændes om en liggeplads, hvor den ene lå først og så har den anden nok været så næsvis at ville have den væk og der er man altså i sin fulde ret uanset om man er menneske, hund eller ulv at sige noget, for helt ærligt, hvem har lyst til at finde sig i at blive smidt væk fra det sted, hvor man nu havde lagt sig? Heller ikke jeg og jeg ville også blive sur ved at blive flyttet eller skubbet væk. Så hvorfor skulle vores hunde så ikke også have ret til at blive sure over at vi smider dem ned ad sofaen, sengen eller hvor det nu er, bare fordi vi har en forestilling om at vi kan. Det kan godt være vi ikke vil have dem i sofaen eller sengen, fordi det er uhensigtsmæssigt, men hvorfor så ikke bede dem om at flytte sig på en pæn måde i stedet for at hundene er nødt til at knurre, hvorefter vi så først bliver sure og flår i dem, fordi det skal de i hvert fald ikke og nu er hunden aggressiv og vil tage magten fra mig. Var det hele ikke bare en misforståelse, fordi vi ikke kommunikerer med dem, men henover hovedet på dem i stedet? Havde de ikke retten på deres side til at knurre, når vi bare flyttede på dem, ligesom vi ville have retten til at blive sure, hvis nogle flyttede på os uden noget?

Deres sprog består bl.a. af nogle forskellige signaler også kaldet dæmpende signaler eller med andre ord: venlighedssignaler eller høflighedssignaler. Og nu vil jeg fortæller jer lidt om de forskellige signaler. Og så kan vi jo tænker over, om hundene virkelig er aggressive eller om det er misforståelser.

De er mange forskellige signaler, som de bruger til at kommunikere indbyrdes med, de kan eksempelvis afgøre på lang afstand om de har lyst til at mødes eller ej. Det vi tit ser, når voksne hunde ”leger” og der kommer knurren på, og så ligger den ene ned og så ligger den anden ned, er igen i virkeligheden, deres måde at vedligeholde deres sprog og signaler på, så de kan kommunikere indbyrdes, hvis der skulle komme en virkelig diskussion. De prøver faktisk også hele tiden at kommunikere med os, men vi ser det bare ikke, før vi når derud, hvor hunden er blevet ”pludselig aggressiv” og enten knurrer eller markerer (som de fleste kender og kalder for at bide). At bide betyder dybe sår og/eller knuste knogler. At markere svarer til at vi i vor verden tager fat i den andens arm og siger ”så stopper du, nu er det nok”.

Hvis vi skal kigge lidt på de signaler hundene hele tiden sender os, kan vi tage det vi alle kender og sikkert har lagt mærke til sker, når vi snakker indkald, dvs. vi kalder på hunden. Vi kalder på hunden første gang og der sker ingenting, fordi der er noget der dufter spændende eller hvad det nu kan være. Allerede nu bliver vi irriterede, fordi vi forventer at hunden bare skal komme. Så allerede nu skruer mange op for lyden her. Når det så ikke virker, bliver vi rigtig sure og mange råber: KAN DU SÅ KOMME HER samtidig med at vi står foroverbøjet. Og i samme sekund hunden så begynder at komme, bliver det til sådan lidt stille komme hen noget og i mange tilfælde er halen nede, hovedet hænger, medmindre hunden vælger at komme krybene, og her siger folk så: JA den ved udmærket godt at det den gjorde, var forkert og at den skal sku komme første gang.

FORKERT! Hunden ved absolut ikke andet end at du står og truer den og lyder aggressiv samtidig.

Det er nemlig sådan at, i hunde verdenen betyder det at smide vægten fremad trussel, og ikke nok med det, er du også gal (du knurrer og siger med alt din vægt fremad, dvs. foroverbøjet at kommer du tættere på, får du bank). Så det din hund i virkeligheden fortæller dig er: rolig nu mor eller far jeg gør ingenting, jeg kommer med fred. En anden klassiker er at hunden knurrer, når jeg tager mad/kødben fra den. Hmm og hvorfor er det egentlig også vi har fået den idé? Børn tja det må være vores ansvar at lære børn at det ikke er ok at tage mad og ben fra hunden for det er deres, de skal vel også have fred/ helle eller hvad man nu ellers kan finde på af ord.

Hunden begynder ikke med at knurre, men faktisk med bare at kigge op på dig, idet du kommer hen imod den. Når den har mad eller ben, så kan det være at den holder op med at spise. Det her kan stå på rigtig rigtig længe, fordi hunden ikke ønsker at markere og vi bliver ved med at tage og tage. Så begynder vore kære venner ikke at synes det er sjovt mere, fordi deres sprog ikke virker på os, vi forstår det i hvert fald ikke, så hvad nu? Ja så kommer knurren altså og så bliver vi tosset fordi; hvad bilder de sig ind. Vi skal bare lige vide at vi har selv presset dem derud, hvor de føler sig nødsaget til at tage skrappere midler i brug. Vi vælger så at fjerne hundens knurren ved at skælde mere og muligvis rykke i dem. Og så kommer markeringen som vi kalder bid.

I virkeligheden burde vi være taknemmelige over at de knurrer af os, det betyder i det mindste at de stadig advarer og når jeg siger advarer, mener jeg at de stadig er søde ved at sige: ”nu stopper du sku jeg synes altså ikke det er fair, det du har gang i”.
Og er det også fair det vi har gang i? Er det fair at vi skal tvinge vores bedste ven derud, hvor de føler de ikke længere kan kommunikere med os på andre måder, fordi VI ikke vil lære deres sprog?

Jeg kunne blive ved i en evighed, men det burde ikke være nødvendigt. Vi burde selv kunne tænke lidt og gerne på, hvordan vi vælger at behandle vore firbenene venner. Vi burde kunne se i øjne at der er noget galt, siden vi bliver ved med at aflive den ene efter den anden hund på grund af aggression. Vi burde stoppe op og sige at der er noget galt og det kan ikke være rigtig at det bliver ved med at være vores hunde det er galt med? Hvorfor skulle de blive ved med at være fejlen? Kan vi mennesker ikke også fejle, og kunne det i virkeligheden være os, der bliver ved med at fejle og ikke vores hunde. Hvorfor holder vi på med at omtale dem som værende menneskes bedste ven, og hvornår bliver vi deres bedste ven?

En bedste ven er en der forstår en, en der prøver at snakke sammen sprog og er der for en i medgang og modgang. En som man kan kalde familie og en del af en. Hvornår får vores hunde ret til at få de følelser, som de bliver ved med at give os?
Jeg ville meget gerne gøre lidt lignede det min lærer har gjort, da hun skrev sin bog, nemlig overlade ordet til min bedste ven (hund: Skovtroldens Trolderik), som gerne vil sige et par ting om kommunikation mellem hund og menneske.

”Mit navn er Trolderik, jeg er 2 år gammel og har været heldig at få en mor, som har lært sproget så vi bedre kan kommunikere sammen, men hun er ikke perfekt. Inden hun hentede mig, havde hun en rottweiler (min storebror) ved navn King. På dette tidspunkt kendte hun ikke noget til hunde, men det gjorde hendes eks., fordi han havde haft hund før, så han vidste det. Det tog hun til sig og det var med råben, skælde ud, der var sågar at tage fat i ham, øv øv. Men som mor også siger en fejl er ikke en fejl medmindre man begår den anden gang med fuldt overlæg. Men han var jo ikke blevet respekteret i noget af det han prøvede på at sige, hans grænser blev hele tiden overskredet og aldrig fik han nogen form for rigtig kommunikation tilbage, udover alle de der mærkelige ord I mennesker bruger til os, som sit, dæk, læg dig, gå pænt, kom osv.

En dag efter storebror var blevet halvanden år, skulle vise sig at være den dag min mor tog et vendepunkt i sit liv, nemlig den voldsomme reaktion. Mors veninde var kommet hjem fra byen og havde købt et kæmpe oksehudsben, og når jeg siger kæmpe, snakker vi et ben på 80 cm langt. Hun kom ind ad døren omme ved mor og King fik dette kæmpe ben, som han blev så glad og stolt over at han bare måtte ind og vende ved mor, så hun kunne se det. Så skete det! mor havde fået en idé den dag, som hed sig at hun skulle tage benet og hvorfor ved hun til dags dato stadig ikke. Så hun tog det og så knurrede King for første gang i hans liv, alle hans andre signaler var jo ikke blevet forstået, så hvad skulle han ellers gøre? Og så sagde mors ekskæreste til hende, som hun stadig husker som var det i går: ”Nu gør du noget ved det, inden han helt får magten over dig”. Og så skete det altså at mor tog fat i nakken af King smed ham fast og bestemt, troede hun selv, om på ryggen og råbte samtidigt ad ham, og da han bare knurrede igen, afsluttede hun med at bide ham i øret.

King gav et kæmpe piv og vente sig om for at kravle ud til stuevæggen, krøb hele vejen langs væggen ud til køkkenet, ned ad tre trappetrin, som gik fra køkken til baggang, og så op i hans kurv, hvor han lå de næste mange timer af angst. Han ikke så meget som ville røre hans kødben da mor gik ud med det til ham, han lå bare stiv med hovedet trukket helt ned. Mor var tude færdig og bliver det stadig den dag i dag ved tanken om det, men husker samtidig at hvis det ikke var sket, havde hun aldrig mødt det vendepunkt i hendes liv, der fik mor til at stoppe op og sige: ” der er noget helt galt her, sådan må en hund bare overhovedet ikke reagere”.

Nu er jeg her og mor og jeg kommunikerer bedre end mange andre sikkert gør med deres mennesker. Mor forstår nemlig nu, hvad det vil sige, hvis jeg lige kigger på hende eller gaber til hende. For når vi hunde gaber, er det altså heller ikke kun pga. træthed, men også fordi vi prøver at dæmpe os selv, hvis vi er oppe og køre, eller fordi vi prøver at dæmpe jer, fordi I er ved at gøre noget, som vi ikke synes helt om eller er helt med på og gerne vil have at I lige stopper.

Vi prøver at være tålmodige og vores tolerance er stor, rigtig stor, vi prøver hele tiden med vores signaler og vi prøver på at få jer til at forstå vores sprog og gør alt hvad vi kan for at kommunikere med jer. Vi lærer mange af jeres ord, jeres kropssprog som er mærkeligt og vi forsøger i en evighed at tilfredsstille alle jeres behov og vi er altid glade for at se jer.

Vi siger først det er blevet for meget, fordi vi er blevet frustrerede over at vi kommunikerer forbi hinanden, når vi rammer teenageralderen eller når vi bliver voksne og for nogle aldrig. Mange af os vælger aldrig at sige noget, man holder bare ud til vores liv er forbi. Det liv I styrer og faktisk har magten over. Så hvem er os er i virkeligheden mest aggressiv?

Hvornår bliver det nogensinde vores tur til at få lidt igen? Vi forlanger ikke andet end at I respekterer os, prøver på at forstå os og mest af alt holder op med at sige vi er aggressive. Vi er ikke aggressive, men bare misforstået, fordi vi ikke snakker samme sprog.
Ville du blive aggressiv og frustreret i den sidste ende, hvis du ikke blev forstået i flere år? Ville du så, ligesom os, i virkeligheden være aggressiv eller bare ganske enkelt misforstået?

Udgivet i af

Allergi, Lopper, Flåter og Tæger

Naturlig behandling af:

Allergi

Hos især hunde, men også hos katte, er allergi et alt for udbredt problem. Samtidigt er det ikke let at behandle. Ikke alene forekommer allergier i en forvirrende række af former men deres oprindelse er stadig dunkle. Det er aldrig let at behandle en tilstand, du kan ikke definere.

Den konventionelle visdom er, at allergi er forårsaget af en kraftig reaktion i immunsystemet til nogle ukendte typer protein, forskellige former af pollen, samt græs, for blot at nævne nogle få. Lopper (proteinet i loppe spyt) kan ligeledes forårsage allergiske reaktioner som immunsystemet reagerer på. Bier og myg kan også være årsag til allergiske reaktioner. De fire fødevareallergier som (ligesom hos mennesker) påvirker kæledyr er: rødt kød og kød biprodukter (biprodukter findes i tørkost foder), mejeriprodukter, hvede (en almindelig ingrediens i tørfoder), og gær (ofte som ølgær). Hvorfor nogle mennesker og kæledyr reagere på disse proteiner, mens andre ikke gør vides ikke helt. Den konventionelle visdom hævder, at nogle individer er så uheldig at have en genetisk disposition for at reagere på disse proteiner. Selv om dette til dels er sandt, må man stille spørgsmål ved hvorfor allergi ofte forekommer på et tidspunkt i vores liv og forsvinde på en andet?

Vores tilgang til allergi begynder med den forudsætning, at allergi ikke er årsagen til de symptomer, det manifesteres. Det er symptomer, som blusser op, når kroppens immunsystem er blevet sensibiliseret over for et allergen. Dette er normalt underordnet i forhold til en oprustning over tid af toksicitet, som har påvirket immunforsvaret. Genetik kan være involveret: et kæledyr med en familiehistorik af allergi, er absolut mere tilbøjelig til at udvikle allergi end hos et kæledyr med en familiehistorik uden allergi. En erhvervet svaghed kan også være en faktor i at tillade nogen allergier i at manifestere sig lettere, specielt i en svagere del af kroppen. Men uanset hvordan tilstanden er fremkommet fører den til en giftige oprustning som danner grundlag for den allergi kompleks som kæledyret har. Derfor er målet er at få kroppen afgiftet og immunsystemet rask igen – ikke bare at behandle symptomerne!

I alle allergiske reaktioner, er fællesnævneren inflammation, som regel eksterne; men nogle gange interne, hvor immunsystemet reagerer på den uønskede protein. I et sundt immun system, vil inflammation være kortfattet, med helbredelse igennem afgiftning som det lykkelige resultat. I en usund krop, vil betændelse bare vokse med allergiske symptomer. Hos de fleste kæledyr, vil allergier åbenbare sig i huden, ved udslæt, hot spots, betingelser som miliær dermatitis – lidt klumper over hele kroppen – og andre  forskellige symptomer. Allergi kan ligeledes føre til op-flammede ører og øjnene, luftvejene og i fordøjelsessystemet. Problemer såsom astma, bronkitis, conjunctivitis og colitis med diarre kan ligeledes forekomme.

Den konventionelle behandling af allergiske reaktioner er sædvanligvis kortison. Kortison behandler de eksterne og interne symptomer på betændelse uden at røre deres årsager, og derfor er det sjældent en kur. I konventionel medicin, underkastes kæledyr også et batteri af test for at identificere de særlige allergigen, der er plager dem. De modtager derefter skud på en regelmæssig basis for at “desensitize” deres immun systemer til at allergigen. Processen indebærer administration af høje doser af allergi kilder, for at belyse kæledyrets antistofs evne til at reagere på det. Mit spørgsmål er: Ville du hellere have at dit immun system er følsomt …. eller desensitive? Golden retrievere bareat tage  ét eksempel, er berømt allergisk (især plaget af pinefuld kløe “hot spots”). Jeg formoder, at fordi de har været udsat for “desensibiliserede” i forbindelse med deres allergi, er de mere tilbøjelige som en race til at få for kræft. Jeg har set andre dyr med kræft, især hunde, der har en medicinsk historie af “succesfulde desensibilisering” for allergi. Jeg er overbevist om, selvom jeg ikke kan bevise det, at denne proces kan være meget medvirkende.

I min egen praksis, undgå jeg kortison hvis muligt. Hvis et kæledyr virkelig lider, vil jeg administrere en lav dosis af det, bare for at tøjle symptomer og forhindre kæledyret i af forværre dem ved at kradse eller slikke – men det meste af denne indsprøjtning vil indeholde naturlig binyrebark.

For at tage fat på symptomerne, vil jeg injicere en dosis af cutis, en homøopatisk produkt fra det tyske selskab Heel. For nylig har jeg opnået dramatiske resultater ved hjælp af et nyt oral produkt der betegnes som naturlige hydrocortison Dette er indeholdt i en produkt linje for dyr kaldet Pet Health Pharmacy. Produktet er afledt af soja, og den naturlige kortison virker ligeså så godt som den syntetiske version – men helt uden bivirkninger, og uden at fører til stigninger i binyre og leveren blodværdier. Jeg anvender også Betathyme oralt, et supplement, der indeholder en plante-afledt form af kortison, og en kinesisk urt Calles Kai Yeung. Produktet fås både til mennesker og kæledyr i tabletform gennem holistisk dyrlæger og nogle helsebutikker.

(Jeg vil give en tredive pund hund en tablet Betathyme to gange om dagen, og to Kai Yeings tabletter én gang om dagen, for katte vil jeg halvere disse doser.) Jeg vil også give antioxidant enzymer AOX / PLX af Biovet. (Fire tabletter af AOX har samme anti-inflammatore virkning som 2,5 miligrams af prednison, der i øjeblikket er den mest anvendte form for kortison.) Den tilsvarende mærke til katte fra Biovet er Feline Support.

Jeg bruger flere naturlige løsninger så som. Calendula (morgenfrue) der er en af homøopatiens mest effekt svar på allergi-relaterede hudproblemer, jeg bruger en spray kaldet Eco-VW (lavet af Imhotep). Traumeel (Heel) er en god salve til røde pletter, og aloe vera i enhver form er altid hjælpsom.

Afhængigt af kæledyrets symptomer, vil jeg fastsætte en passende homøopatiske middel til at afhjælpe den kroniske allergiske reaktion. For hud allergier, vil jeg bruge BHI’s “Allergi”, fordi en af ingredienserne er homøopatiske histamin. (BHI’s “Skin” og “hår og hud” som også er nyttige.) Virksomheden Dr. Goodpet har to gode produkter der er relevante for allergier: Scratch Free, og Flea Relief (når lopper er allergi ophavsmænd.) Echinacea i kapselform er ligeledes effektivt.

Selv om vi forsøger at bruge det færreste antal produkter for at opnå den reaktion, vi ønsker, har jeg ikke noget problem at sætte et kæledyr på flere af disse præparater, simpelthen fordi chancerne er større for at en af dem vil hjælpe. (Husk: Ligemeget hvor rationel og videnskabelige vestlige medicin hævder at være, kan det ikke fortælle dig præcis, hvad der forårsager eller helbreder allergi mere end jeg eller nogen anden kan. Nature virker under mystiske – og uforudsigelige – måder. Hvorfor ikke øge dine indsatser?) For et kæledyr, der er ramt af allergi, vil jeg administrere kombineret homøopatiske behandlinger så ofte som hver femten minutter, indtil cyklusen af inflammation og kradsen er brudt. Undgå brug af kemiske shampoo (der findes så mange effektive naturlige mærker på markedet).

Du vil bemærke, at alle de ovennævnte løsninger behandler allergiske problemer i huden. Allergier kan fremprovokere alle mulige andre systemiske reaktioner. For betændelse i øret, giver jeg BHI’s “Øre og Betændelse” oralt, og Dr. Goodpet’s Ear Relief lokalt, sommetider tilføjer jeg Seven Forests ‘Forsythia urte tabletter. For conjunctivitis eller klæbende sekret i øjet, giver jeg Similasan “Eye” dråber. For hoste, har vi midler fra Prov. Line og BHI (begge kaldet “Hoste”), samt tre homøopatiske formler fra Similasan. BHI har også et “Astma” homøopatiske middel, og ligeledes en for bronkitis.

Den bedste måde at fortælle om en fødevareallergi er ansvarlig for et kæledyrs fordøjelsesproblemer, er at sætte ham eller hende på en afskaffelse kost. Fodre ham eller hende en streng diæt af kylling, ris, gulerødder, og destilleret vand. Hver uge, tilføj en af de fødevarer, der kan være problemet, og se om der forekommer en reaktion. Hvis det gør, bare fjerne den pågældende fødevare fra kosten, mens du fortsætter med at arbejde på at få ham eller hende allergi-fri. Katte pådrage også allergiske tilstande i huden, og bør behandles på samme måde som hunde (dog som regel gives mindre doser). Hvis allergen er en fødevare, bør katten også tildeles et homøopatiske middel, som anbefalet til hunde, og samtidig sættes på en afskaffelse kost.

Jeg bør nævne, at mange holistiske dyrlæger fremhæver bi-pollen som miraklelmiddel med allergi – især mod allergi fremprovokeret af pollen og bistik svie. Jeg er ikke selv overbevist. Det er rigtigt, at bi-pollen indeholder høje koncentrationer af protein og vil dramatisk påvirke en allergi’s protein-protein reaktion, men resultatet kan være mere betændelse, ikke mindre. Du kan prøve det, hvis du vil, men hvis du gør det, begynder med en meget lav dosis og opbyg dosis gradvist.

Med allergi som med al sygdom, er mit mål at genoprette kroppens metaboliske balance. På grund af den inflammatoriske karakter i allergier, hæmmer produktion i binyrerne af naturlige kortison, behøver de altid støtte. Adrenal kosttilskud er svaret. En af dem jeg ofte bruger er Drenatrophin, fra Standard Process Labs, Miladrene fra Miller, er en anden. Men der er så mange.

Lopper, tæger og flåter

For både hunde og katte, er lopper en næsten uundgåelig irriterende plage. Næppe findes der en kæledyrsejer som ikke har oplevet sin følgesvends ynkeligt kradsen på det lille skadedyr om sommeren eller efteråret. På det tidspunkt det sker, er chancerne for at huset eller lejligheden er befængt med utallige lopper som udbreder sig i tæpper, puder, sengetøj, håndklæder og andre indbydende tekstiler. Ligeså irriterende problemer er, ligeså så overvældende er det at bekæmpe dem hvorfor selv en urte-te-drikkende, yoga-dyrkende vegetar er fristet til at sige: Ikke mere! Giv mig kemikalier! Bomb dem væk!

Lopper, som de fleste parasitter, opsøger svage værter, vis immunsystem vil ikke frastøde dem. De er som små gribbe, kredser over byttet, ventende på den sidste/svageste i flokken.

Når vi giver vor kæledyr kemiske loppeprodukter, svækker vi yderligere deres immun system og efterlader dem endnu mere udsatte for angreb. Vi ved også, at før eller senere vil de udvikle en tolerance over for – og måske endda trives med – uanset hvordan vi kemisk rammer dem ved næste forekomst. De fleste kommercielle loppe produkter indeholder den ene eller anden form for insekticider, der spænder fra toksicitet op til organiske fosfater, der fungerer som nerve gas i at de lammer nervesystemet hos loppen – desværre ikke uden også, at gøre noget ondt hos kæledyr også.

Det første skridt til at behandle lopper, er at erkende, at de ikke forsvinder. Lopper er særligt hårdføre, og de er mange. Hvis en han- og hun-loppe er placeret i et nyt hjem – og med passende mad, så som en hund eller kat, vil de forplante sig til en loppe-befolkning på flere millioner på mindre end en måned.

Den bedste tilgang er ikke at behandle symptomet, men for at behandle årsagen til den allergiske reaktion, som et loppebid stimulerer hos et sårbar kæledyr. Det betyder, at få dit kæledyr sundt nok, til at lopper ikke vil forårsage nogen reaktion hos ham eller hende – og i sidste ende til at lopper ikke vil have nogen interesse i hende eller ham.

Fint, siger du, men hvad med det loppeangreb mit kæledyr har lige nu? Jeg er helhedsorienteret, men ikke helligere end du er: Hvis et kæledyr virkelig lider, og hvis flere af de forskellige tilgængelige ugiftige produkter ikke har virket, vil jeg anbefale en ejer til en af de kemiske behandlinger, bare for at bryde cyklussen med mere bid og kradsen.

Inden kemisk behandling vil jeg anbefale, at en ejer vælger et produkt som indeholder citrus-baseret d-limonen. som er en “urte insektgift.” En spray jeg opbevarer i mit eget hjem er Quantum’s “Flea & Tick” . Den indeholder urter erigeron (loppe bane). “Flea & Tick” indeholder også rose geranium, som er en af de effektive krydsrepellenter. I meget sjældne tilfælde hvor ikke andet virker kan jeg anbefale Front Line, eller Advantage, som er to af de mere populære mærker, men anbefaler ikke disse uden bæven.

I alle tilfælde anbefaler jeg to naturlige stoffer: hvidløg og ølgær. Begge udskiller lugte eller smag, der modvirker lopper. Hvidløg er så tæt på et universalmiddel, som et naturprodukt kan være. Riv eller snit et fed eller to i hvert måltid, både for at bekæmpe lopper og for den almindelige sundhed. Tilsæt en spiseskefuld ølgær (en halv spiseskefuld til små hunde og til katte). Hver dag eller hver anden dag drysses også ølgær på dit kæledyrs pels, som du arbejder ind i pelsen med hænderne. Vær sikker på at få ham eller hende ud af huset på det tidspunkt, da lopperne kan drysse af ham eller hende.

Blandt de mange plantestofmpræparater som kan være nyttige mod lopper hælder jeg til Earth Animal’s Herbal Internal Powder, en pulveriseret blanding af naturlige ingredienser som indeholder hvidløg samt lucerne, malurt og yellowdock, og pennyroyal. Drys rigeligt af pulveret på din kæledyrs mad – lugter så godt at du får lyst til at drysse den på din egen mad! (Jeg gør det på kogt pasta.) Det vil frastøde lopper uden at såre dit kæledyr. Et andet produkt med højt indhold af hvidløg og ølgær er Internal Powder (Earth Animal).

Det mest effektive produkt jeg har set er Borax pulver (oprindeligt fra et selskab, kaldet Flea Busters), som hjælper med at udrydde lopper fra hjemmet på en ugiftig måde. I teorien burde et kæledyrs smag af hvidløg og ølgær afvise alle lopper og således ikke medføre nogen lopper kommer ind i huset. Men typisk kan et par lopper komme ind alligevel – og så ved vi hvad der sker.

For at holde dem fra at bosætte sig, skal en ejer være absolut årvågen. Gulve, textiler kæledyrs seng og gulvtæpper bør tørvaskes en gang om ugen. Disse ting kan synes tidskrævende, men når det ledsages af en god kost, vil fantastiske ting ske, billioner af lopper vil stikke halen mellem benene og søge mindre sunde dyr – og mindre duftende! – end din egen

 

Kilde: Dyrlæge Martin Goldstein

Udgivet i af

Barn & hund

Babyer og børn (under 12-14 år) bør aldrig lades alene med en hvalp eller hund. At lære at respektere, forstå, drage omsorg for og træne sammen med en hund, kan give et barns selvværd en dramatisk saltvandsindsprøjtning og dig selv fred i sindet og stolthed. Men disse fordele kommer ikke på magisk vis. Børn og forældre må desværre komme til den erkendelse at tegneserie hunde er fantasi og at Lassie var 7 forskellige og højt trænede hunde. Lassie var skuespiller (som sagt 7 skuespillere). I vores hjem må både hunde og børn lære, hvordan de ”spiller sammen”.

Alle hunde har brug for at lære, hvordan de skal være sammen med børn og alle børn skal lære, hvordan de skal være sammen med en hund.

En hund er ikke et stykke legetøj og du kan ikke tage batterierne ud efter behov – så husk, leg ikke med bolde og pinde og etabler ikke brydekampe på gulvet, dvs. ingen vilde lege. De fleste hunde styrter gerne efter noget der bevæger sig (fordi det er en hund og det gør hunde) kommer tilbage og det kan fortsætte i et væk og kaster sig hellere end gerne ind i en brydekamp.

Pludselig er der tale om en fiksering, som er en adfærdsmæssig anormalitet og pludselig springer en hund bare op og tager fat i hvad som helst, der bevæger sig, inkl. et barns arm. Lad din hund gøre dette med andre hunde – det har den brug for, men ikke sammen med mennesker. Vi ønsker jo ikke at være sammen på den måde vel? En hund gør hvad du lærer den og børn kopierer dig som voksen og det er altid dig som voksen, der har ansvaret.

Hunden har brug for et sted, der er hundens og her er den fredet i klasse A og dette sted bruger du også, når du ikke kan overvåge børnene og hunden. Stedet er indlært med tryghed og ikke et sted, hvor hunden puttes hen, fordi den er besværlig; ”Du kan også sætte børnene i kravlegård!”

Hvordan lærer du hund og barn at fungere sammen?

For at forbedre børns selvtillid og selvværd er det vitalt at deres samvær med en hund er succesrig. Succes afhænger udelukkende af voksen planlægning, deltagelse og af korrigering. Først og fremmest må du som voksen lære noget om hunde og dernæst må du lære din hund gode manerer og sørge for at hunden er socialiseret. Dernæst må du lære barnet, hvordan man kan være sammen med en hund. Den bedste måde er naturligvis at bruge hundens foder til at guide hunden til at gøre forskellige ting, som fx komme, sætte sig, lægge sig, rulle rundt, bakke, sidde på numsen og falde død om, vinke osv. Hunden får foder (løn og ikke kun de første måneder af livet) og har derfor lyst til at deltage, vil forbinde børn med noget rart, sjovt og børnene har succes.

Giv børnene nogle lækre stykker foder udover det almindelige foder og hjælp dem med hvordan man guider en hund. Lær også børn, hvordan man kæler for en hund over hele kroppen og tjekker ører, poter.., dvs. med flad og rolig hånd. Ingen dunk oven i hovedet, ingen tagen fat – forestil dig selv på en massagebriks! Nogle børn har brug for at du ”styrer” deres hånd eller arm i starten. Hvalpen vil hurtigt lære at træning med børn er mere end morsomt. Det bedste råd er naturligvis at I sammen kommer til hundetræning et sted, hvor hele familien er velkommen som fx hos UTIKA

Har du ikke børn, bør du alligevel socialisere din hund til børn. Inviter børn til dit hjem og opsøg steder med mange børn som fx skoler, børnehaver og legepladser og hvalpe er så nysgerrige og ligetil de første 3 måneder af deres liv.

Lær hvordan både du selv og dine børns samvær med en hund bør være før I får en hvalp eller hund i hjemmet. Vær fx med i en hundeskole, hvor man altid er glad for børns og voksnes deltagelse uanset om man har hund eller ej, som vi fx gør i UTIKA, idet socialisering af hvalpe med ukendte mennesker er af stor vigtighed. Så får du også mulighed for at se, hvilke problemer du vil kunne forvente, når det ikke er gået så godt fra start, men som du sagtens kan forebygge.

Når du vælger en hvalp eller hund, bør du sikre dig at alle familiemedlemmer og specielt børn, kan lide hunden, at I føler jer sikre i hundens selskab og at hunden er glad for jeres selskab.

Giv ikke hunden foder af en madskål – det går for hurtigt og hvad skal vi så lave? Brug det i stedet for til at putte i ting til at tygge på og resten bruges til at håndfodre (læs træne og socialisere) med.

Et barn skal ALDRIG gå hen til en hund, de ikke kender og hvor der ingen voksen er til stede! Kommer en fremmed hund hen og ser glad ud: logrer med halen, ja lidt ligesom ”Stevie Wonder” adfærd, så lær dit barn at stå stille, tal blidt og hav den ene hånd i lommen, mens de giver hunden en guf med den anden flade hånd. Hvis en hund ikke tager guf fra din hånd, bør du aldrig lade dit barn (eller dig selv) alene med denne hund.

Børn føler sig som verdensmestre, når de kan få hunden til at gøre noget, når de siger noget eller giver en håndsignal. Hunde bliver ekstatiske, fordi de opdager at det at sætte sig på numsen er hemmeligheden til at få en lækker guf. Du som voksen føler dig fri og en smule stolt af at dit barn har disse evner, så derfor; vent ikke på problemerne, der lurer lige om hjørnet, men gør et godt forarbejde og find de rigtige steder både fsa. at finde den rigtige hund for jer, men også det rigtige sted at træne, hvor der er fokus på familien i deres hverdag.

Ny baby

Alle hunde har brug for at lære at kunne nyde tilstedeværelsen af en baby. Løsningen er klassisk betingning. Som udgangspunkt integrerer du din hund i alle babyens rutiner.

Når du giver babyen mad, sætter du dig behageligt og håndfodrer din hund samtidigt. Når du tager babyen op hver gang der er gråd, kalder du på din hund og giver foder samtidigt med at du nusser baby. Du vil faktisk observere at din baby hurtigere bliver rolig, når du er lidt ukoncentreret, fordi du på samme tid også giver vovse lidt opmærksomhed.

Når du skifter ble på baby, giver du din hund fx tørrede leverstykker fra din hånd. Hæng fx en pose eller sæt en krukke med lækre guffer på puslebordet, så du altid har dem i nærheden. Inden du får set dig om, vil din hund have fået en stærk positiv association til at babyen har brug for at få mad, blive skiftet, trøst mv. og så forebygger du at hunden hopper og springer rundt og hurtigt kan virke irriterende på jer. Ingen baby tager skade af at en hund snuser og måske giver baby et lille slik!

Du vil måske opleve at din hund adopterer dens egen baby erindrings rolle? med stor entusiasme. Din hund vil måske straks hjælpe dig og gøre dig opmærksom på når din baby græder eller har brug for at blive skiftet. Ja, du har såmænd trænet en ”beskidt ble detektiv hund”.

Udgivet i af

Ernæringens indflydelse på adfærd

Indledning

Som en trofast følgesvend til mennesker i mere end 10.000 år, kommer tendensen til at menneskeliggøre vores hunde ikke som nogen overraskelse for de fleste. Men på trods af sit lange og tætte samliv med mennesker, er hunden dog stadig tættest genetisk med den grå ulv. Hunden deler over 99 % af sin mitokondrie-DNA (Cellernes kraftværk) med ulven.

Dette tætte genetiske forhold imellem hund og ulv førte Smithsonian Instituttet (USA’s nationalmuseum som består af et antal museer og gallerier samt National Zoo) til at opklassificere hunden fra tidligere at være en separate art’s udpegning af Canis til at være en underart af den grå ulv.

Hunden var tidligere navngivet Canis familiaris, men nu ændret til Canis lupus familiaris. Med andre ord; vores elskede følgesvend hunden, falder ind under den genetiske paraply af grå ulv: Canis lupus. Ligesom ulve, har alle hunde udviklet sig som kødædere, med anatomiske træk, der klart har tilpasset dem til kød-baserede kostvaner. Forståelse af de anatomiske forskelle mellem rovdyr og altædende og planteædere kan forklare, hvorfor hunde og katte er klassificeret som kødædere, og hvilke fødevarer der derfor passer bedst til deres anatomi.

De anatomiske forskelle på planteædere, altædere og Rovdyr

For at forstå de ernæringsmæssige behov hos hunde og katte, er det nødvendigt at begynde med en grundlæggende forståelse af deres anatomiske egenskaber, og hvordan de adskiller sig fra planteædere og altædende. Ved at forstå hvilke anatomiske træk der er forbundet med hver type kost, er vi i stand til at klassificere et dyr som:

  • Carnivore (kødspisere),
  • Herbivore (planteædere), eller
  • Omnivore (både kød og plante ædere)

Denne klassificering hjælper os med at forstå, hvilke fødevarer dyret faktisk er tilpasset til at spise.

Milton R. Mills, M.D skriver følgende I sin afhandling “The Comparative Anatomy of Eating.”

Planteædere (køer, får)

Planteædere æder planter, og ikke kød. Så det er ingen overraskelse, at deres anatomiske funktioner er tilpasset til at behandle kulhydrater og andre næringsstoffer, som produceres af planter.

Anatomiske  træk

Følgende fællestræk for planteædere bekræfter deres tilpasning til en plante-baseret kost:

  • Den lange fordøjelseskana(Tarm systemet)l; op til 10 gange deres kropslængde, er nødvendig for at kunne nedbryde den vanskelige planteføde. Planteædere har betydeligt længere og meget mere komplekse indvolde end kødædere har.
  • Store flade kindtænder giver en ideel slibnings overflade for at kunne knuse og male planter (men ikke kød). En underkæbe med en udtalt sideværts bevægelse letter formaling og er nødvendig for at tygge planter.
  • Kulhydrat-enzymer i spyt amylase er et fordøjelsesfremmende enzym, der hjælper med at fordøje kulhydrater. Planteædere metodisk tygger deres mad for at sikre en grundig blanding med amylase.

Altædende (svin, bjørne og mennesker)

Altædende (fra latin: omne alt, alt, vorare at fortære) er udviklet til at spise både planter og kød. Eftersom de er alt ædende, er altædende ikke specifikt tilpasset til at spise kød eller plantemateriale udelukkende.

Anatomiske  træk

Anatomiske træk der er fælles for altædende omfatte:

  • Mellemlange fordøjelseskanal, der giver fleksibilitet til at fordøje både vegetation og animalske proteiner.
  • Flade kindtænder og skarpe fortænder tillader nogen formaling og nogle rivning.
  • Spyt indeholder fordøjelsesenzymet amylase, er et fordøjelsesfremmende enzym, der hjælper med at fordøje kulhydrater og er ansvarlig for hovedparten af ​​stivelse fordøjelsen.

Rovdyr (ulve, hunde, katte)

Carnivore betyder ‘kødædere’ (latin carne betyder ‘kød’ og vorare betydningen ‘at fortære’), og klassificerer dyr, hvis kost består hovedsageligt af kød – såsom hunde og katte.

Anatomiske  træk

De anatomiske træk af kødædere er:

  • Kort tarmsystem, simple og sur fordøjelseskanal. Protein og fedt fra animalsk kilde er hurtigt og let fordøjeligt (i forhold til proteiner og fedt fra vegetabilsk kilde) – og dermed forklarer det korte fordøjelsessystem som hunde og katte har. Evnen hos hunde og katte til at udskille saltsyre er også usædvanlig. For at lette protein opdeling og dræbe de bakterier, der findes i rådnende kød, er hunde og katte i stand til at holde deres gastrisk pH omkring 1-2. Hos Herbivore og Omnivore er den 3 eller derover.
  • Skarpe tænder (designet til udskæring af kød, ikke slibning af planter). Kødædere har aflange tænder udformet til rivning og drab af bytte. Deres kindtænder er trekantet med takkede kanter, der fungerer som savtakket kantede blade, der giver en glat skærebevægelse som knivene på en saks.
  • Kæber bevæger sig lodret i modsætning til planteædere og altædende der maler deres føde ved at tygge side til side. Kæberne hos hunde og katte opererer vertikalt for at give en jævn skærende bevægelse, og for almindeligt at sluge store klumper af kød.
  • Ingen amylase i spyt. Amylase i spyt er noget altædende og planteædende dyr besidder, men ikke kødædende dyr så som hunde eller katte. Da amylase ikke er til stede i spytet, er byrden helt på pancreas (bugspytkirtlen) til at producere amylase for at fordøje kulhydrater. Fodrer man hunde, som om de var altædende eller planteædere belastes bugspytkirtlen hårdere for at fordøje de kulhydrat-fyldte fødevarer (i stedet for blot at producere normale mængder af de enzymer, der er nødvendige for at fordøje proteiner og fedtstoffer).

KONKLUSION

Katte og hunde er designet til en næsten udelukkende kød-baseret kost. Hunde og katte afviger anatomisk fra altædende og planteædere, hvilket klart klassificere dem som kødædere med en tilpasning til en næsten udelukkende kød kost.

Mave, type og tarmlængde.

Hunde og katte besidder en kort simpel mave-tarmkanalen. Fordi kødet let fordøjes (i forhold til planter) er deres små tarme korte. En høj koncentration af mavesyre hjælper til hurtigt at nedbryde proteiner (Rovdyr en mavesyre ca. pH 1-forhold for mennesker på pH 4 til 5).

Tænder og kæber.

En stor mundingsåbning med en enkelt hængselleddet indrettet til at sluge/synke hele kødstykker.

Korte og spidse tænder

  • Designet til at gribe, rive og flå kød (ikke slibning af korn).
  • Tænder og kæbe designet til at synke mad hele (ikke til at tygge eller knuse planter).
  • Fordøjelsesenzymer er tilpasset til at nedbryde protein og fedt fra kød (ikke planter eller korn), spyt hos hunde og katte indeholder ikke fordøjelsesenzym amylase.
  • Rovdyr tygger ikke deres mad.
  • Har i modsætning til Herbivore og Omnivore carbohydrat-spaltende enzymer, protein-spaltende enzymer, som ikke kan frigives i munden på grund af at disse har potentiale for at kunne beskadige den orale kavitet (auto fordøjelse). Derfor blander kødædere ikke deres mad med spyt. De bider simpelthen store stykker kød af og sluge dem hele.

Konklusion på hunden og kattens kostbehov

Hunden er efter alle videnskabelige standarder og evolutionære historie, en domesticeret ulv. Dette rejser spørgsmålet om, hvilke fødevarer der er passende for deres kødædende anatomi, og hvilke som ikke er?

  1. Hundens interne fysiologi adskiller sig ikke fra ulven – derfor har hunde helt de samme fysiologiske og ernæringsmæssige behov som deres vilde rovdyrs fætre, hvis kostvaner næsten udelukkende er proteiner og fedtstoffer.
  2. Moderne hunde af alle racer er ikke kun i stand til at spise den mad, deres vilde forfædre spiser, de kræver faktisk det for maksimal sundhed. Det er fordi deres grundlæggende fysiologi kun har ændret sig meget lidt med domesticering; på trods af de åbenlyse forskelle i deres fysiske udseende.

Animalsk oprindelse af proteiner

Tre faktorer proteinkvalitet omfatter:Animalsk protein er uundværlig i livet for hunde og katte – de en forudsætning for basale kropsfunktioner, herunder cellulære regeneration, vedligeholdelse af væv, hormon- og enzymproduktion, samt levering af energi. Selvom protein er afgørende, er ikke alle proteiner lige gode.

  1. Protein Kilde

På grund af de forskellige aminosyre profiler, der er indeholdt i dyre- og vegetabilske proteiner, er animalske proteiner at betragtet som ‘komplette proteiner’ for hunde og katte, mens vegetabilske proteiner anses for “ufuldstændige proteiner.

  1. Aminosyresammensætning

Animalske proteiner indeholder alle de aminosyrer, som er essentielle for hunde og katte, samt i mængder, der matcher de krav, der er nødvendige for deres generelle sundhed, vedligeholdelse og vækst.

Vegetabilske proteiner fra kilder såsom majs gluten, sojaskrå eller vegetabilske proteiner isoleret, indeholder ikke alle de aminosyrer, i de rigtige proportioner, til at kunne dække en hund eller kats behov. Aminosyrer er afgørende for hunde og katte og som oftes mangler disse i vegetabilske proteiner, heraf omfatter; arginin, taurin, methionin, lysin og tryptophan.

  1. Proteinfordøjelighed

Proteinfordøjelighed/optagelighed er en vigtig faktor for hunde og katte. Hvad er et foder med en højere kvalitets protein værd, hvis det ikke også er nemt at fordøje/optage for hunden og katten? En mad med højt proteinindhold fordøjelighed/optagelighed er illustreret i ovenstående billede hvor det ses at den største biologiske værdi er protein af animalsk kilde da de let fordøjes og indeholder de aminosyrer der er væsentlige for hunde og katte’s optagelse af disse.

Fedt af animalsk oprindelse

Mange sundhedsbevidste menneskerser fedt som noget negativt, men fedt er en vigtig bestanddel af hunde og kattes kost.

Ligesom med protein, er fedt heller ikke skabt lige, og de er meget forskellige i deres komponent struktur og kvalitet. Hunde og katte lider ikke af kolesterol problemer eller hjertesygdomme som følge af højere niveauer af animalsk fedt. Derfor burde det ikke kommer som nogen overraskelse, at katte og hunde har brug for fedt fra dyr, snarere end fra vegetabilske kilder.

To vigtige roller fedt i kosten har, er:

  1. Giver en koncentreret kilde til energi.
  2. Forsyne de essentielle fedtsyrer (omega-3, for eksempel) som hunde og katte ikke kan producere i deres egen krop.

Fat Energy

Både hunde og katte kræver en ret stor mængde af animalsk fedt i deres kost. Selvom hunde og katte ofte nyde en mere ”stillesiddende livsstil” end deres fætter ulven, er en moderat optagelse af fedt er vigtigt.

Mens både fedt og kulhydrater giver energi, fungerer de meget forskelligt i kroppen af ​​en hund eller kat. Mens fedtstoffer er vigtige i kosten til hunde og katte, er kulhydrater det ikke. Kulhydrater tilvejebringer energi hurtigere end fedt. Hos mennesker stiger muskel-glycogen ved højt indtag af kulhydrater, hvilket forøger udholdenhed. Den samme carbohydrat belastning i hunde skaber en overskydende akkumulering af mælkesyre i muskler, hvilket fører til en tilstand kaldet hypoglykæmi, som forårsager svækkelse og træthed. Derfor er animalske fedtstoffer klart at foretrække som energi til hunde og katte.

De Essentiel fedtsyre

Essentielle fedtsyrer er de fedtsyrer, der forekommer i fedtstoffer, der kræves af kroppen. Fordi de ikke kan fremstilles i kroppen, skal essentielle fedtsyrer stammer fra fødevarer. De vigtigste er linolsyre og arachidonic4 (Omega-6), og DHA og EPA (Omega-3). En passende balance af omega-6 og omega3 er vigtig, da disse to fedtstoffer arbejde sammen. Et forhold på fra 2:01 til 5:01 er generelt accepteret som at være ideelle til hunde og katte. En mangel på Omega-6 er yderst sjælden, da de fleste hunde- og kattemad har dette i rigelig mængder, med oftest ikke nok Omega-3.

Omega-3 Kvalitet

Omega-3 kvalitet varierer voldsomt imellem vegetabilske og animalske kilder. Der er 3 typer Omega-3:

  • ALA (alphalinolenic syre) som er fra planter,
  • DHA (docosahexaensyre) og
  • EPA (epicosapentaenoic syre) som begge er fra fisk.

Hunde og katte kræver EPA og DHA, der ikke ALA.

Plantekilde Omega-3 (ALA), er en kortkædet omega-3 som findes i soja, canola olie og hørfrø. ALA skal omdannes til EPA og DHA at give nogen ernæringsmæssige fordele for en hund eller kat. Da katte og hunde ikke genetisk er tilpasset til at skabe denne konvertering, betragtes ALA Omega-3 fra planter ikke at være biologisk egnet til hunde og katte. Mens hunde er i stand til at producere arachidonsyre fra linolsyre, kan katte ikke syntetisere arachidonsyre og kræver det derfor i deres kost.

EPA og DHA

Omega-3 fra fisk: Animalsk Omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) er langkædede omega-3 fedtsyrer, der absorberes let og direkte i kroppen. Disse forekommer naturligt i fed fisk som laks, sild og hvidfisk. EPA og DHA er derfor langt det bedste Omega-3 valg for hunde og katte.

Kulhydrater – så få som muligt

Kulhydrater er normalt den første energikilde som er til rådighed til kroppen. Proteiner og fedtstoffer giver også energi, men kulhydrater forbrændes først. Ifølge NRC (United States National Research Council) retningslinjer er “Kulhydrater en økonomisk energikilde i kosten af ​​hunde.” – altså billig energi

Kulhydrater er opdelt i to brede grupper:

  • Simple kulhydrater eller sukkere og
  • Komplekse kulhydrater.

Simple kulhydrater

Simple kulhydrater består af enkelte eller to enheder af sukker sammenføjet og findes i korn, såsom majs, hvede og ris. Simple sukkere er hurtigt optages i blodet, hvilket medfører en hurtig stigning i blodsukkeret. Denne hurtige stigning får kroppen til at producere en insulin i kraftig niveauer og dermed resultere i at sukker omdannes til fedt. Den hurtige stigning i blodsukkeret er normalt efterfulgt af et hurtigt fald, hvilket fører til følelser af sult og svaghed.

Komplekse kulhydrater

Komplekse kulhydrater har mere end to enheder af sukker sammenføjet og findes i kartofler, bønner, såvel som mange andre grøntsager og frugter. Komplekse kulhydrater kan tage lang tid at nedbryde i maven eller hos carnivore typisk passere ufordøjet, og dermed skabe en voluminøse afføringer.

Er kulhydrater passende for Rovdyr?

Hunde og katte har ikke ernæringsmæssigt et behov for kulhydrater og de er udviklet til at bruge protein samt fedt som energikilder.

Den naturlige kost for hunde og katte indeholder næsten ingen kulhydrater. Hunde og katte får naturligt kulhydrater fra byttedyrets indhold af specielt grønsager i maven. Frugt vil de finde og spise vildt i naturen. Forskning viser at dette udgør en meget lille brøkdel af den samlede kost.

Nutidens tørkost som er rig på kulhydrat fører til blodsukker udsving, insulinresistens, og er bredt betragtes som en førende årsag til fedme, diabetes og en række andre sundhedsproblemer hos katte og hunde. Konventionelle tørret hundefoder har et meget højt indhold af kulhydrater, typisk overstiger det samlede kulhydratindhold i tørret dyrefoder 40-50% at det samlede foder.

Ingen producenter er forpligtet til at beskrive kulhydratindhold på deres pakker/poser, men undersøgelser viser at næsten halvdelen af de tørrede produkter som findes på det europæiske marked kun indeholder simple sukkerarter og derfor er direkte sygdomsfremkaldende hos hunde og katte.

Kulhydratindtagelse over daglige behov, hvilket er tilfældet for næsten halvdelen af de tørrede produkter i Europa (det som hunden omsætter og forbrænder gemmer den ekstra kulhydrat som kropsfedt. Dermed skabes overvægtige hunde og katte.

The Association of American Feed Control-Officials (AAFCO) konkluderer at kulhydrater ikke er afgørende for hunde og katte, og at der ikke er noget behov for kulhydrat i deres kost. Ifølge Dr. David S. Kronfeld, behøver kulhydrater ikke at findes til voksne hunde, selv hos hunde som arbejder hårdt, da leveren er let i stand til at syntetisere danne tilstrækkeligt glukose (fra protein og fedt).

Det er min egen konklusion på det som jeg har studeret blandt egne hunde, hunde som køber foder hos UTIKA, samtaler med konkulega’ere og research publiceret på nettet, at både hunde og katte har behov for Frugt og Grønt.

  • Frugt idet det indeholder antioksidanter der hjælper på hundens og kattens immunforsvar
  • Grønt (her vælger jeg blade/bælg/frugt fra grønne grønsager; med de undtagelser for de grønsager som er kendte for at være sundhedsskadelige) grundet deres indhold af kostfibre som renser hundens og kattens meget korte tarmsystem samt for deres indhold af antioksidanter.

Fodring af katte og hunde, alt efter deres anatomi

Katte og hunde har udviklet sig som jægere og deres fordøjelse samt interne anatomiske træk er forblevet uændrede i århundreder på trods af en ”moderne livsstil”

En biologisk hensigtsmæssig kost afspejler den samme balance og variation af ingredienser, der ville blive forbruges i naturen, herunder muskler kød, knogler, fedt, orgel kød og vegetabilske materialer.

En typisk modstand imod en naturlig ernæring af hunde og katte fra producenter at tørrede produkter er at balancen imellem kalcium og fosfor er usikker eller ukendt, hvilket kan føre til led, knogle og muskel defekter. Dette afvises af den verdenskendte forsker i hunde og katte ernæring Dr. Ian Billinghurst B.V.Sc.[Hons], B.Sc.Agr., Dip.Ed. Han konkluderer at en hvilken som helst diet for hunde eller katte som indeholder mindst 40 % (helst over 60 %) rå kødben giver den perfekte balance imellem fosfor og kalcium idet den levende cellestruktur heri allerede har denne naturlige balance. Tørrede alternativer skal/vil altid forsøge at imitere dette; som allerede eksisterer naturligt. Eftersom kravene til varedeklarationer er forskellige fra land til land; fra EU til Nordamerika er det komplet umuligt at lave et tørret produkt som har den rette balance imellem kalcium og fosfor, hvorfor det må konkluderes at så længe 40 % af hundens eller kattens ernæring er rå kødben, så er ernæringen optimal!!!

Al’ moderne forskning viser at den optimale ernæring for hunde og katte er igennem et biologisk afpasset foder – et foder som har højt animalsk proteinindhold, lavt kulhydrat indhold, forskellige animalske ingredienser, behandlet så lidt som muligt og aldrig over en temperatur på 50 grader celsius og alle vegetabilske kilder for proteiner er udelukket.

Samlet konklusion

Hunde er kødædere, ikke altædende. Hunde er meget fleksible, men bare fordi de kan overleve på en altædende kost, betyder ikke, at det er den bedste kost for dem.

Med den korte fordøjelseskanal (tarmsystem) og gastrointestinale systemer er hunde og katte indrettet til at metabolisere animalsk kød og fedt, ikke kerner og kulhydrater.

Biologisk afpasset fødevarer er designet til at matche fordøjelsessystemets evner/funktioner hos hunde og katte. Ligesom den naturlige kost, har et højt proteinindhold og et lav indhold af kulhydrater, med en koncentration og variation af minimalt forarbejdede kød og fedtstoffer fra animalsk kilde.

Har dette en adfærdsmæssig indvirkning?

Konklusionen bør være tydelig – at hunde og katte som enten lever et helt liv som ”sultne”, diabetes, overvægtige, understimulerede (ernæringsmæssige), understimuleret (tænder, gummer og kæber), understimuleret (mave, lever og tarm), understimuleret (muskler, led og knogler) grundet deres ernæring ikke adfærdsmæssig har samme potentiale som det modsatte.

Når vi konkluderer dette, som er baseret og accepteret i det videnskabelige samfund, så må vi desværre også konkludere at vi trods dette skal argumenter med/imod dyrlæger (som igen har stor økonomisk interesse i salg af tørfoder og derfor ikke kan kalde upartisk i denne diskussion).

Selv om disse konstateringer kan accepteres i det videnskabelige samfund så er den konventionel opfattelse at tørfoder – at hund og kat ligner mennesker – med en tung vægt på uhensigtsmæssig korn og kulhydrater.

Denne dag i dag er blot 3 % af alle hunde i Danmark ernæret med et foder som er tilpasset deres anatomi.

Udgivet i af

Foder til hunde

Alle hunde uanset race gennemgår nogle faser i deres opvækst som gør at fodersammensætningen skal tilpasses. Disse deles op således:

0 – 6 måneder:                Hvalpestadiet

6 – 12 måneder:              Ung hund

Over 12 måneder:           Voksen

Ligesom med mennesker er den første tid af hundens liv utrolig vigtig i forhold til den sundhed og velvære hunden vil opleve som voksen, derfor er det vigtigt at man som ejer af en hundehvalp sætte sig ind i hvalpens anatomiske behov og giver hvalpen en ernæring som tilgodeser disse behov. En hund er ikke en drøvtygger som vi mennesker og trives derfor ikke på en ernæring som er lig vores. En hund er en carnivore og bør udvinde størstedelen af sin energi fra proteiner. Hundens anatomi gør at den udnytter proteiner fra animalske kilder op til 6 gange bedre en proteiner fra vegetabilske kilder – derfor er proteiner ikke bare proteiner for en hund. Derfor er det vigtigt at du vælger et foder hvor kilden i produktet er fra animalske og ikke vegetabilske kilder.

  • Hvalpens krop består af 75 % vand, mens den voksne hunds krop består af 60 % vand
  • Hunden mister vand igennem sin urin, afføring og udåndingsluft
  • Drikker og tisser mere end normalt kan være tegn på sygdomme så som akut livmoderbetændelse, sukkersyge, nyresygdom, leversygdom, kræft eller hormonforstyrrelser. Tegn på sygdomme – søg dyrlæge

Der eksisterer flere måder at fodre en hund på.

  1. Mad fra dit eget bord
  2. Tørfoder eller
  3. Råt og ubehandlet eller et miks af to eller flere af mulighederne. Her fokuseres på foder i relation til anatomi, fysiologi og adfærd. Herefter vil du med dig selv kunne afgøre, hvad der føles rigtigt i dit hjerte og derfor har du et frit valg, uagtet hvad alle andre har af meninger.

Fakta:

  • En hund har 42 tænder
  • En hund har få smagsløg og smager stort set ikke på føden
  • En hund har kun få fordøjelsesenzymer i spyttet
  • Mavesækken er en muskel og kan blive meget stor
  • En hund føler kun mæthed, når mavesækken udspilles
  • Mavens syreindhold er højt og gearet til fordøjelse af ben og bekæmpelse af indtagne dårlige bakterier
  • I tom tilstand rummer hundens mavesæk kun få hundrede milliliter, mens den hos en middelstor hund kan udvides til at rumme 7-8 liter, hvilket er 3 gange så meget som hos mennesket. Dette svarer til at hunden kan spise 4-5 % af dens egen kropsvægt i et måltid
  • Ved at få lov til at bruge sine tænder til at flå, rive, gnave, bevarer hunden et stærkt og sundt tandkød og derved forebygges at uhensigtsmæssige bakterier trænger gennem tandkødet og over i blodbanen og tænderne er bedre end det bedste Hollywood smil
  • Tyndtarmen er kort og umuliggør effektiv fordøjelse af kulhydrater (typisk kornprodukter)
  • Tarmfloraens densitet er mindre end hos mennesket

Tørfoder:

Hvis du vælger at fodre med tørfoder, så bør du vælge et foder som er tilpasses hundes stadie (Hvalp, Ung hund eller Voksen) og et foder som ikke indeholder kornprodukter. Kornprodukter er blot fyld i foderet og en billig måde for producenten at lave proteiner – men disse sikre langt fra en optimal ernæring for hunden. Kig ligeledes efter tilsætningsstoffer – vi ved godt at en hel vifte af E-numre i vores mad er med til at skabe ernæringsfejl hos os selv – det samme er selvfølgelig tilfældet for hunden. I Danmark er det plantedirektoratet som at tilsyn med hundefoder, hvorfor tilsyn er næsten ikke eksisterende. I EU er reglerne for varedeklaration på hundefoder så lempelige, at man kan tilsætte næsten hvad det skal være i foderet, uden at behøve at dokumentere dette (trafikdræbte hunde og katte, slagteri affalds produkter fra menneskeproduktion, kød fra produktionsdyr fodret med tilsætningsstoffer og medicin). Generelt er kontrol og krav til deklaration langt højere i Nordamerika, hvorfor et produkt fra Canada eller USA generelt giver en bedre garanti for indholdet i foderet.

  • Da tørkost er tørret – indeholder dette kun 5-8 % vand, hvorfor hunden skal have den manglende væske fra anden side
  • Generelt skal der altid være frisk vand til hunden – skiftes mindst en gang om dagen og som en tommelfingerregel bør hunde på tørfoder drikke mindst 2-3 gange foderets vægt
  • For hver 100 g tørfoder skal hunden altså drikke mindst 0,2 – 0,3 liter vand. Eller 10kg hund = 1 liter vand pr. dag; 40kg hund = 4 liter vand pr. dag
  • Det vil være en rigtig god idé at tilsætte vand til tørfoderet således hvalpen får en mæthedsfornemmelse og hvalpens mave får bedre mulighed for at omsætte foderet
  • Gi hvalpe på tørkost foder mindst 2 gange om dagen i de første 6 måneder og gerne 3 gange

Eksempler på produkter som tager hensyn til ovenstående anbefalinger:

Uanset hvilket produkt du vælger så er det et spørgsmål om tillid til producenten. Se evt. denne video som beskriver nogle af problemerne med etik blandt foderproducenterne: http://www.youtube.com/watch?v=9FPvYz0vJAo

Råt foder:

Også kaldet BARF, så forsøger denne fodermetode at efterligne naturen. Altså at hunden fodres hele byttedyr. Dette er udbredt i specielt dyreparker og zoologiske haver hvor der stilles større krav til optimal ernæring af carnivorene. Dette er en fodermetode som kræver en smule indsigt for at sikre at hunden får en ernæring som er tilpasset dens stadie (Hvalp, Ung hund eller Voksen)

Tager du som hundeejer udgangspunkt i hundens anatomi, er dette en metode som kommer meget tæt på hvad hundens forfædre blev tilbudt i naturen.

En typisk sammensætning for en hvalp ser således ud:

  • 50% kød med ben og brusk
  • 10% kallun (ikke før efter 6 uger gammel; erstat det med kød uden ben og brusk)
  • 10% indmad
  • 10% kød uden ben og brusk
  • 5% Frugt
  • 10% Grønt
  • 5% tilskud (a38/yoghurt naturel, rå æg, urtemix m.m.)
  • Kødfuldt ben at gnave i som tandbørste/aktivering

Husk at ingen af de beskrevne metoder er optimale for din hvalp med mindre de tager omsorg for at sammensætningen er hensigtsmæssig

  • Tørfoder – læs producentens anbefalinger
  • Råfoder(BARF) find en forhandler med en uddannelse som sikre at denne kan sammensætte en optimal foderplan for din hvalp

Og så husk at specielt byttebyr anvendt i produktionen måske stammer fra “produktionslande” og ikke fra øde bjergområder. I “produktionslande” som Danmark, Tyskland osv. er vores jorde udpinte hvorfor jeg vil vælge et fodertilskud som sikre hvalpen får sit behov for vitaminer, olie og mineraler dækket

    1. Nordpet vildlakseolie
    2. Hørfrøolie (koldpresset – Økologisk)
    3. Urte/vitamin mix

Uanset hvilken fodermetode du vælger så husk at din hund vil elske at arbejde for føden – derfor drop madskålen og give i stedet hunden noget at lave for maden.

  • Søge foder, spredt på gulv, haven, og gåture
  • Foder i Leo, Mike, Monster Mouth, marvben, aktiveringskugle, buster cube, pyramide ”væltepeter”, under kop/underkop, paprulle, sok, håndklæde, plastikflaske (med/uden låg), hundens tæppe i kurven…
  • Foder i naturens genstande som f.eks. træ, høstak, busk, stengærde…
  • Finde gemte genstande (træk byttet frem), personer…
  • Foder/genstande uden for hundens rækkevidde så hunden måske skal strække sig, op på bagbenene, klatre (træ, høstak, busk, stengærde…)
  • Gemme godbidder – over, under, på, i; ja hele huset
  • Store rå kødben der er gemt fx i et skab i en papkasse med gaffatape om
Udgivet i af

Jeg/Vi skal have hund/hvalp

At vælge at få en hvalp, er en stor beslutning. En hvalp er som en rå klump dej – alt skal formes fra start! Her mener jeg ikke blot at lære hvalpen at være renlig, som i manges øjne er den eneste forskel på en hvalp og en voksen hund. ALT hvad hvalpen skal kunne forholde sig afslappet til i livet fremadrettet skal indlæres positivt! En hvalp lærer fra naturens side hvad der er trygt, og hvad den skal flygte fra. Det samme skal du lære den. Vi kalder det ”socialisering”, men i bund og grund handler det om at introducere alt hvad der kan og vil indtræffe i hvalpens liv positivt. Blot for at nævne de vigtigste områder; Alle mennesker (børn, unge, voksne, gamle og i alle størrelser og nationaliteter), andre hunde (alle racer i alle aldre), alle ting! (alt der forefindes i og udenfor hjemmet, kopper, tallerkner, kuglepenne, fjernbetjeninger, bøger, sko, sokker, gryder, lysestager , cykler, knallerter, biler, tog, skraldespande  – en uendelig liste), andre dyr ( køer, heste, får, grise, fugle, katte ) alle miljøer (by, skov, strand, land, park, tivoli, zoo, dyrlæge, campingplads, sommerhusområde, lejlighed, hus) alle lyde (støvsuger, grydelåg, boremaskine, plæneklipper, trafik, dørklokke, skraldemand, isbil, fyrværkeri ). Husk at hver hund, menneske, sted og ting KUN ER FREMMED 1 GANG! For en sikker indlæring, skal hvalpen møde mindst 100 indenfor hvert område! Nu tænker man ”jamen det er ingen problem, jeg har jo masser af tid”. Det er her vi oftest ser problemer, for det har I IKKE! Denne indlæring skal ske fra hvalpen er 3 uger – 12 uger gammel! – nemlig i hvalpens prægningsfase i dens mentale udvikling. Dvs. at hvis I har hentet en 8 uger gammel hvalp, har I kun 4 uger til at nå det i! Herefter ”lukker” hvalpens hjerne for, at koble nye positive indtryk sammen, således at de danner et erindringsbillede hvalpen kan bruge i fremtiden. Kort sagt kan man sige, at sker det ikke, er det svært bare at generalisere og så vil hunden opleve det den møder som noget nyt, og hver gang skulle danne et nyt indtryk, som ikke lagres så godt i erindringen, fordi erindringen i forvejen er indskrænket til næsten ingenting. Som en god hjælp, kan man lave sig et ”socialiseringsskema” man følger, så hvalpen bliver godt klædt på fra den er 8 uger gammel. Det kunne f.eks. se således ud pr uge:

Hvad på 1 uge Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7
Børn/voksne/ældre/ handikappede 4 3 4 3 4 3 4
Alle andre hunde 4 3 4 3 4 3 4
Ting – forskellige 10 10 10 10 10 10 10
Andre dyr 3 4 3 4 3 4 4
Andre steder/ miljøer 1 1 1 1 1 1 1
Dyrlæge/ hundefrisør / bil 1 1 1 1 1 1 1
Lyde 4 3 4 3 4 3 4

Jeg har med vilje skrevet dyrlæge, hundefrisør og bil på for sig selv, da det oftest er noget man kommer til at glemme. Find en dyrlæge og eventuelt en hundefrisør, som gerne ser jer komme på besøg ofte. Gør det til en hyggelig og rolig oplevelse for hvalpen, slap af og giv gode godbidder mens I er der. I behøver ikke andet, end at gå ind, lade hvalpen snuse, blive rørt ved og nusset af dyrlægen og hundefrisøren som giver den lidt lækre godbidder. På samme måde indlærer i bilen. Den skal blive et for hvalpen fantastisk sted at være. Tag den med ud at køre hver dag! Små korte ture i starten, hvor det eneste vigtige er, at hvalpen slapper af, måske med et lækkert kødben, eller på skødet af en passager. Tryghed og ro er vigtigt her.

Når der så er gået de 4 uger, er arbejdet langt fra gjort! Som det også gælder for voksne hunde, skal socialiseringen vedligeholdes. Dette skal dog ikke gøres i samme grad som indlæringen, men skal til gengæld gøres resten af hundens liv! Vi  mennesker er vanedyr, og det kan derfor være en god idé at lave et lignende skema for f.eks. en måned ad gangen. Det kunne f.eks. se således ud :

Hvad pr uge Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4
Børn/voksne/ældre/ handikappede ( her mener jeg kun fremmede) 7 7 7 7
Alle andre hunde ( her mener jeg kun fremmede) 7 7 7 7
Ting – forskellige 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag
Andre dyr 2 2 2 2
Andre steder/ miljøer 1 1 1 1
Dyrlæge/ hundefrisør / bil Bil 3, Dyrlæge Bil 3 Bil 3, Hundefrisør Bil 3
Lyde 5 5 5 5

Ting, andre dyr, lyde, miljøer og bil skal blot vedligeholdes, dvs. at det ikke behøver være nye oplevelser for hunden, men blot de ting den måske allerede har mødt J

En anden meget væsentlig ting en hvalp skal lære, er bidehæmning. Hvalpe lærer dette af deres kuld søskende, hvis de vel og mærke vokser op sammen helt frem til de er kønsmodne. Da vi jo henter hvalpen når den er 8 uger, er dette selvsagt ikke muligt, og vi må derfor være medvirkende til at lære hvalpen dette ved at lade dem møde andre hunde hver dag. Bidehæmning betyder helt simpelt ”så hårdt/ blidt kan jeg bide for IKKE at skade”. Hunde er fra naturens side udstyret med et sprog og de vil gøre alt de kan for ikke at skade andre. Måden hvalpen lærer dette på er simpel: 2 hvalpe leger – den ene tager fat i den anden, som piber når den kan mærke det – som får den anden til at slippe øjeblikkeligt. Desto ældre hvalpene bliver, desto mindre kan de tage fat, før end den anden piber. Vi kan gøre det samme. Når hvalpen tager fat (i vores finger, øre, næse, fod etc.) siger vi ” au” eller laver et lille stille hyl som en hvalp ville gøre. Så snart hvalpen slipper, roser vi og kæler videre uden at hænderne flagrer rundt. Her handler det om at hvalpen lærer at vores hud er som det fineste porcelæn – den mindste berøring kan få det til at gå i stykker. Dette gøres trinvist, så vi trin for trin reagerer tidligere og tidligere når hvalpen tager fat.