Udgivet i

Hundetræning & socialisering

Hvorfor og hvordan?

Socialisering?

Socialisering er den proces at få tillid til alle slags dyr, mennesker, steder og ting; ligesom det vil sige at lære at have gode manerer i det samfund, som man er en del af. Alle hvalpe har brug for socialisering, uanset race. Tag aldrig gode manerer for givet – de skal læres uanset om du er en hund eller et menneske. Så ros og giv din hund guf, hver gang den gør noget du ønsker. Selv hunde af racer, der er kendt for at være rigtig gode i relation til mennesker, har brug for at blive socialiseret. Og racer der er kendt for at være mere reserverede, har bare brug for endnu mere socialisering.

Socialisering er ikke en proces der indlæres og så var det det. Socialisering skal indlæres, men også vedligeholdes livet igennem. Den kritiske periode til indlæring er fra 3 uger – 12 uger, så der ligger et stort ansvar på opdrætteren. En hund der er godt socialiseret, kan desocialiseres på bare 2-3 måneder!

Er din hund socialiseret optimalt, forebygger du alene hjemme problemer, ødelæggelse af dit hjem, overdreven gøen, frygt og aggression over for mennesker, hundeslagsmål, hopper op, slæber af sted med dig, knurrer ad dig, urenlighed og I kan leve sammen i al fordragelighed og du behøver ikke at isolere din hund, da den vil fungere på en god måde uanset hvor I er. Husk at selvom vi senere kan gøre meget for at ændre på tingene, bliver det aldrig, som det kunne være blevet!

Men dette stiller naturligvis nogle krav til at du ændrer din adfærd og ikke forventer at det kun er hunden, der ændrer sig – det kan ikke lade sig gøre!

Det er desværre kun sjældent at opdrættere har gjort deres hjemmearbejde og derfor vil du være 5 uger bagud, når du henter din hvalp. Perioden er kort, men ved du det, kan du nå det.

Når din hvalp er 8 uger gammel har du 2 valg:

  1. Socialiser din hvalp inden hvalpen er 4½ måned gammel og lev sammen i fordragelighed resten af hundens liv eller
  2. Lad være og du tordner mod forudsigelige problemer, der ofte koster hunden livet eller en smertende omplacering for alle involverede.

Alle forudsigelige problemer forebygges let, mens hunden er en hvalp. De samme problemer kan være tidskrævende og ekstremt svære at løse, når hvalpen er blevet voksen. Bange for at være alene, frygt og aggression over for mennesker og artsfæller skal forebygges før hvalpen er 3 måneder gammel.

I denne periode skal din hvalp som udgangspunkt møde 100 forskellige mennesker, især mænd og børn, forskellige slags dyr, masser af andre hunde, alle mulige steder og alle mulige ting og altid således at din hvalp får positive oplevelser, dvs. får guffer fra fremmede, logrer med halen ved nye steder og ting og får lov til at dele sit liv med hunde i alle aldre – naturligvis velfungerende hunde. I UTIKA har vi fx hundemøder og hvalpeparty mv. Ved henvendelse til UTIKA, kan du få et socialiseringsskema, således at du nemt kan tjekke om du har det hele med og blive bevidst om, hvad det er du bør gøre og hvordan.

Din hvalp kan ikke lære det, hvis du ikke lærer hvalpen det – så lad være med at holde noget hemmeligt for hvalpen og tag intet for givet!

 Hvorfor hundetræning?

Først og fremmest fordi du som hundeejer kan have glæde af at få en ”uddannelse”.Dernæst fordi din hund har brug for at få en ”uddannelse”, der tilgodeser at den vedbliver at få lov til at være en hund. Sidst, men ikke mindst, fordi I sammen vil få en masse brugbart med hjem, således at I for enhver pris forebygger forudsigelige problemer, hvor hunden altid er taberen. Ingen gør noget i ond mening, men mange gør meget, fordi de bare ikke ved bedre. Tag aldrig god adfærd for givet og gode manerer er lige så svære at bryde som dårlige vaner! Så hvorfor ikke komme godt fra start i stedet for at vente på en måske lang og opslidende proces i et forsøg på at genskabe det tabte. Det der alligevel aldrig bliver det, som det kunne være blevet til?

Hvordan hundetræning?

Hundetræning er desværre ikke bare hundetræning. Alle kan kalde sig for hundetræner, men langt fra alle har den faglige og praktiske kompetence der skal til, for at du kan forebygge ovennævnte og få den drømmehund, du drømmer om. Du bør være kritisk i dit valg og tage ud og se undervisningen, før du melder dig til. Der skal som min. være plads til hele familien.

Skal vi se på, hvad du bør få ud af undervisningen, handler det om at du har en kælehund, en hverdag og et familiemønster der skal gå op i en højere enhed. Lydighedshold, handler generelt om momenter til konkurrencer og har intet med kælehunde at gøre og har intet med basal forståelse for adfærd til at få et liv til at fungere at gøre. På et sted, hvor du vil få det du søger, har man puttet socialisering, bidehæmning, gode manerer, opfyldelse af hundens basale behov, hundemøder og hvalpefester, masser af fremmede mennesker, fordi alle tager en ny med hver gang og sjov sammen i en og samme suppe. Du er garanteret at de mennesker du undervises af har en faglig og praktisk uddannelse bag sig af mindst 800 timers varighed og at du lærer både at være sammen med en hund i praksis og du får desuden teoretisk viden om hundeadfærd. Du ved også at selv en 5 årig kan træne med, således at det også fungerer hjemme i jeres hjem, hvor I dog trods alt tilbringer tiden sammen. I virkeligheden er det nok mest dig som menneske, der skal trænes – hunde gør faktisk kun, hvad du lærer dem, men du ved bare ikke altid helt at det var det, du lærte dem – UPS!

Ord på papir kan se ganske tilforladelige ud og træningen lyde utroligt positiv, men er den det? Det ved du ikke, før du har været der og så kan det allerede være for sent. Derfor bør du undersøge stedet ved at få lov til at være med uden hund og så kan du gå hjem og sove på indtrykkene og tage en beslutning efter både dit hjertes og hjernes udsagn.

Der tales meget om indlæringsprincipper og ordene flyver rundt omkring ørerne på én og hvordan skal du kunne vide, hvad der er sandt og hvad der er forkert. Du finder i hvert fald ud af det, når det er forkert, men så kan det også være at det netop var dig og din hund, der blev taberne. Derfor igen: undersøg markedet ved personlig tilstedeværelse.

Så derfor tilmeld dig hundetræning allerede inden du har fået din nye hund – om det så er en hvalp eller en voksen hund.

Udgivet i

Renlighedsindlæring

Urenlighed er et rum problem. Din hundehvalp har haft mulighed for at tømme sig på de forkerte steder. Urenlighed bliver hurtigt en dårlig vane, fordi hunden udvikler en stærk præference for sted, underlag og duft for dens improviserede indendørs toilet område. For at gøre din hund stueren, har du brug for 2 ting: Først og fremmest forebyggelse af uheld og dernæst lære din hund, hvor du ønsker at den skal gøre sig ren, så den selv søger det.

Forebyg uheld

Uheld kan nemt opbygge en uheldig præcedens og derved skabe dårlige vaner, som kan være svære at bryde. Konsekvensen heraf er at du for enhver pris må forebygge uheld. Når du ikke er hjemme, efterlader du sin hund i dens opholdssted for længere perioder – det sted, hvor I også, når du er hjemme, med regelmæssige mellemrum laver sjove og rare ting sammen og at hvalpen også bruger lidt tid her alene, når du er hjemme, således at hvalpen ikke ser stedet som at skulle være alene. Alt dette for at skabe tryghed ved stedet. Stedet kan fx være et enkelt rum inden døre med gulve, der er nemme at rengøre (badeværelse, køkken eller bryggers) med barnegitter, trådnets dør eller lignende. Stedet kan også være en transportabel hvalpegård og heri sættes en transportkasse som hule (uden låge). Giv din hund frisk vand og ca. 3-6 stykker fyldt tyggelegetøj med foder som beskæftigelse, en behagelig seng i et hjørne, et hundetoilet i hjørnet diagonalt modsat fra sengen. Din hund vil naturligt ønske at gøre sig ren så langt væk fra sin seng som muligt og vil hurtigt udvikle en god vane i forbindelse med at benytte sit toilet.

Som hundetoilet kan du som bund bruge enten avispapir eller bunden af en transportkasse. Du fylder herpå græstørv, jord og betonfliser. På denne måde vil din hund udvikle duft og underlagspræference i forbindelse med at gøre sig ren på jord, græs og beton/asfalt.

Formålet med hundens eget sted er at indlære præference for på hvilket underlag man gør sig ren, kunne finde ud af at hvile i sig selv med henblik på at være alene hjemme og udvikle en god smag for hvad der er godt at tygge i, således at du ikke mister alle dine sko og møbler.

Der er 2 vigtige ting:

  1. Du må aldrig bare sætte din hvalp ind et sted uden positiv indlæring
  2. Du har både et sted i stuen og i soveværelset, således at din hvalp er med jer. Du kan ikke både efterlade hvalpen alene om dagen og igen om natten!

Lære din hund at gøre sig ren det rigtige sted

Når du er hjemme, hjælper du din hund ind i dens opholdssted med 2-4 foderfyldte stykker tyggelegetøj, som du binder fast inde i hulen (dvs. fx transportkassen). Det er bare de første gange du binder dem fast, således at hvalpen kommer til at holde af hulen. Hvalpe sover meget og derfor vil den hurtigt vælge at tage en lur efter et dejligt måltid. Et transportabelt bur eller transportkasse er en ideel hundehule (ikke anderledes end et barns tremmeseng eller kravlegård), men du skal ikke lukke og derfor fjerner du lågen. På denne måde lærer din hund at slappe af ved siden af dig, mens du læser, arbejder ved computeren eller ser Tv.

I starten siger du ”Lad os gå ud og tisse og pølle” (eller hvad du måtte ønske) hver time eller halvanden og skynder dig (ingen kaffepauser undervejs) sammen med hvalpen, som er i snor til toiletstedet (i din have, udenfor hoveddøren af dit hus eller lejlighed). Stå stille med din hund i snor og småsnak gerne med hunden. Giv din hund 3 minutter til at tømme sig.

Når din hund tømmer sig, roser du entusiastisk (men ikke så meget at hunden stopper med at gøre sig ren) og giver hunden et par stykker ekstra lækre guffer, fx tørret lever. De fleste hvalpe vil tisse indenfor de første 2 minutter hver gang I går til toiletstedet og pølle indenfor 3 minutter hver anden gang I går til toiletstedet. Så snart din hund har indset at der er indkomst (lækker guf + gåtur) ved udgifter (tisse og pølle), ønsker hvalpen at gøre sig ren i dette område. At være urenlig i hjemmet har simpelthen ikke de samme frynsegoder, men du må heller aldrig skælde ud eller det der er værre, når der sker uheld i hjemmet.

Hvis din hund ikke tømmer sig indenfor 3 minutter, går du måske en lille tur eller laver lidt sjov udenfor og prøver at stå stille igen. Gør hvalpen sig ikke ren, kan I gå ind i opholdsstedet og forsøge på det indendørs toilet. Når hvalpen er løs på egne poter i dine stuer, er det bedst, hvis du er sikker på at hvalpen har gjort sig ren, så du forebygger uheld. Derfor bør du flittigt gå udenfor, som oftest hver 1- 1½ time! Du husker også at rose og give guf ved brug af det indendørs toilet og du indlærer dette på samme måde. Du fjerner naturligvis pøllerne, men ikke urinen. Ind i mellem lægger du nyt underlag, men lad altid et lille stykke brugt blive. Du finder hurtigt ud af, hvornår din hvalp har brug for det og I får nogle gode vaner. Om natten, når du har flyttet hvalpens eget sted med til soveværelset, vil hvalpen ofte kunne holde sig 4 timer, fordi metabolismen går ned.

Du må aldrig indespærre en hvalp eller en urenlig voksen hund i en transportkasse eller lignende. En hund der indespærres for længe, vil blive tvunget til at gøre sig ren i sin seng og dette gør det ekstremt svært at indlære renlighed.

Du har brug for en hundehule, evt. hvalpegård, 4-6 stykker hule tyggelegetøj, et kvalitetsfoder og ekstra lækre guffer.

Årsagen til at mange mennesker står helt uforstående overfor at en hvalp ikke bare er renlig, er at det er helt indlysende for os mennesker at skelne mellem inden døre og uden døre. Hunde på den anden side – selvom de kan lære at skelne mellem disse, fordi det bliver trygt og forstærket – kommer ikke nødvendigvis til samme konklusion som ejeren. Vi tror også at hunden kan lære, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, men det hunden i virkeligheden lærer – via operant og klassisk betingning – er, hvor der er trygt/sikkert, hvor der er utrygt/farligt samt, hvad der er godt og dårligt.

Lad os kigge nærmere på en typisk indlæring af renlighed; de første 12 afleveringer fra Gustav, som netop er kommet til sit nye hjem:

Hvalpens adfærd

Situation

Hvalpens oplevelse

Afleverer i entreen Klinker, ejer ej til stede Blæretømning
Afleverer i stuen Tykt tæppe, ejer til stede Skæld ud, forskrækkelse
Afleverer i haven Græs, ejer til stede Blæretømning, Ros, Godbid
Afleverer i stuen Tykt tæppe, ejer til stede Skæld ud, forskrækkelse
Afleverer i entreen Klinker, ejer til stede Skæld ud, forskrækkelse
Afleverer i haven Græs, ejer til stede Blæretømning, ind igen
Afleverer i haven Græs, ejer ej til stede Blæretømning
Afleverer soveværelse Tykt tæppe, ejer til stede Skæld ud, forskrækkelse
Afleverer i spisestue Hjørne, klinker, ejer til stede Skæld ud, bange
Afleverer i spisestue Under bord, ejer ej til stede Blæretømning
Haven, ingen aflevering Græs, ejer til stede Tages med ind igen
Afleverer i kælder Sofa, ejer ej til stede Blæretømning

Set fra ejerens synspunkt, var der kun 3 uheld:

  1. Den første i entreen
  2. Den under bordet i spisestuen
  3. Den i kælderen på sofaen

Alle de øvrige blev opdaget og straffet, eller aflevering skete på det ønskede sted (haven).

MEN hvad lærte Hvalpen?

Det er muligt at hvalpen lærte at alle steder inden døre er farlige steder og at græs er sikkert.

Det er lige så tænkeligt at hvalpen lærte at soveværelse og stue er farlige steder, spisestuen er farlig medmindre man er under bordet, og græs, sofa, kælder er – indtil videre – trygt og sikkert.

Det eneste der er sikkert er; at det aldrig er farligt, når ejer ikke er til stede, og farligt i cirka halvdelen af tiden når ejer er til stede.

Hvis du nu var hvalpen, og skulle indsætte din indsats, ville du højst sandsynligt gøre alt for at holde dig når ejeren var til stede – også i haven – og så i stedet ubeset smutte ned i kælderen, hvor der er trygt og ufarligt.

Hypotesen ”det er altid trygt og ufarligt at gøre det, når man er alene” vil vise sig at være rigtig!!

Det der mangler er en solid, massiv, positiv, og aktiv baggrundshistorie over forstærkede og belønnede forsøg på det ønskede sted (haven/udenfor). Dette vil ikke bare fjerne uheldene, men også etablere belønning både for så vidt angår ejerens tilstedeværelse og det ønskede sted (udenfor).

Denne massive, aktive, positive og solide baggrund mangler ofte. Ejere tror at hunden har lært noget efter bare 2-3 korrekte forsøg, men dette er bare en dråbe i Atlanterhavet, dvs. undertræning (manglende socialisering).

Hvalpe er som menneskebørn. De kan ikke fysiologisk styre blæretømningen, idet nerverne til kontrollen heraf ikke er fuldt udviklede før omkring 6-10 måneders alderen (race-, køns, og situationsbestemt (må/må ikke i forhold til hundens verdensopfattelse)). Børn har ble på op til 1½-4 års alderen, men det har hundehvalpe ikke. Anatomisk er det dog nøjagtig den samme proces, der skal gennemleves.

Garantien for succes består ganske enkelt af 2 ting:

  1. Ejer er altid til stede og kan give hunden feedback på dens adfærd
  2. Ejer skal altid være den gode foregangsmand/kvinde og give positiv forstærkning

For at kunne give feedback hver eneste gang, og for at kunne optræde som den gode, er det nødvendigt, at arrangere at aflevering sker udenfor: Man må være til stede når hunden er udenfor, således at man positivt kan forstærke hunden med den korrekte timing (ros + godbid). Man har også behov for at forebygge at uheld sker indenfor. ”Hver eneste forsøg på aflevering der forebygges inden døre, er opsparing på succeskontoen til det ønskede sted (udenfor)”, dvs. endnu en mulighed for at betinge aflevering uden døre via belønning, og for at være den gode på én og samme tid.

”Ved hvert uheld inden døre, mistes en mulighed for betingning uden døre”.

Indlæringsprocedure:

  1. Sørg for at få opbygget en belønningsbaggrund ved at tage hunden med ud til samme sted med regelmæssige mellemrum, og beløn med både ros og godbid (ros meget behersket/roligt (hvalpen må hverken blive så glad, ivrig eller overrasket over rosen, at den holder op med at aflevere), når hvalpen begynder og giv godbid straks den er færdig). Lad hundens ekskrementer blive liggende på stedet. Det er tvingende nødvendigt at man er til stede sammen med hunden. Stedet må ikkevære et sted der besøges af andre hunde (derfor: har man have, er haven det bedste valg i starten). En hvalp MÅ IKKE aflevere oveni en ældre/højere rangerende hunds afleveringer (og det er den født til at kunne lugte sig frem til). Det er ikke noget vi mennesker kan styre, sådan er hvalpen bare født til at opføre sig. Tag altid hunden ud efter søvn, leg, mad. Cirka efter hver 1½-2 timer, og ønskes meget hurtigere resultater (på hjemmefronten), ja så gælder dette tidsinterval også om natten og så er det bare at stille vækkeuret hertil døgnet rundt. Man kan nå langt ved at opretholde dette tidsinterval i alle dag- og aftentimerne og så gå ud 2 gange over natten.
  2. Sker uheld inden døre, må man aldrig skælde ud, presse hundens næse ned i det, eller på anden måde forulempe hunden. Man tørrer blot op. Det sted hvor uheldet er sket afvaskes med R-10 (Matas eller dyrlæge) eller Rodalon (den med blå streg), således at hvalpen ikke kan dufte sig selv her mere, dvs. forebyggelse af præference. Skal hvalpe lave noget, starter de ofte med at søge, snuse og/eller gå i ring omkring sig selv. Man kan også belønne hunden ved at gå en tur med hunden straks efter den har afleveret på det ønskede sted. Dette kan gøre at hunden hurtigere afleverer. De fleste mennesker gør det modsatte; de går tur med hunden i håb om at den afleverer, og derefter kan gåturen slutte, og man går straks inden døre. Hunden lærer her at det at aflevere betyder slut på gåturen, og derfor forsøger den at holde sig. Dette er ikke af trods eller overvejelser, men en simpel indlæringslov. Derudover er der alt for mange nye, spændende indtryk på en gåtur, og så ”glemmer” hvalpen at aflevere. Derudover er der jo også den medfødte lov om at hvalpe ikke afleverer steder hvor højere rangerende individer har afleveret, og dette hænger ganske enkelt sammen med overlevelse.
  3. Hvis man vil have sin hvalp i bur om natten, skal hvalpen have lært at et bur er noget trygt; dvs. man sætter ikke bare en hund ind i et bur og lukker!! Dette skal indlæres. Det er nemt fordi hunden er et huledyr. Selvfølgelig skal hvalpen altid være tæt på ejer til start, og kun trinvist flyttes længere og længere mod soveværelsets udgang i takt med udelukkende succesoplevelser. Man parkerer aldrig en hvalp i et andet rum, før det er indlært som tryghedsskabende for hunden.
  4. En tommelfingerregel er at en hund er renlig når den er 6-7 måneder gammel. Dette er køns, race-, og situationsbestemt. Det kan tage længere tid med hanhunde i forhold til tæver. Jo tættere vi kommer på kønsmodenhed, jo mere søger hunden også selv at aflevere udenfor eget territorium. Jo mere fuldendt anatomisk, fysiologisk, mentalt, og fysisk hunden er, jo mere renlig er den, hvis der er sket en massiv positiv baggrundshistorie. Renlig vil sige på hjemme territoriet, og ikke nødvendigvis når hunden tages med ud til fremmede eller på hotel, og lignende. Går man ud hver anden time døgnet rundt de første 14 dage, vil man i langt de fleste tilfælde have en ”renlig” hund, når den er 3 måneder, MEN ofte kun derhjemme!!
  5. Har man fået en hund, der har lært at aflevere på aviser eller anden form for overfladepræference, kan det blive sværere at få hvalpen renlig. Hvis f.eks. der er tale om aviser, kan man ikke trin for trin afbetinger dette, for at undgå at hvalpen søger lignende overflader inden døre (tæpper, tøj ….). Afbetinger man ikke, men gør brug af avis, kan man risikere at skulle medbringe en avis og dette er ikke særligt hensigtsmæssigt i al fremtid. Det bedste er dog bare at gøre brug af det førnævnte og ikke etablere disse mellemstationer! Dog kan ideen med avispræference være en fantastisk hjælp til meget usikre hunde, således at de har den fornødne tryghed til at turde aflevere udenfor eget territorium. Der er tillige her – som med alt muligt andet – både fordele og ulemper. Man afbetinger således: f.eks. fra avis:
  • Læg en avis og gør den (meget trinvist og langsomt) mindre og mindre, tyndere og tyndere og tættere og tættere på den dør, hvalpen skal ud ad.
  • Sørg for at afslutte denne proces med et lille stykke avis udenfor, således at der sker gradvis overgang til græs, jord, fliser, asfalt mv.
  • Husk: Afvask overflade inden døre med R-10 eller Rodalon der hvor avisen er.

 

  • Pas på med at hunden ikke får præference for kun at ville aflevere på eks. græs.
  • At hunden er renlig hjemme, betyder ikke at den generaliserer. Ros + godbidsprincippet skal også overføres til alle mulige andre ønskede steder i laaaaaaaaaang tid, og mange, mange repetitioner. Ved straf (herunder skæld ud), når der tales om basale behov, dvs. indlysende rettigheder for individet, opnår man kun én ting; individet gør alt for at undgå straffen, men udfører adfærden alligevel. Overført til vores verden: ”Du kører for hurtigt i din bil, du får en bøde, bliver irritabel og kører pænt den næste uges tid. Herefter kører du igen som du plejer, men er nu bare mere opmærksom på fælderne der udløser bøden, som f.eks. kassevogne der er parkeret strategiske gode steder osv.” Eller: ”Du ville næppe holde op med at opsøge store porcelænskrukker med vand i til dine afleveringer, selvom du blev straffet gang på gang. Du ville bare sørge for at smutte derud, når det der straffede sig ikke var til stede eller med andre ord, du begynder ikke at holde med at aflevere, fordi en anden mener du skal det – VEL? For dig er det en ganske almindelig rettighed som menneskeracen har.” Vi indlærer faktisk også vore børn at den der porcelænskrukke med vand i er det ønskede sted for denne rettighed og dette basale behov. Vi indlærer skam også dette trinvist fra ble til potte til toilet med børnesæde og lille skammel for at kunne hoppe derop. Vi forventer på ingen måde at barnet bare gør det!! Overlades et barn til egen vurdering heraf, ville det højest sandsynligt lave i bukserne i meget længere tid end hvis vi guider via hundredvis af repetitioner på vej mod målet. Mange børn som er ude at lege – og er ellers helt renlige – tisser hellere i bukserne end at løbe ind fordi, ellers er de bange for at legekammeraterne ikke gider dem, når de kommer ud igen!! – man forsøger at holde sig, fordi der er noget der er mere spændende.

 

Udgivet i

Under- og overstimulering nutidens hundesygdom!

Indledning

Tit hører vi hos UTIKA ”er det ikke skønt at jeg har reddet denne hund eller blot: Se hvor glad min hund er.” Ofte undrer vi hos UTIKA os over om vi står og kigger på den samme hund. 
UTIKA tror at folk (og ikke bare hr. og fru Danmark, men bestemt også uddannede) tit ser det hjertevarmende mirakel og ikke hunden som hund. 
Jo mere personen taler og bliver opløftet, jo mere ser vi en hund, hvis mirakel er miserabelt. 
En hund, der snapper efter vejret, ørerne tilbagetrukket, savler, store øjne, angst bare ejeren går et skridt væk, laver udfald og undgår kontakt overfor fremmede. 
Hvorfor ser vi så forskelligt på hunden?
Overstimulering (ofte pga. understimulering) er nutidens hundesygdom. Hunden må ikke kede sig? Det er i mange kredse fuldstændig eksploderet og hunde aktiveres uhensigtsmæssigt. 
Nogle racer er mere udsatte for stresspåvirkning end andre og de er ofte kategoriseret som arbejdsnarkomaner. Derfor stimulerer vi endnu mere og derfor bliver de endnu mere udsatte. 
 
Hvis flere ejere var på vagt overfor underliggende tegn på stress, ville færre hunde snappe, knurre, bide.
 

Lav i stedet for ingenting!

Før eller senere vil hundens adfærd være et tydeligt barometer på om hunden er stresset eller ikke. Hvalpe og unghunde som udsættes for alverdens aktiviteter, forskellige former for stimulanser eller intensiv miljøtræning i en stor pærevælling, vil opføre sig på en helt anden måde end dem der får lov til at vokse op i fred og ro og bare være med. I modsætning til hvad de fleste tror, bliver aktiverede (læs overaktiverede) og veltrænede (læs ”for” lydige) hvalpe ofte svære at håndtere som unghunde, fordi de er blevet udsat for langt flere indtryk end de har ressourcer
 til at håndtere, hvilket giver stressede og overaktive hunde.
For at drage paralleller til menneskeverdenen er aktive mennesker dygtige mennesker, trods bivirkninger som for højt blodtryk, hjerteinfarkt, mavesår, hovedpine… Det er ligesom vi ikke ser forbindelsen mellem årsag og virkning. For vore børn gælder det samme. Folkeskolebørn er meget hårdt ramt af forskellige stresssymptomer. I skolen, i børnehaven, i fritidsklubben udsættes børnene for forskellige stimuli som i sig selv ”jager livet ud af dem”. Børnene farer mellem klaverskolen, computeren, TV´et (om ikke for andet, så får far og mor fred), danseskolen, spejderhytten, fodbold, rideskolen, hundetræning og vennerne. Derudover skal de også klare det ordinære skolearbejde med tilhørende lektier. Udeomkring dette menageri, står en mængde voksne som bare vil barnets ”bedste”. Vi gør de samme fejltolkninger – og mister derved alle varsler eller symptomer på stress – med hunde, som vi gør med børn: Vi tror at et barn der råber og skriger, støjer, kan ikke sidde stille og farer rundt, er lykkeligt og glad, mens de stille og rolige, som ikke gør så meget væsen af sig, er hæmmede og undertrykte. Naturligvis kan det godt være sådan, men sædvanligvis er det sådan at den første gruppe børn helt enkelt er overstimulerede og stressede, mens den anden gruppe har haft held til at bibeholde sin harmoni. Denne kombination af råben og skrigen, faren rundt og tusinde af indtryk giver disharmoni og stress. Vi får børn der slås, mobber, ukoncentrerede, kan ikke sidde stille, afbryder i et væk og brokker sig. De lider af stresssymptomer. Set ud fra det synspunkt at vi er mennesker og handler menneskeligt er det jo ikke så underligt at vore hunde undergår samme behandling. Hundene lever jo i vor verden, i vor tid, med vore forestillinger og vurderinger.

Der er enighed om følgende stressorer:

  • Kamplege som medfører at hunden bliver hård i munden (holder fast), bider og tager fat i arme, ben, tøj, linen.. og ikke bare på den person eller de ting det indlæres via, men der generaliseres hurtigt. Derudover truer det relationen, fordi hvor har man hinanden.
  • Løbe efter og hentelege som medfører fikseringer. En manisk adfærd, der absolut ikke synes at være kontrol over. Der er vel ingen der alvorligt kan mene at manisk adfærd er ”sjovt”? Det er absolut ikke naturligt. I naturen ville en vild hund aldrig få mulighed for at dræbe et bytte så ofte – så megen føde er der slet ikke!
  • Leg med andre hunde er vigtigt for hvalpe og hører barndommen til. Leger du med legoklodser i din frokostpause? I naturen leger artsfæller ikke, medmindre de kender hinanden godt. Så hunde skal ikke for enhver pris sættes i situationen.
  • Gåture og motion øges naturligt når hunden bliver 5-7 måneder, fordi den helt naturligt bliver mere aktiv, rastløs og lidt mere krævende. Men er det nu også bevægelsesbehovet der øges eller kan det være en lille hormonpåvirkning som giver sig til kende? Eller kan det være hvalpens almene bevågenhedsgrad der øges og at vi automatisk tolker dette som at hunden har brug for at røre sig mere. Jo mere stimulans og jo mere aktivering hvalpen har fået, jo mere rastløs og aktivitetskrævende bliver den som unghund – den er jo allerede kørt ind på det spor. Det handler om at kunne skelne, observere og tilrettelægge. Der kan ikke gives en recept på det rigtige forhold generelt.
  • Isolering. Der findes hunde der knapt nok får nogen form for stimulering eller afveksling og lever uden andre afbrud i hverdagen end en enkelt gåtur. Dette er understimulering. De tilbringer en stor del af sin tid i en løbegård, køkkenet, entreen eller i et bur og herudover i sit eget rum om natten. Dette i sig selv synes ikke at påvirke hunden synderligt, MEN at leve et liv uden stimulans eller isoleret og afskåret fra familien er helt imod en hunds basale behov. Hunden er et socialt dyr.
  • Kombinationen af under- og overstimulering er en meget ond cirkel. Hunden overstimuleres gennem diverse aktiviteter (fordi vi får dårlig samvittighed over at hunden er overladt så meget til sig selv) og understimuleres i andre henseender (er for meget alene). Vi får en hund der bliver uhåndterlig og overskruet og så tager vi den heller ikke med mere og den bliver endnu mere understimuleret.
  • Mængden af krav og restriktioner. Vi har alle – hund som menneske – behov for at kontrollere og forstå vore omgivelser, hvordan de fungerer og hvad som forventes af os. Vi vil gerne vide, hvad der leder til hvad og hvordan vor adfærd kan påvirke omgivelserne. Dette etableres ved at prøve sig frem og ikke ved at blive guidet og kommanderet. Mister vi den kontrol, bliver vi usikre og kommer i ubalance med os selv og omgivelserne. Samtidig har vi en stor kapacitet til at kunne klare forskellige påvirkninger, MEN der findes en grænse. En normal, men ganske overset stressfaktor som hunde udsættes for i al for stor mængde er krav og restriktioner. En hund som udsættes for mange krav og som ikke oplever at kunne påvirke sine omgivelser risikerer at tabe kontrollen. Reaktionen på dette kan variere alt fra at hunden bliver hjælpeløs eller frustreret til at blive aggressiv. Det mest normale er at hunden havner midt i mellem disse to ekstremer og opfører sig temmelig velopdragen, men pludselig mister besindelsen og opfører sig uventet aggressivt mod andre hunde eller mennesker i familien. Der skal være balance i regnskabet over følelsesmæssig investering og krav for at forebygge at kravene bliver stressende. Kravene skal også være rimelige at opfylde og hunden må kunne forstå, hvilke krav som stilles og også have de ressourcer der skal til for at kunne opfylde dem. Derfor er regel 1: Vi skal sikre os at vi har givet hunden det kendskab der skal til for at kunne forstå og opfylde vort krav. Når vi taler straf eller irettesættelse er der ofte brug for at definere hvad disse ord egentlig betyder. For nogle betyder det at man sparker, slår hunden eller i hvert fald er temmelig hårdhændet. Men man bliver også nødt til at se det fra hvordan modtageren – i det her tilfælde hunden – oplever irettesættelsen. En irettesættelse – se fra hundens side – kan være alt fra høj røst, nej, dask med avisen, ryk i øret, tryk i mundvigen, pinning, en hånd ind i munden/halsen, tage fat i halsbåndet eller truende stirren i øjnene og til det absolut grove artilleri som at lægge hunden om på ryggen, sætte sig på den eller bide den over næsen. Smådasken og småniven er også afstraffelse. At straffe påvirker ikke hundens vilje og giver sjældent langvarige resultater. Anvendes dette ofte og ensidigt kan det give den stik modsatte effekt end det man ønsker og man kan fremforme en aggressiv, underlegen, angst eller alment opskruet og blokeret hund. Man kan pludselig komme i en situation, hvor det er nødvendigt at blive ganske hårdhændet. Hunden er måske på vej ud på motorvejen. Der vil absolut intet ske omkring jeres relation. Det farlige er dagligdagens mange ”fy”, ”nej”, ”ryk i snor”, ”tage fat i halsbånd”, ”læg dig”… der ryster fundamentet i relationen og fratager hunden sin fornemmelse af kontrol.

Hvorfor stress afhjælpning?

  • Der er mange årsager til hvorfor det er vigtigt at fokusere på stress indikatorer:
  • Stress er en underliggende universal årsag til aggression
  • Stress kan have en negativ virkning på hundens sundhed
  • Hundens evne til at lære er forringet ved stress
  • Hunde responderer dårligt på signaler, når de er stressede
  • Negativ klassisk betingning kan indtræffe som et resultat af stress
Pga. Disse årsger og flere er det værd at lære at se tegnene og tage skridt til at gøre livet lidt nemmere for din hund.
Herunder er nogle stress adfærd, som vi ofte overser.
Ved hver adfærd skal man først og fremmest finde stressoren og dernæst finde ud af, hvordan du kan nedsætte intensitetet af dette stimulus.
Ofte taler vi afstand (fx til et barn, en anden hund, en larmende støvsuger, en person i uniform..)
Hvis det er muligt, fjernes stressoren fra hundens miljø helt. Hvis fx hunden er stresset pga. Ubehagelig verbal korrektion, kvælerhalsbånd eller andet, så stop.
Er der tale om en stressor, der ikke kan fjernes må der iværksættes et kontrabetingnings og desensibiliseringsprogram, således at hundens association med stressoren ændres fra negativ til positiv.
Herved fjerner vi en udløser for stress og derved mulig aggression.

Tegn på stress

Anoreksi

Stress forårsager nedsat appetit. En hund der ikke vil spise moderat til ekstrem lækre guffer, kan blot være overmæt eller optaget af noget andet, men det er oftere et tegn på stress.

Pacificering/underkastelse

  • Pacificering = formildende
  • Underkastelse = underlegen
Disse indikerer ikke altid stress. De er vigtige kommunikationsredskaber i hverdagen i sociale fredelige relationer. De præsenteres ofte i rolige, stress fri relationer. Udvises oftest af lavere rangerende overfor højere rangerende medlemmer i en social gruppe.
Formål: at skabe ro i gruppen og give sikkerhed for lavere rangerende medlemmer. Udvises de sammen med anden adfærd, kan de være en indikator på stress

Pacificerings og underkastelsessignaler:

Langsomme bevægelser

Lavere rangerende hunde synes at bevæge sig langsommere

Slikken om munden

Lavere rangerende hunde slikker de højere rangerende hunde i mundvigene

Sidde/ligge/vise bug

Lavere rangerende hunde udviser underkastelse ved lavere kropsholdning og fremvisning af sårbare kropsdele

Vende hovedet væk/undgår øjenkontakt

Laverende rangerende hunde undgår øjenkontakt og viser siden af halsen

Avoidens (undgåelse)

Hunde vender sig væk; dukker sig; undgår håndtering og guffer

Pandefurer

Rynker eller muskelfurer i hundens pande og rundt om øjnene (smilerynker)

Fordøjelsesproblemer

Opkast og diarré kan være et tegn på sygdom eller stress; fordøjelsessystemet reagerer kraftigt på stress. Køresyge er ofte en stress reaktion

Overspringsadfærd

Dette er adfærd udvist som en måde at løse en indre stress konflikt på der ikke har med relationsforhold at gøre.
De kan observeres hos en hund der er stresset og isoleret (fx en hund alene hjemme, i venteværelset hos dyrlægen) som differentierer dem fra adfærd, der har med relation eller hierarki at gøre
  • Blinke med øjnene
    • Med en hastighed højere end normalt – flakkende
  • Slikken om næsen
    • Hundens tunge kommer til syne én eller multiple gange
  • Klapre tænder
  • Klø sig
  • Ryste sig
    • Som var hunden våd, men den er tør
  • Gabe
  • Savlen
    • Kan være en indikator på stress eller en respons på mad eller en indikator på skade i munden
  • Overdreven soignering
    • Hunden slikker eller gnaver i poter, ben, hofter, hale og genitial områder og måske selvdestruktion
  • Hyperaktivitet
    • Hektisk/vanvittig adfærd, rastløs vandren frem og tilbage, nogle gange fejlfortolket som ignorering eller ”overvældet” ejer

Immunsystems problemer

  • Langvarig stress svækker immunsystemet
    • Immunrelaterede problemer nedsættes hvis hundens overall stressniveau nedsættes

Manglende kontakt/fokus

  • Hjernen har svært ved at forabejde informationer under stress

Usikker

  • Læner sig op ad/velcro, klæbende
    • Den stressede hund søger kontakt med mennesker til beroligelse
  • Lav kropsholdning
    • ”lusket”, opfører sig som ”skyldig” eller ”lumsk” (alt er fejlfortolkninger af hundens kropssprog) og kan være indikatorer på stress
  • Tagen omkring med munden
    • Vil gerne bruge munden på menneskets hud. Kan være hvalpe udforskning eller voksen dårlige manerer, men kan også være et udtryk for stress, gående fra blid nappen (loppe bidning) til at tage hårdt fat ved guffer og til smertefuld hård tagen fat, snappen eller biden

Ocd (tvangsneurose)

  • Her ses indbildt fluesnappen, lys og skygge jagt, hale jagt, pica (æde ikke ædelige ting), sutten i hofteområde, selvdestruktion mv.
  • Mens ocd sandsynligvis har en stærk genetisk komponent er adfærden i sig selv normalt udløst af stress

Hyperventilere

  • Hurtig overfladisk vejrtrækning eller tung vejrtrækning uden at hunden har det varmt eller lige har anstrengt sig fysisk

Stive bevægelser

  • Spændinger kan forårsage udpræget stivhed i ben, krop og hale bevægelse

Strækken

  • For at berolige stress relateret muskelspænding, vil mange hunde gøre brug af dyb strækken (kan også ses efter hunden har sovet eller stået et sted i længere periode)

Svedige poter

  • Poteaftryk kan ses på gulvet, dyrlægebordet eller gummimåtter. Prøv at tjek underlag fx efter 3 min. Dæk

Ryster

  • Kan være pga. Stress eller kulde

Piben

  • Denne højt tonede vokalisering irriterer de fleste mennesker og er en indikator på stress.  Mens nogle vil fortolke det som begejstring, vil en hund der piber være stresset

Gaben

  • Specielt når hunden ikke synes træt i al almindelighed
  • Uden at skulle virke provokerende

Næsten en hvilken som helst konklusion har 2 sætninger:

  • ”hunden var altid god sammen med børn”
  • ”hunden bed uden varsel”
Begge udtalelser får mig til at krumme tæer.
De fleste mennesker der tror at deres hund ”er god sammen med børn” indser ikke at mange hunde kun tolererer børn – hundene er rent faktisk stressede ved børns tilstedeværelse – i hvert fald på et eller andet plan.
Disse hunde viser normalt et lavt niveau af stress der burde advare en observant ejer således at de rent faktisk ikke tænker at små mennesker er så storartede.
Hunde der rent faktisk ”er god sammen med børn” forguder dem; de tolererer dem ikke kun.
De er henrykte når de ser børn og med vrikkende kroppe, logrende haler og sammenknebne øjne kan de ikke vente med at gå hen til børnene.
Alt mindre end denne fornøjelses respons er kun tolerance.
Når der ses bort fra undtagelsen idiopatisk aggression – aggression hvor der ikke er en registrerbar årsag – er ethvert bid provokeret set fra hundens perspektiv.
Vi som mennesker kan føle at biddet ikke var retfærdigt eller passende, men set i bakspejlet følte hunden sig i god tro.
I mange situationer er provokationen ret så indlysende: hunden var i snor; hunden havde et kuld hvalpe; barnet var ladt alene ude i haven med hunden der lige havde fået sin mad; barnet krammer hunden; barnet tager fat i hunden; barnet bøjer sig ind over hunden; de kender ikke hinanden
I hver af disse situationer var hunden stresset over sin tærskel for at kunne kontrollere biddet.
Bliv bevidst om stress.
Undersøg situationer og se om du kan identificere mulige stressorer.
Herefter bør du sikre at din egen hund ikke sættes i potentielle bid situationer.
Udgivet i

Jeg vil gerne have et kuld hvalpe…

Hvad skal man tænke på, før man planlægger et kuld hvalpe, når hvalpene er der eller have i baghovedet som kommende køber

Billede udlånt af Leodania.dk
Billede udlånt af Leodania.dk

Det er et meget stort arbejde at have et kuld hvalpe. Man har som opdrætter en stor del af ansvaret for, om hvalpene kommer til at fungere, som rolige og omgængelige familiehunde i deres fremtidige hjem.

Man skal  kigge med kritiske øjne på sin tæve. Har hun et godt temperament, er hun sund og rask, er hun egnet til at have hvalpe og hvordan er hendes reaktion i forhold til omgivelser – ude som hjemme.

Lige så kritisk skal man kigge på hannen.

Man skal også tænke på at i de 8 uger, man har hvalpene, skal man have sit hjem ”vendt på hovedet”. Det kan også være længere tid, for det er jo ikke sikkert, man får alle hvalpene solgt lige med det samme. Derfor skal man have plads til de hvalpe, som skal blive lidt længere.

Hvalpene skal trænes og socialiseres til at komme ud i de nye hjem (se under træning og aktivering af hvalpene).

For at socialisere hvalpene, skal man åbne sit hjem for mange fremmede mennesker (vi snakker gerne 50-100). Det er vigtigt for hvalpene at komme i så mange hænder som muligt, for ikke senere at blive ”mistænksomme” overfor fremmede mennesker.  Hvalpekøberne vil gerne komme og besøge deres fremtidige kammerat et par gange, inden den skal hjem og da er det selvfølgelig en god ide at bede dem om at lege lidt med alle husets hvalpe.

Man skal vænne hvalpene til mange forskellige lyde. Det kan være støvsuger, vaskemaskine, fyrværkeri, torden, skud, larm fra køkkenmaskiner osv. Alle de lyde som for en hvalp, kan være skræmmende,- hvis den ikke er vant til dem. Der skal også opstartes omkring håndtering (klippe negle ..), små gåture, bil osv.

Nogle er så ”heldige” at bo tæt ved en lufthavn. Lidt længere oppe ad vejen, kunne det være at der er en fabrik og en maskinstation. Det gør at hvalpene, fra de er helt små,- vænner sig til larmen fra lavtgående fly, traktorer, lastbiler og andre larmende køretøjer.

Man skal således gøre sig mange og store overvejelser:

  • kan man komme af med hvalpene til de rigtige hjem ?
  • er man i stand til at bedømme hvalpene, således at de rigtige hvalpe også kommer til de rigtige hjem ?
  • er man i stand til at sige nej til nogle købere ? (der kan være mange årsager hertil) !!
  • hvad hvis fødslen ikke forløber planmæssigt – er der råd til dyrlæge lørdag nat ?
  • har man råd til at fodre optimalt, få sundhedsattester og vaccinationer for måske 10 hvalpe ?
  • har man masser af tid i overskud ? – måske 4-6 timer hver eneste dag ?

Alt i alt er det en glæde og fornøjelse at opleve et kuld vokse op og blive frækkere og se dem blive mere og mere modige, efterhånden som de vokser. Men husk at det kræver tid og er et stort arbejde.

Hvordan træner man hvalpene

Når man har et kuld hvalpe, er der flere ting, man kan træne sammen med dem, så de er bedre rustet til at skifte hjem ved 8 ugers alderen. F.eks. kan man træne bil, bur, halsbånd og snor, gå tur osv. (er beskrevet i forskellige afsnit).

En rød tråd igennem alt hvalpetræning er at det er vigtigt at hvalpen selv får lov til at prøve sig frem. Man skal ikke ”pakke den ind i vat”. Det vil kun gøre den usikker, idet den så ikke får brugt sin naturlige nysgerrighed. Man skal i stedet støtte hvalpen og give den tryghed. Her nævnes et eksempel:

Når hvalpene skal med ud for at lege, så kommer der en,- for dem, stor forhindring, nemlig trappen. Vi har en totrins trappe ud til haven, og det kræver mod for en hvalp at komme ned der. Der bliver lagt et ekstra trin i bunden, i form af en lille lukket træpalle, da det er et højt trin. Man skal være varsom med trapper, pga. hvalpenes led og knogler.

Når de skal ud, strøes lidt mad på trappen og man sætter sig på det nederste trin for at give dem tryghed. Man snakker beroligende til dem. Lige udenfor, i græsset, er der lagt en masse af deres legetøj.

Der går ikke længe, før den første hvalp har taget et skridt og lynhurtigt et til. De andre følger hurtigt efter og efter et par dage, suser de ud og ind.

I et kuld, var der en hvalp, som slet ikke turde komme ud på trappen. Den fik selvfølgelig  ekstra støtte. Man satte sig op til hvalpen og strøg den forsigtigt ned langs siderne, snakkede beroligende med den og snart kom nysgerrigheden frem og hun listede ud på det øverste trin. Der gik to dage, hvor hun bare sad på det øverste trin og kiggede på de andre hvalpe, der legede. Den 3. dag, da døren blev åbnet satte hun sig også for at kigge, men pludselig satte hun af og hoppede ned og derefter var hun en af de første til at komme ud.

Det man skal tænke på, er at alle hvalpe er meget forskellige og nogle skal have længere tid til at få det nødvendige mod. Man skal ikke presse hvalpen frem, men giv den tid,- det gør at den bliver mere sikker på sig selv.

Bilen

Når man har et kuld hvalpe, er det en god ide at vænne hvalpene til at køre bil. Næsten alle hvalpe skal, når de er 8 uger, ud og køre i bil. De bliver hentet af den familie, som de skal bo ved og kørt af sted med.

Når hvalpene er knapt 7 uger gamle, kan man begynde at tage dem med ud i bilen. Lad være med at starte bilen, men sæt dig ind med hvalpene. Gør det et par gange om dagen.  Man kan tage et par stykker ad gangen, det gør dem tryggere, eller man kan tage tæven med,- men kun hvis hun er glad for at køre bil. Hvis hun ikke selv bryder sig om at køre bil, vil hun sende signaler til hvalpene, som fortæller dem, at det er ”farligt” og de vil i stedet blive utrygge ved det.

Tag noget af deres mad med og sæt dig bare og giv dem foder i bilen. Lad dem gå rundt og snuse og vænne sig til bilen. Når de er vænnet til bare at være i bilen,- hvad går stærkt, da hvalpene er meget nysgerrige, så kan man starte bilen,- uden at køre. Husk stadigvæk at have noget af deres mad med.

Når de har vænnet sig til at motoren er i gang, kører man lige så stille, et lille stykke. I løbet af nogle dage, har man trappet det op, så man kan køre en lille tur. Pas på ikke at gå for hurtig frem, men tag det stille og roligt. Man skal ikke presse hvalpen til at sidde et bestemt sted i bilen, for denne træning  er bare for at lære hvalpen, at være tryg i bilen. Den kommende hvalpekøber vil så selv finde ud af, hvor hvalpen skal være i bilen. Nogle vil have den i bunden foran eller på bagsædet.

Man skal tænke på, at det kan være en rigtig grim oplevelse for en hvalp at blive hentet af fremmede mennesker, fjernet fra sin flok og blive sat i en bil, hvor den måske skal på en længere tur.

Vil man have hunden på bagsædet, er det en god ide at købe en sikkerhedssele til hunde. De kan monteres på den sele, som er i bilen i forvejen.

Har man plads i bilen, kan man vænne hunden til at være i et bur ( se under træning i at være i bur).

Halsbånd, sele og snor

En hvalp som første gang får et halsbånd og/eller sele på, finder det ikke særlig behageligt. Hver gang den har taget et par skridt, vil den sætte sig og klø sig, hvor halsbåndet sidder.

Man bør træne hvalpen til at have halsbånd på, ved samtidigt at aktivere hvalpen. Man kan putte mad i et paprør eller lave en ”søge øvelse”, hvor man strør’ mad ud, som hvalpen så vil være koncentreret om at finde. På den måde vil den ”glemme” halsbåndet og således vænne sig til det. Når hvalpen er færdig med at finde sin mad, tager man halsbåndet af igen. Det kan man gøre, hver gang hvalpen skal have mad, også fordi det er en god ide at aktivere hvalpen i forbindelse med sit foder.

Når hvalpen skal ud og gå i snor for første gang, så er den allerede vænnet og tryg ved halsbåndet.

Når man går tur med hvalpene første gang (ca. 7 uger gamle), har man altid to hvalpe med, eller man tager tæven med, som en slags ”støtte pædagog”. Det giver hvalpen mere tryghed, nu da den skal ud og kigge på den store verden. Man starter med, at gå en meget lille tur. Kun lige ud ad indkørslen og ud på gaden. Det der er meget vigtigt, når en lille hvalp skal prøve noget nyt, er at den selv får lov at udvide dens horisont. Hvis hvalpen sætter sig, måske fordi den er utryg, skal man ikke hive i hvalpen. Man sætter sig på hug, og lokker hvalpen hen til sig. Hvis den ikke kommer, sætter man sig hen til hvalpen og stryger den stille og roligt ned langs siderne, samtidigt med at man snakker beroligende med den. Den vil hurtig blive nysgerrig og gå frem.

Det er vigtigt at hvalpen bliver tryg ved at gå tur og det bliver den, ved selv at finde ud af at der ikke er noget farligt derude. Vi skal selvfølgelig hjælpe den. Hvis hvalpen pludselig bliver utryg ved noget,- det kan være mange ting som f.eks. en plasticpose, en skraldespand, en barnevogn osv. Man skal ikke tvinge hvalpen hen til tingene, for at vise den at det ikke er farligt, men gå hen og rør ved genstanden og lok hvalpen derhen. Lad den komme selv.

Man skal ikke forvente at hvalpen gør sig ren på en gåtur. Når vi går tur med hvalpen, passerer vi mange hundes markeringer og territorier. Da det ikke er ”tilladt” for en hvalp at markere sig på de voksne fremmede hundes territorium, vil den krampagtigt holde sig til den kommer hjem og her gøre sig ren i dens trygge verden,- altså dens floks territorium. Mange mennesker bliver vrede på hvalpen – når man har gået en lang tur – og så tisser den måske i køkkenet, når man kommer hjem. Det er en hel naturlig adfærd for hvalpen, så skæld den endelig ikke ud. Sæt den i stedet ud i haven og lad den gøre sig ren, inden man går tur og igen, når man kommer hjem bør man lade hvalpen gøre sig ren, inden man går ind. På denne måde vil man blive sparet for mange ærgelser og irritation,- som hvalpen slet ikke kan forstå.

Omgivelserne derhjemme.

Det er vigtigt at man allerede fra 3-4 ugers alderen stimuliberiger hjemmemiljøet, dvs. sørger for at introducere mange forskellige ting – alt fra papkasser over legetøj til forskellige af vore dagligdags ting som f.eks. en handske. En god ide er at lave 3 kasser med forskellige ting i. Spred kasse 1 ud på arealet om mandagen, kasse 2 om tirsdagen og kasse 3 om onsdagen. Om torsdagen kommer kasse 1 frem igen og så fremdeles. Er det årstiden for at hvalpene er i haven, kan det være en god ide pludselig at sætte en ny ting herude. Det kunne fx være en cykel. Lad bare hvalpene i eget tempo snuse til tingene.

Udgivet i

2 – Den første tid

Hundens hjerne er ca. 10 % af voksen størrelse, når hunden fødes, men er allerede ca. 80 % udviklet i 12-ugers alderen. Berta og jeg har meget travlt med at møde verden i denne første tid, da den prægning, der sker i de første 12 uger af Bertas liv, er den absolut vigtigste for Bertas udvikling.

Berta laver, hvad man kalder koblinger. Når hun har mødt 100 forskellige hunde på en god måde i denne første periode af sit liv, danner hun et billede af, at hunde er gode. Det samme gælder biler, mennesker, børn, elevatorer osv., osv.

Typisk forlader en hvalp en kennel ved 8-10-ugers alderen. Derfor er det meget vigtigt, at man vælger en hvalp fra en kennel, hvor de tager denne store socialiseringsopgave seriøst og starter socialiseringen af hvalpen, allerede fra den er ca. tre uger gammel.

Køkkenmaskiner og negleklipning

Berta og hendes søskende er blevet trænet og socialiseret til at komme ud i de nye hjem. For at socialisere hvalpene har kennelen åbnet sit hjem for mange fremmede mennesker. Det er vigtigt for hvalpene at komme i så mange hænder som muligt. Derved forebygger man, at de ikke senere bliver ”mistænksomme” over for fremmede mennesker. Derfor har Kennel Ask og Eg spurgt alle hvalpekøberne, der kom på besøg, om de ikke også ville lege lidt med alle husets andre hvalpe.

Berta er blevet vænnet til mange forskellige lyde, så som støvsuger, vaskemaskine, larm fra køkkenmaskiner osv. Alle de lyde som for en hvalp kan være skræmmende, hvis den ikke er vant til dem. Berta har været på små gåture, ude at køre i bil, i skoven, på stranden osv. Og tilvænningen til pelspleje, negleklipning mm. er startet op. Berta har været på legeplads med børn, handicappede, fastelavnsudklædte monstre og ude at møde andre hunde inkl. voksne hunde af anden race. Samtidigt med denne socialisering har Berta boet på et landsted med både geder og heste, så hun er også blevet vænnet til andre dyrearter gennem sine otte uger hos Kennel Ask og Eg.

Det er næsten 100 % sikkert, at det første, en hvalp udsættes for, når den nye ejer kommer og henter den, er, at den får halsbånd på og sættes ind i en bil. Derfor sikrer Kennel Ask og Eg, at hvalpen, allerede inden den hentes, synes, at dette er super fedt.

Den eneste ”store ting”, som Berta ikke har oplevet hos Kennel Ask og Eg, er katte. Derfor er det et område, jeg vil fokusere på sammen med Berta ved hjemkomst, idet hun skal bo sammen med to katte.

Udgivet i

Hund i bilen

Tag aldrig god adfærd for givet! Gode vaner er ligeså svære at bryde som dårlige vaner!

Langt de fleste hvalpe tilvænnes hurtigt til at køre i bil uden de store problemer, fordi de hurtigt forbinder det med noget positivt som fx en tur i hundeskoven, Zoo, stranden, leg med andre hunde. De kan godt blive lidt urolige, men taler du stille og roligt med dem eller endnu bedre, sørger for at de er optaget af noget godt, som fx et marvben eller en kong med mad i, forsvinder det som oftest.

En faldgrube kan være at hunden gerne vil ind i bilen derhjemme, men ikke når I skal hjem igen. Her er der oftest sket det at hunden forbinder bilen med at det sjove holder op. Så er der dem, der er helt kørt op, fordi de forbinder bilen med at det sjove er på vej.

Endelig er der de hunde, der forbinder bilen med ubehag, fordi det var det der skete, da de mistede alt et kendte, da du hentede hvalpen eller den voksne hund, efter et pensionsophold eller dyrlægebesøg.

Enkelte hunde har decideret “køresyge”. Hunde behøver ikke kaste op, for at være køresyge. Nogle hunde savler lidt, andre meget og en del slet ikke. Dette kan ofte afhjælpes med Bach blomsterremedier eller vat i det ene øre og så desensibilisering samt betingning af bilen på noget sjovt for hunden.

Derfor tag aldrig god adfærd for givet; træn det, vedligehold træningen livet igennem samt tag også vovse med i bilen uden at den skal ud og have det sjovt eller træls, fx en tur med til Super Brugsen og tilbage igen. Det handler om uforudsigelighed og tryghed.

Udsigterne for at kunne hjælpe en hund, er som oftest rigtig gode; men det kræver at der ydes en betydelig indsats og der “bil-trænes” dagligt i en periode (ca. 2-4 uger). Men det er jo ingen tid, hvis man tænker på at I måske skal leve sammen med hunden i 11-13 år – og det er længe ikke at kunne komme omkring med hunden i bil. Så husk det og yd en indsats nu!

Hvorfor netop din hund er blevet bange for at køre i bil, er svært at svare på. Generelt kan man sige, at bilens bevægelse, herunder hundens placering i bilen (mere urolig bevægelse bagerst i bilen), motorens lyd, manglende udluftning og køresyge alene eller tilsammen, kan få hunden til at føle ubehag og angst. Hvis hunden føler tilbageværende ubehag efter køreturen, vil dette forstærke angsten ved næste køretur.

Herunder er en måde til at indlære at forbinde bilen med noget godt, men det kræver at du kan læse din hund og er opmærksom på hundens adfærd – hele livet

Spring ikke punkter over og gå ikke til næste punkt før hunden er rolig og ikke viser tegn på ubehag eller angst – gå hellere et skridt tilbage.

Gentag gerne øvelsen 2-3 gange dagligt, men træn ikke mere end 5-10 min. ad gangen.

Ros for selv det mindste fremskridt, skæld aldrig hunden ud og slet ikke ”tving”.

Slut altid med en god oplevelse.

  • Guid hunden, med glad stemme og brug af godbidder eller favorit legetøj, over til bilen. Lad dørene i den parkerede bil stå åben (hunden kan se en udvej og bilen virker mindre indelukket). Guid hunden op i bilen. Ros hunden! Tag hunden ud igen efter 30 sek. Gentag 2-3 gange. Gentag indtil hunden af egen fri vilje hopper ind i bilen.
  • Placer hunden et sikkert sted i bilen (husk på at der er færrest svingninger og mindst uro foran i køretøjet). Sid sammen med hunden i bilen i et par minutter. Ros og beløn. Luk dørene (åbne vinduer lidt) og gentag indtil hunden upåvirket kan sidde i bilen.
  • Sæt dig gerne sammen med hunden i bilen og læs avisen. Start motoren kortvarigt, men kør ingen steder. Gentag indtil motoren kan køre i tomgang og hunden ikke viser tegn på uro. Ros hunden for at være rolig.
  • Kør nu en kort tur på 20 – 40 meter. Stop bilen, tag hunden ud og lav noget hunden synes er sjovt, som eksempelvis søgning af godbidder eller leg med anden hund.
  • Forøg gradvis afstanden og sørg for at noget positivt venter hunden forude (husk også at sørge for god udluftning).

Vær især opmærksom på:

At du ikke fodrer hunden før køre-træningen.

At du ikke ynker hunden hvis den viser tegn på uro, prøv i stedet at aflede dens opmærksomhed.

At du ikke går videre i programmet, før hunden er tryg ved det igangværende.

At du ikke bremser for hurtigt, slingrer samt at du undlader at køre på meget varme dage.

Hver eneste gang – resten af livet – læs hunden på vej til bilen. Er der det mindste tegn på vægring; træn igen

Udgivet i

Hvalpebidning

At bide er en naturlig og sund hundeadfærd

At bide er mange ting – og ganske misforstået!

Bid: Dybe sår, knuste knogler, blod

Markering: Overfladiske skrammer forårsaget af at man trækker legemsdelen til dig. Ellers blå mærker.

Hvalpe (bidehæmninger)

Opmærksomhed – hvalpe, unge og voksne

Forsvar:

Som svar på et modangreb, og hvor flugt ofte er umuliggjort: hunden viser ofte underlegenhedsadfærd og aggressivitetsadfærd (tænder)

Ved forsvar af afkom eller hunden befinder sig i eget territorium: hunden viser ofte overlegenhedsadfærd og aggressivitet

Ved flugt: hunden viser ofte angstadfærd og underlegenhedsadfærd

Ved tillidsbrister, misforståelse og hvor flugt er umuliggjort som f.eks. at man skal kunne tage hundens mad…: Hunden viser ofte angst-/ underlegenhedsadfærd og aggressivitetsadfærd

Fikseringer (hunden ser ligesom kun bolden, pinden … og tager fat ved enhver bevægelse)

Der er vist ikke nogen hvalpe, der ikke bider. Prøv f.eks. at se på et kuld hvalpe, der legeslås med hinanden. Med deres syle skarpe tænder hiver og flår de i hinanden. Lige pludselig hører man et lille hyl fra en af hvalpene i kampens hede. Straks stopper det hele og den hvalp der hylede, trak sig tilbage, men kun for at kaste sig ind i kampen igen.

Dette er en naturlig og sund hvalpeadfærd, der skal udvikle hvalpenes bidehæmninger, således at de kan indgå i en flokstruktur og kommunikere forebyggende. Dette overføres indlysende nok på os mennesker, idet vi jo får hvalpen, når den bare er 8 uger gammel. Det går især ud over vore hænder, arme, ansigt og ben. Nogle hvalpe er mere energiske end andre.

Ejere til unghunde og voksne hunde har ofte problemer med at hunden bider i dem. Det største problem i disse situationer er vel at man misforstår, hvad der sker og tillægger hunden skumle intentioner og hensigter. Mange mennesker tror faktisk at skabningen forsøger at ”blive chef i huset” ved at teste lederskabet. Andre er af den opfattelse at hunden er ”aggressiv” – den bider jo!

For mange mennesker sker der desværre det at man gør en naturlig og sund hundeadfærd til et alvorligt problem. Man begynder at håndtere hvalpen/unghunden på en ganske voldelig måde i et forsøg på at lære den at opføre sig ordentligt. Dette kan sagtens resultere i et af de tre nedenfor nævnte problemer, men som for så vidt er lige alvorlige:

Nogle hvalpe synes det er ganske underholdende at få al den opmærksomhed, når de begynder at bide i deres ejere. Negativ opmærksomhed er ofte bedre end ingen opmærksomhed. Hvalpen negligerer helt ejerens aggressive tonefald og kropssprog, fordi kontakten bare er så dejlig. At bide i ejeren bliver da godt og grundigt indlært og der er stor risiko for at hvalpen medtager dette adfærdsmønster til voksenlivet. Det er bestemt ikke unaturligt at hvalpen stopper med at bide i det sekund, den bliver straffet (det gør den også, hvis du giver den en godbid som afledning!), men ikke længe efter er den godt i gang igen. Hvalpe er også gode til hurtigt at finde ud af hvem der ”hopper på legen” og hvem der ikke gør. Dem der er mest opmærksomhedsgivende (positiv som negativ) er i hvalpens referencesystem med på ideen.

Andre hvalpe bliver så skræmte af at blive straffet at de holder helt op med at bide. De stopper også ofte med at hilse eller tage kontakt i det hele taget. Hundeejeren bliver da ofte rigtig glad i første omgang, men faktum er at dette er rigtigt alvorligt, idet sådanne hvalpe mister en utrolig vigtig social indlæring og det er desværre ofte sådanne hvalpe, der bider som voksne.

Den tredje variant er hvalpe, som bliver så skræmt af at blive straffet at de ikke ser anden udvej end at forsvare sig. Når ejeren f.eks. bøjer sig ned for at tage fat i hvalpen knurrer og bider den for alvor – noget helt andet end hvalpebidning. Her ender historien desværre ofte for mange hvalpe, som er helt normale hvalpe, der ikke har gjort noget andet end at havne hos ejere, der ikke vidste bedre.

Faktum er at hvalpebidning er en ganske nyttig adfærd! Når hvalpe bider i hinanden lærer de en meget vigtig færdighed – bidehæmninger. De lærer at tænder gør ondt, når man bider for hårdt. Hvis en hvalp bider for hårdt, vil den anden hvalp komme med et lille hyl og så vil den trække sig tilbage. Den anden hvalp erfarer at dette ikke var så heldigt – ”når jeg bider for hårdt, vil den anden hvalp ikke lege med mig mere”. Næste gang vil den så være mere forsigtig. På denne måde er den godt på vej til at lære at kontrollere sine tænder.

Hvalpebidning er altså en ganske normal og sund adfærd, men hvordan ville hvalpens moder kontrollere dette og hvad skal vi som mennesker gøre?

Der skelnes mellem to situationer:

  1. Den sociale relation (når der kun er de to individer):Når en hvalp bider i sin mor, vil han ignorere dette og gå væk. Moderen er jo ikke interesseret i at skabe mistillid, men derimod at opbygge tillid og tryghed
  2. Den ikke sociale relation (når der er et eller andet mellem de to individer):

Når en hvalp bider i sin mor og han f.eks. ligger med et kødben og han fornemmer at hvalpen forsøger at få benet, vil han derimod knurre og eventuelt pinne. Denne afgør han i forhold til, hvor hvalpen tager fat i hende. Hvis hvalpen er tæt på moderens hoved, ja så er det muligt at den er på vej til kødbenet. Er hvalpen derimod i gang med at tage fat i hendes hale, ja så bedømmer han situationen som værende social (se under pkt.1). Hvis hvalpen ikke stopper på hendes knurren, vil han prompte lave en direkte irettesættelse ved en meget blid pinning over hvalpens snude. Han sætter ikke tænderne i for at påføre hvalpen smerte! Lige så hurtigt pinningen er sket, lige så hurtigt opfører moderen sig som om intet var hændt.

Som menneske er det vigtigt at vi forsøger at agere ligesom hvalpens moder ville have gjort. Dette betyder i praksis at når hvalpen bider i os, må vi ignorere. Forsøger hvalpen at tage vores mad ud af vor hånd, ja så er der tale om en ikke social relation og vi kan bruge pinning, MEN dette betyder altså at vi er 100 % klar til ikke at føre vore egne følelser med ind og at vi ikke samtidigt råber og skriger med aggressivt tonefald. Dette lyder nemt, men er for de fleste ganske umuligt at gennemføre! Så derfor: Gør det IKKE!

Hvis vi giver et hyl fra os, er det altså også vigtigt at gå væk fra hvalpen, ellers lærer den ikke så meget! Hvalpens moder, ville dog aldrig give et hyl fra sig.

Til gengæld stiller hvalpens moder ikke sociale situationer op. Han kan f.eks. finde på at lægge et kødben et par meter væk fra sig selv. Når en hvalp så får øje på det og går imod det, vil han knurre, MEN med lukket mund (hvilket betyder at han IKKE er aggressiv!!). Stopper hvalpen ikke, ja så laver han en pinning. Dette mener vi ikke man bør gøre. Der er så mange situationer, der ligesom af sig opstår. F.eks. er det ikke ualmindeligt at hvalpen tager fat i en sko ude i entreen. Det vigtige her er at have lært hvalpen et stille og roligt nej og så være på stedet. Nej skal falde i det splitsekund hvalpen er på vej til at sætte tænderne i og ikke 10 sekunder efter den har sat tænderne i. En hund husker hvad der er sket indenfor de sidste 3 sekunder og ikke mere. Kommer irettesættelsen for sent, ja så kan medlæringen gøre at hvalpen måske kiggede på dig og så er det pludselig ikke det at sætte tænderne i skoen, men at kigge på dig, der opfattes som en grænse/et forbud. Det er dette man kalder for timing. Derfor forebygger man, når man ikke er til stede, ved at fjerne skoene!

Disse ikke sociale situationer, hvor vi som mennesker skal sætte grænser op i hverdagen, må dog ikke overskygge den sociale del. En god tommelfingerregel er at man har 3 forbud og ikke mere! Det kunne f.eks. være: Du må ikke tigge ved bordet, du må ikke hoppe op, du må ikke trække i snoren, du må ikke være i møblerne…. Man må som ny hvalpe ejer lave sig en liste og se realistisk på at det er en hvalp. En hvalp kan og skal ikke leve op til at være en fuldt udviklet socialt tilpasset hund. Den har brug for at prøve sig frem og tilegne sig vigtig viden og egenløsning af problemstillinger.

Her følger en tretrinsraket til løsning af ”problematikken” omkring hvalpebidning:

Her beskrives indlæringen af hvalpens bidehæmning i hænderne. Det kunne ligeså godt være i ansigtet eller benene.

Man sidder f.eks. på gulvet og leger med hvalpen. Lad hvalpen tage fat i dine hænder (du må naturligvis hverken tvinge eller lokke/guide hvalpen – tænk at bede hvalpen om at gøre noget og så sætte en grænse: mon ikke det kunne være grundlag for mistillid?). Så længe det er blidt, gør du ingenting, men i samme splitsekund hvalpens tænder rammer huden med en større intensitet, gives et behersket og følelsesløst hyl (eller sig ”AUV” – det skal mest ligne et hvalpehyl), man rejser sig op og går væk i mindst 20 sekunder. Så går man tilbage og genoptager leger. Du gentager i fald hvalpen igen bider..

Når hvalpen ligesom begynder at forstå reglerne, øger man kravet. Nu godtager man kun en meget, meget blid berøring fra tænderne. Alt andet udløser et AUV og man går væk i mindst 20 sekunder og går tilbage.. Lidt efter lidt ”tåler” man mindre og mindre tryk fra tænderne før man siger AUV og går væk og går tilbage.. Til sidst accepterer man kun at hvalpen sutter/slikker på hænderne.

Målet med de første 2 trin er IKKE at lære hvalpen at den ikke må bide, MEN derimod at lære hvalpen at kunne kontrollere sine tænder – dvs. bidehæmning og selvbeherskelse (”Doggie Zen”). Hvalpen starter denne indlæring sammen med andre hvalpe, men vi mennesker bliver nødt til at fortsætte, idet vi mennesker (vores hud) er meget mere følsom end en andens hunds (vi har jo ikke pels).

Dette gælder også i fald man har en tæve med kun 1 hvalp, da må man ”lege” anden hvalp for at forebygge at hvalpen slet ingen bidehæmning får!

Når hvalpen er omkring 3 måneder gammel, bør den have lært at man skal være meget forsigtig med sine tænder. Nu kan vi så lære hvalpen at det overhovedet ikke er nødvendigt at bruge tænderne på noget tidspunkt. Dette kan man gøre på mindst 2 måder:

Vi fortsætter bare de ovenfor 2 nævnte punkter.

Når først hvalpen har lært at bide forsigtigt, kan vi også bruge klikkeren til at lære den ikke at bide under nogle omstændigheder. Det er vigtigt at hvalpen først har lært at bide blidt, før man kan lære den helt at lade være. Dette kan gøres således: Lad hvalpen ved en tilfældighed bide blidt i hånden. Bliv helt passiv, sid helt stille, rør absolut ikke hånden, sig intet.. og vent til hvalpen tilfældigt slipper grebet. Klik i samme splitsekund og beløn. Man må ikke lokke/guide hvalpen til at slippe. Det lærer hvalpen ingenting af. Vent til hvalpen selv slipper. Herefter starter ”legen” igen. Det varer ikke længe, før hvalpen slet ikke gider tage fat i hånden.

PS: Man kunne nu fristes til at starte med trin 3, MEN indlæringen er så hurtig at hvalpen rent faktisk slet ikke lærer at kontrollere sine tænder overfor mennesker. Derfor skal man starte med trin 1 og 2 og dermed først lære hvalpen at bide forsigtigt. Dette kan give en fordel, den dag man f.eks. kommer til at træde hunden over poten. Så vil den ved kontakt med huden bide blidt og ikke hårdt.

Familiemedlemmer, besøgende og børn:

Det kan være vigtigt at instruere familiemedlemmer og besøgende om spillereglerne: Hårdt bid = AUV og stop for al kæleri, kontakt og hilsen. Har man mindre børn (0-7år), kan man klikke og belønne hvalpen, når hvalpen går hen til barnet for at lugte forsigtigt til det eller bare det at hvalpen opholder sig i nærheden af barnet på en acceptabel måde. Hvis hvalpen er uforsigtig i omgangen med barnet, vil det i mange tilfælde være effektivt, hvis man selv siger AUV. Dette vil hvalpen ofte reagere på i fald grundarbejdet er gjort! Lidt ældre børn (fra 7 år) kan fuldføre tretrinsrakettens trin 3.II, men under opsyn af en voksen. Lad dem lege med hvalpen, lad hvalpen få fat, blive passive, klik og beløn, når hvalpen slipper. Derefter kan barnet klikke og belønne, når hvalpen nægter at tage fat i barnets hænder, når barnet bevæger hænderne frem og tilbage.

Når hvalpen er omkring 4 – 5 måneder gammel, vil hvalpebidningen forsvinde helt, medmindre man har givet hvalpen unødig opmærksomhed herpå. Ved hjælp af systematisk træning forsvinder bidningen dog langt tidligere og ofte indenfor den første uge J

Og en gang til: Hvalpebidning er helt normalt!

Sig gerne dette til naboen eller andre med den unødvendige viden og indsigt, hvis han/han klager over den ”aggressive” eller ”ondskabsfulde” hvalp!

Hvad skal man gøre, hvis hvalpen allerede har bidt sig fast i det 2 årige barns bukseben?

Skal man bare vente til hvalpen selv slipper? Nej, naturligvis ikke. Tag stille, roligt og forsigtigt hvalpen væk fra barnet uden at skræmme nogen af dem. Herefter skal man begynde at lære hvalpen, hvordan den bør opføre sig, når der er børn tilstede. Klik og beløn for forsigtig undersøgelse af barnet eller når hvalpen er i nærheden af barnet uden at tage sig synderligt af barnet.

Der er forskel på at træne og det at løse akutte situationer.

Man skal være konsekvent ved at fjerne hvalpen hver gang den river dugen ned, bider i ledningerne eller plager ungerne i familien (kan også sagtens tænkes at det er børnene, der plager hvalpen og så skal de også konsekvent fjernes). Når man har gjort dette, skal man begynde at tænke på, hvordan man kan lære hvalpen/barnet at gøre noget andet i disse situationer (f.eks. forholde sig stille i stedet for at løbe hysterisk rundt i rummet eller snuse forsigtigt til barnet/kæle forsigtigt med hunden i stedet for at bide sig fast/gribe fat eller gø/skrige og råbe). Problemet med mange hundehold/børnehold er at den eneste ”træning” hunden/barnet har fået er akkurat i det den/de gør noget forbudt (akut situation). Dette har desværre ingenting med effektiv hundetræning/børnetræning at gøre. Jobbet som hundeejer/forældre består i at træne forebyggende for at undgå alle disse meget forudsigelige situationer.

Udgivet i

Alene hjemme

Din nye hundehvalp har brug for masser af opmærksomhed (venskab, uddannelse og leg), men har også brug for at nogen hjælper den med at vise, hvordan den kan underholde sig selv på en passende måde samt hvordan hunden også vil synes det er sjovt at være alene hjemme.

Ellers kan et socialt vakuum blive et meget ensomt sted

Hvalpe og hunde udvikler forudsigelige problemer i form af urenlighed, tyggen i ting, grave og gø, hvis vi ikke hjælper hunden godt på vej gennem dens første uger i hjemmet, hvor du er hjemme og før du genoptager dit eventuelle arbejde igen. Hvalpe og nyligt omplacerede hunde kan blive overafhængige, hvis du konstant kæler og nusser. Det betyder jo ikke at hunden ikke skal have kontakt, men vi beder hunden om at kunne være alene, når vi er på arbejde eller det kan jo tænkes at vi pludselig skal på hospitalet eller lignende. Derfor er det vigtigt at lære hunden at kunne lide sit eget selskab, og dette skal vedligeholdes livet igennem. Det der tæller, er ikke den tid hunden ER alene, men det at blive forladt. Overafhængige hunde bliver ofte angste, når de (efter)lades alene og de har en tendens til at tilpasse sig kedsomhed og stress ved ensomheden ved at underholde sig selv med hunde aktiviteter – tygge, grave, gø – som hurtigt bliver et ejer- ikke -til -stede adfærds problem. Hvad er der ellers at lave? Alvorligt stressede hunde kan bruge dagen på at vandre frem og tilbage, gå i ring og hyperventilere.

Et specielt sted

Hunde er huledyr og de værdsætter at have deres eget sted – et sted, hvor de trækker sig tilbage i fred og ro, tage sig tid til at tygge i noget godt eller snuppe en lur og et sted hvor de ved at ingen (heller ikke børn) forstyrrer dem. Et hundehulested inde i hjemmet kan være et rum med børnegitter eller trådnetdør, men måske bedre en hvalpegård, fordi du kan flytte stedet med, som du har brug for om natten i jeres fælles soveværelse. Du har således brug for 2 steder, således at hvalpen er der, hvor I er og typisk vil det være stuen og soveværelset. Du kan ikke forlade en hvalp både om dagen og om natten. I hvalpegården placeres et sammenklappeligt og transportabelt hundebur, transportkasse eller hundeseng, gerne med tag, men uden låge. Udover dets indlysende brug til transport af hunden i bilen kan stedet forebygge spilopper og forebyggelse af urenlighed, destruktiv tygning og graven. Dog skal du så lige indlære at lågen lukkes, hvilket gøres ved at lægge en af favorit fodertyggetingene ind og lukke lågen. Når hvalpen ligesom tigger om at komme derind, åbner du. Når hvalpen er derinde lukker du samtidig med at du roser. Du må aldrig bare gøre det! Du indlærer det igen i bilen.  I tillæg hertil, kan hundehulestedet bruges specielt til at skabe gode vaner i hjemmet; til at træne din hund til at fungere på passende måde i hjemmet; for at etablere ”svære at bryde” vaner for, hvad der kan tygges i; for at reducere overdreven gøen: for at forebygge upassende graven; og for at opbygge selvsikkerhed og ro.

Lige fra første dag, når du er hjemme, hjælper du din hund regelmæssigt ind i dens hule til et ”lille stille øjeblik” for at lære hunden gode manerer i hjemmet og styrke dens selvsikkerhed og egenkontrol. Du tager altid hulen med i det rum du selv er – også om natten. Så kan din hund se frem til et fornøjeligt liv med fuld adgang til hele dit hjem, hvad enten du er hjemme eller ej.

Lære din hund at holde af sin hundehule

Et hundehulested er faktisk ikke anderledes end børns tremmeseng, kravlegård eller soveværelse. Det kan være et værelse eller hele huset. Det er underordnet, når blot det er sted, hvor du sammen med hunden tilbringer mest tid sammen. Det første punkt på dagsordenen er at lære hundehvalpen omhyggeligt at nyde at bruge tid i hulen.

Put din hvalps første måltider ind i et hult stykke tyggelegetøj (se vores destruktiv tyggen guide), bind tyggelegetøjet fast inde i hulen, således at hundehvalpen kan gå og komme som den lyster. Ros din hvalp, når den tygger i tyggelegetøjet. Hvalpen finder snart ro med lidt tyggetid og i eget selskab. Efter ca. 4-6 gange behøver du ikke binde fodertyggelegetøjet fast længere, da hunden nu søger til hulen. Dette betyder ikke at hunden ikke må tygge i sine ting omkring hulen.

Når du er hjemme, skal du altid sørge for at din hundehvalp, når hvalpen er i hulen, har flere forskellige stykker tyggelegetøj, som er fyldt med foder. At lukke en hvalp ind i en hule med attraktive stykker tyggelegetøj er det samme som at sætte et barn ind i et tomt værelse med et videospil. Dette kaldes autoshaping. Alt hvad du behøver at gøre, er at sætte situationen op og din hund vil automatisk træne sig selv. Ethvert stykke foder, som hvalpen får ud af tyggelegetøjet vil progressivt forstærke at den vælger at tygge i tyggelegetøj samtidig med at den falder til ro og er stille. Din hund vil snart blive særligt interesseret i sit tyggelegetøj og du har skabt en god vane, som kun efterlader meget lidt tid til upassende tyggen i andre ting, graven eller gøen. Og hvis din hundehvalp er fornøjet optaget af at tygge i sit tyggelegetøj, vil den bekymre sig mindre.

Renlighedstræning

Et hundehulested kan bruges til at forudsige, hvornår din hvalp har brug for at tømme sig, og det kan være med indbygget toilet. Dermed kan du både forebygge og skabe præference.  Du træner altså både det at gøre sig ren ude, når du er hjemme og at gøre sig ren på det specielle sted indenfor. Hvalpe er som menneskebørn. De kan ikke fysiologisk styre blæretømningen, idet nerverne til kontrollen heraf ikke er fuldt udviklede før omkring 5-7 måneders alderen (race-, køns- og situationsbestemt (må/må ikke i forhold til hundens verdensopfattelse)). Børn har ble på op til 1½-3 års alderen, men det har hundehvalpe ikke. Anatomisk er det dog nøjagtig den samme proces, der skal gennemleves.

Hunde alene hjemme har brug for beskæftigelse

At forberede hunde til uundgåelige perioder af at være alene – og specielt lære dem, hvordan de kan bruge tiden, når de efterlades alene hjemme – er de mest presserende menneskelige overvejelser for enhver ny hundehvalp i ethvert hjem. Enhver hund kræver en eller anden form for fornøjelig beskæftigelsesterapi. Foderfyldte tyggelegetøjs ting og rå kødben er det letteste og den sjoveste løsning.

Hunde er mest aktive ved daggry og skumring og derfor er det nemt at lære dem hvordan de kan slappe af gennem dagen. I løbet af din hvalps første få dage og uger i dit hjem, lukker du hvalpen regelmæssigt ind i sit eget sted med foderfyldt tyggelegetøj og/eller kødben. Forbered din hvalp på at du forlader den, når du er til stede. Når du er hjemme, er det muligt at observere din hvalps adfærd, når den er i sin hule for et antal kortere perioder hen over dagen. Din hvalps første indtryk af en etableret rutine skaber et acceptabelt og sjovt status quofor de efterfølgende år. Husk at så snart din hvalp er selvsikker, uafhængig og trænet, kan hunden have adgang til hele hjemmet og haven i resten af dens liv.

Derudover skal du naturligvis gå ture i forskelligt miljø hver dag, således at hunden får nye indtryk og informationer, sørge for at vovse får brugt næsen, fx ved det vi kalder for et havespor, hvor du måske har puttet en håndfuld foder i 1½ l vand. Det opblødte foder tager du fra og stopper det ind i et marvben og i fryseren til lidt beskæftigelse på et andet tidspunkt. Så tager du en håndfuld frisk tørt foder med ud i haven. Vandet spreder du over et stort areal og foderstykkerne spreder du ligeså. Så muntrer hunden sig med det og bliver dejlig træt.

Og endelig skal hunden bruge hjernen, når I laver ting sammen, hvilket betyder at du ikke gør alt for hunden. Du kan fx gemme foderstykker og så skal vovse finde dem.

Du har brug for en hundehule, evt. hvalpegård, 4-6 stykker hule tyggelegetøj, et kvalitetsfoder og ekstra lækre guffer.

Udgivet i

Nytår – Hvad skal jeg gøre?

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Skørping Dyreklinik http://www.skoerpingdyreklinik.dk/

Nytår, er for de fleste dyr et helvede af angst, panik og utryghed. Vores kæledyr; hunde og katte er ikke skabt til, eller i stand til at forstå formålet med Nytår. Derfor kræver begivenheden specielle hensyn og ikke mindst indlæring for at sikre vores kæledyr kommer igennem dage uden midlertidig eller varige skader til følge.

Hvornår starter indlæring?

Indlæring starter dag 1 – og resten af dit kæledyrs liv. Et vel stimuleret og aktivt kæledyr der er mæt på oplevelser, kan lang lettere håndtere Nytår, frem for et kæledyr som ikke har været udsat for mange stimuli på en hensigtsmæssig måde.

Har du glemt at indlære dit kæledyr, vil det være en god ide at starte til januar. Stop aldrig træningen. Fortsæt og vedligehold. Målet er at man ikke hvert år skal starte forfra med hele programmet, eller hvert år omkring den 01. december pludselig kommer i tanke om at hjemmets dyr faktisk har det rigtig skidt i denne tid. Det bedste resultat opnås hvis du træner korrekt, så kontakt en kyndig adfærdskonsulent desangående. Indlæres det forkert, kan man i stedet opnå modsat virkning.

Symptomer på nytårsangst ved hund og kat:

•    Ryster, puster, savler
•    Klæber til sin ejer
•    Piber, gør eller hyler
•    Hyperaktiv eller nedtrykt
•    Forsøger at gemme sig
•    Begynder at grave
•    Forsøger at flygte fra lydene
•    Besørger indenfor
•    Halser og er generelt urolig (kan ikke falde til ro)
•    Mister appetitten

I helt ekstreme tilfælde kan angst/panik føre til chok og død, derfor hvis du har en meget angst hund/kat så vær yderligere opmærksom på:

Primære symptomer på angstrespons:

•    Gemmer sig
•    Springer over indhegning / gennem vindue
•    Forsøger at grave sig gennem gulvet
•    Kollapser
•    Lægger sig ind under sofa, seng og lignende
•    Ekstrem svær (eller slet ikke til) at komme i kontakt med

Her kan det begynde at blive svært at berolige/komme i kontakt, og måske er hunden/katten allerede på vej i chok. Kig på dyrets slimhinder i munden (tandkødet). Er det normalt? (hvilket vil sige pink/lyserødt – på de fleste dyr). Hvis ikke; er de i stedet hvide, skal alarmklokken lyde – dyret er på vej i chok: Kontakt øjeblikkeligt dyrlægen, og GIV IKKE beroligende medicin uden samråd med dyrlægen.

Behandlingsmuligheder

Helt generelt er det utroligt vigtigt ikke forstærke hundens angst ved indirekte at belønne den gennem ekstra opmærksomhed og ynken. Optræd selv roligt og ubekymret, da det vil smitte af på den.

Tilvænning

Ved at udsætte dyret for det den frygter samtidigt med belønninger (godbidder/legetøj), kan man gradvist vænne den til lyden af fyrværkeri (Kaldes desensibilisere og kontrabetinge). Man kan købe en cd med fyrværkerilyde for eksempel Sounds scary, starte med at afspille den lavt og derefter gradvist øge volumen.

Indsvøb

Brug af pres er en kendt metode at dulme nerver, smerte og urolighed, f.eks. hos utrøstelige nyfødte spædbørn (som svøbes i stof) og f.eks. hos børn med adfærdsmæssige problemer (damp, autisme og andre neurologiske sygdomme). Dette har vist også at gøre sig gældende for hunde og katte. Man har derfor udviklet Thundershirten, der med sit blide konstante tryk giver en beroligende virkning på hunde/katte, der udviser symptomer på angst og urolighed.

Kosttilskud og feromoner

En lettere nervøs hund eller kat vil ofte kunne klarer sig med et kosttilskud eller feromoner. Fordelen ved disse produkter er, at de er uden kendte bivirkninger. Det er dog vigtigt at begynde at bruge dem i god tid dvs. allerede i starten af december. Der er mange forskellige produkter, kom ned på klinikken, her kan vi hjælpe med at finde den bedste løsning samt forklarer de forskellige virkemekanismer.
(Eksempler på kosttilskud er Zylkéne, Serene Um og AnxiCalm. Eksempler på feromoner er Adaptil og Feliway)

Medicin

Er din hund eller kat meget bange kan det blive nødvendigt at medicinere den nytårsaften. Du skal henvende dig i god tid hos dyrlægen for at I, i samråd kan finde den bedste løsning til din hund/kat. Der findes forskellige produkter på markedet og det kan være en god ide at afprøve dem før selve nytårsaften.

Gode råd “På selve Nytårsaften”

•    Gå lange ture, (gælder ikke katte – anbefaler at holde disse indendøre) og sørg for at hunden er godt aktiveret mentalt (masser af problemløsningsopgaver), således at hunden er træt og tilfreds om aftenen. Gå sidste tur tidligt på aftenen eller inden det skyder alt for meget. Husk ALTID at holde hunden i snor.
•    Luk vinduer, træk gardinerne for, tænd for TV eller radio (med dyrefilm med bevægelse, klassisk musik (Mozart) med ”høj styrke” (husk hundens/kattens hørelse er mennesket meget overlegent).
•    Undgå at fyre fyrværkeri af i nærheden af hvor hunden/katten befinder sig.
•    Du må under ingen omstændigheder trøste eller ynke hunden, selv om det virker uroligt og angst – husk at dette kun forstærker angsten/uroen!! I stedet sætter man sig stille og roligt, og stryger hunden op og ned langs siderne fra øre til hofte af kroppen (ikke bagben), og dette gøres i slowmotion (du tæller fra 10 – 12 fra øre til hofte) samtidig med at du støtter hunden. Har du lært massage, så brug det flittigt.
•    Du selv lader som om absolut ingen ting sker. Du må absolut ikke stille dig ved vinduet og se på fyrværkeriet, men du bør kun være sammen med hunden. Vær så normal som muligt/hav en adfærd så normal som muligt.
•    Når skyderiet virkeligt begynder, er hunden/katten allerede i gang med at søge godbidder (virkelig ekstra lækre og ”aldrig set og smagt før”) eller lignende aktivitet som fx et stort råt kødben samt rigeligt med vand, den kan drikke.
•    Lad aldrig hunden uden snor i de dage, der skydes. Går der først panik i vovse, har de det med at løbe i en uforudsigelig retning. Lad dem heller ikke alene i haven (indhegnet eller ej) også her kan der ske uforudsigelige ubehagelige overraskelser.
•    Man forlader aldrig sit dyr nytårsaften!

Opsummering

•    Genkend de primære symptomer på angst (gispen, rastløs, urolig, utilpas…)
•    Forsøg at desensibilisere og kontrabetinge ved forstærkning (godbid, ros…) og langsomt øgning af stimulusintensiteten.
•    Forstå de primære angstresponser (grave, gemme, ude af kontrol adfærd)
•    Brug kun traditionel medicin for at beskytte hunden eller omgivelserne
•    Udvis tålmodighed og forståelse – dit dyr skal måske bruge længere tid på at lære at respondere roligt end forventet, men belønningen for både dit dyr og dig selv, vil være ”anstrengelserne” værd.
•    Lad aldrig dit dyr være alene hjemme, hvis du ikke ved hvordan det responderer (hverken på eller ikke på nogen former for medicin).
•    Det kan ikke siges for ofte: Det er ekstremt vigtigt at tilvænne hunde og katte til høje lyde af mange slags, og helst fra tidlig alder – hvalp/killing – og det er trods alt bedre at forebygge end at skulle helbrede. Det er dog aldrig for sent at tage ansvar for sit dyr og igangsætte indlæring.
•    Er lydene indenfor 10 meter fra hunden, kan lukkemusklen i øret ikke nå at lukke og derfor opleves det ofte som et regulært chok af hunden og især hvis der ikke er taget skridt til at vænne hunden til vor underlige verden på mange andre områder. Et generelt selvsikkert dyr, håndterer nytårsaften bedre end et overbeskyttet og usocialiseret dyr.

Link: https://www.skoerpingdyreklinik.dk eller telefon: 25777274
Link: http://utika.dk eller telefon: 25555926

Udgivet i

1 – Mit møde med Berta

Berta er endt hos mig, både fordi, jeg føler, at hun kommer fra en kennel, hvor opdrætteren har været sin opgave voksen – men ligeså meget, fordi hun sagde mig noget helt specielt, da jeg hvalpetestede kuldet, hvor hun kommer fra.

Berta er en hvalp, som kommer fra en kennel, hvor man tænker på etik og moral – og ikke mindst på sin rolle som socialiseringsvejleder for hvalpene. Dermed får hvalpekøberne en hvalp, som er meget lettere at integrere i det samfund og miljø, som vi hvalpekøbere placerer dem i

Ejede hele verden

Jeg mødte Berta første gang, da hun var seks uger gammel, og igen da hun var syv uger gammel, og jeg lavede hvalpetesten. I hvalpetesten tester jeg bl.a. for hvalpens lyst til at samarbejde og hvalpens selvsikkerhed.

Berta kom ind i rummet, hvor jeg testede, som om hun ejede hele verden, til trods for at hun aldrig havde været der før – og som den eneste hvalp logrede hun såmænd med halen under selvsikkerhedstesten. Jeg er meget forsigtig med ikke at overskride hvalpenes tryghedsgrænser under testen og gennemfører aldrig en test bare for testens skyld. Er hvalpen utryg, så gennemfører jeg ikke testen. Jeg kan dog ikke forestille mig nogen tests, som ville have kunnet rykke ved Bertas lyst til samarbejde og selvsikkerhed. Så jeg var bare solgt!