Mange hunde udviser madforsvar – og jeg tror mange desværre har lært det grundet menneskers påvirkning. Mange steder kan man læse, at man skal kunne tage madskålen fra hunden. Hvis man tænker på, hvordan hunde lever sammen naturligt, er dette så fjernt, som man kan komme fra naturlig adfærd. En velfungerende hund, der ikke er sultet, vil aldrig ”stjæle” mad fra en anden hund; den vil i stedet holde sig uden for den spisende hunds ”ejerzone”, og først når den spisende hund forlader maden gå til dette.
Jeg har trænet Berta til at acceptere menneskers tilgang til hendes mad ved først og fremmest at læse hendes signaler. Hun sender sit første signal om, at jeg er kommet for tæt på hendes mad ved at stoppe med at spise og skæve til mig. Vælger jeg at ignorere dette, vil en velfungerende hund knurre, og respekteres dette heller ikke, vil hunden forstærke signalet ved at vise tænder ”Se hvad jeg har”, og ignoreres dette signal også, kan det resultere i luftsnappen eller yderste konsekvens markering eller bid.
Nyttigt at kunne
Frem for at ignorere alle de signaler, hunde sender, har jeg trænet Berta ved at give hende mere mad, hver gang jeg kommer i nærheden af hendes mad, således hun ved, at mennesker ikke stjæler hendes mad, men kun giver mere – og derfor har hun stor tillid til mennesker omkring hendes mad. Mine drenge har ligeledes praktiseret dette, således det ikke kun er mig, hun har tillid til. Skulle hun så pludselig begynde at spise noget som f.eks. er giftigt, ved jeg, at jeg kan tage det fra hende uden hun udviser madforsvar – og skulle det være nødvendigt, vil jeg selvfølgelig bytte med en pølse eller lignende, der er ved hånden.